Faaborg Værft modtager DI’s Initiativpris 2022

Faaborg-Midtfyns borgmester Hans Stavnsager overrakte i fredags Dansk Industris Initiativpris 2022 til Faaborg Værft.

Værftet har allerede flere af den slags pokaler i skabet, som bl.a. rummer Børsens Gazellepris 2021 samt ”Årets Succesvirksomhed2022” – en pris, som uddeles af BDO til 1.000 ud af mere end 300.000 virksomheder i Danmark.


Faaborg Værft modtager Dansk Industris Initiativpris 2022, fordi værftet med viden, mod og vilje har skabt fantastiske rammer for udvikling og drivkraft, og gennem høj vækst har skabt mange arbejdspladser i kommunen. Værftets nye bygninger er blevet skabt til fremtidens værft, til fremtidens skibe og til en bæredygtig og miljørigtig fremtid.