Testbiler i Ringe i morgen, mandag d. 14/9

I morgen, mandag, kan borgere blive testet for Covid-19 ved Nordagerskolen i Ringe (Rolighedsvej 16). De to testbiler vil holde på skolens parkeringsplads hhv. kl. 9:00-17:00 og 10:00-16:00.

Incidens tallet for Faaborg-Midtfyn Kommune er i dag 81,6 – i går var det 73,8. Det svarer til 42 personer, der er testet positive i kommunen de seneste syv dage.

 

Kun borgere fra 12 år og op kan testes ved testbilen

Alle borgere fra 12 år og op kan blive testet. Børn under 12 år skal testes på Region Syddanmarks testcentre

Man møder bare op på stedet – testpersonalet gør alt, hvad de kan, for at teste flest mulige borgere i tidsrummet. Husk sundhedskort på den person, der skal testes.

Hvis tiderne ikke passer dig, kan du booke tid i de faste testcentre, hvis du ikke har symptomer på COVID-19 

Hvis du har symptomer på COVID-19, skal du kontakte egen læge.

Yderligere oplysninger, kontakt:

Vicekommunaldirektør, Siggi W. Kristoffersen,
sikri@fmk.dk, 72 53 10 16