Vil du være plejefamilie? Kom til infodag den 22. januar

Har du lyst til at gøre en stor forskel i et barns liv? Faaborg-Midtfyn Kommune søger pleje- og aflastningsfamilier, og sammen med de andre fynske kommuner inviterer vi til infodag den 22. januar.

Har du lyst til at være plejefamilie eller aflastningsfamilie

Kan du tilbyde et barn en opvækst i et omsorgsfuldt miljø, der sikrer nære og stabile relationer?

Det er en stor opgave at blive plejefamilie, men det kan også være en stor gave. Ofte giver det relationer, der varer livet ud, og du kan gøre en stor forskel i et barns liv.

Er du bosat på Fyn, og har du lyst til at høre mere om at æ, så kom med til fælles informationsdag for mulige pleje- og aflastningsfamilier på Fyn. Her kan du bl.a. høre om, hvad det vil sige at være pleje- og aflastningsfamilie, og et tidligere plejebarn vil fortælle, hvilken forskel det kan gøre i et barns liv. Se mere i programmet nedenfor. 

Der er ingen særlige krav til boform. I kan bo i lejlighed eller hus, i by eller på land. Vi søger både enlige, par og regnbuefamilier.

Tilmelding

Informationsdagen afholdes lørdag den 22. januar kl. 10:00 – 13:00 i Kursuscentret Phønix, Schacksgade 39, 5000 Odense C.

Tilmelding senest den 17. januar 2022. Tilmeld dig via mail til famplejenktm@kerteminde.dk 

Vi følger naturligvis sundhedsmyndighedernes anbefalinger om afstand, håndsprit, mv. 

Program

KL. 10.00-10.15: Velkomst v. familieplejekonsulent Tina Vestergaard, Nyborg Kommune
Kl. 10.15-11. 00: Socialtilsyn Syd: Godkendelsesprocessen
Kl. 11.00-11.30: Oplæg ved tidligere plejebarn Svend Bladt
Kl. 11:30-11:45: Pause/opstart af infoboder
Kl. 11:45-12:30: Infoboder
Kl. 12:30-13:00: Frokost