Hans Rasmussens Have

Efter sommerferien går byggeriet af den nye lege- og aktivitetsplads i gang i Hans Rasmussens Have, Faaborg, og forventes at stå færdig og klar til indvielse fredag d. 11. oktober 2019.

Hans Rasmussens Have i Faaborg bliver første af i alt 4 steder i Faaborg-Midtfyn Kommune hvor en ny legeplads etableres. Legepladsen er med til at understrege egnsprofilen ”Natur og Udsyn” - derfor er der også et fællesskab omkring legepladsen med bl.a. Plant et træ, Bevæg dig for livet og Faaborg Museum.

Legepladsen understøtter i høj grad Faaborgs Egnsprofil

Plant et Træ

Det er håbet, ved fælles hjælp, at Hans Rasmussens Have bliver en frodig, grøn, blomstrende oase midt i byen fyldt med træer, blomstrende buske og urter, der dufter og smager.

Der er derfor indgået samarbejde med organisationen Plant et Træ. Sammen skal vi hjælpe hinanden med at finde en masse Trævenner, der vil donere et træ eller busk til plantning i Hans Rasmussens Have.

Som Træven bidrager du eller din virksomhed dermed til at få skabt et nyt, attraktivt udflugtsmål og samlingssted i Faaborg, der giver rum for mange gode oplevelser, samvær, leg og aktivitet i smukke naturlige omgivelser samt Plant et Træ’s landsdækkende træplantnings- og læringsarbejde.

Se mere om hvordan du bliver træven.

Bevæg dig for livet

Hans Rasmussens Have bliver meget mere end en legeplads. Den bliver også et aktivt mødested for unge og voksne, der ønsker at træne udendørs. Pladsen i Hans Rasmussens Have rummer nemlig også særligt udviklede fitnessredskaber som alle har adgang til, der sammen med de store plæner og hyggelige kroge rummer gode pladser, der er velegnet til yoga, Qi Gong mm.

Udendørs træning er både populært, let at starte op og gå i gang med, vi håber med de nye tiltag i Hans Rasmussens Have at kunne inspirere flere til at komme mere udendørs, være mere aktive og få god motion.

Flere og flere foreninger rykker træningen uden for, lige så snart vejret viser sig fra sin lidt mildere side. Udendørs træning er nemlig blevet rigtig populært i de senere år, og det giver rigtig god mening for foreningerne at oprette hold under åben himmel.

Fynbomalerne

Naturen er sammen med Faaborgmalerne, vigtige elementer i den nye leg og aktivitetsplads i Hans Rasmussens Have. Faaborgmalernes skildringer af børn i bevægelse og børn i naturen, vidner om en fejring af det unge vitale liv, der med kraft og leg bruger naturen; og sammen med naturen fremstilles barnet som element i naturens cyklus. Børnenes uspolerede og ubekymrede leg i naturen er et udtryk for det sunde liv og den sunde natur - som udtryk for livsglæde!

Se udstillingskataloget ”Gensyn

Proces

Faaborg Gymnasium, Børnebilledskolen og Ungdomsskolen har været med i processen fra start - se deres input til udviklingen af Hans Rasmussens Have i højre spalte.

Startskuddet på projektet blev en velbesøgt åben workshop tirsdag den 27. november på Øhavsskolen afd. Uglen. Vi begyndte med en tur rundt i området ved Hans Rasmussens have og fortsatte til Toftegårdsskolen, hvor der blev afholdt en meget velbesøgt worksshop.

På baggrund af idéer fra gymnasiet, børnebilledskolen, ungdomsskolen og input fra workshoppen, fremsendte 5 legepladsfirmaer deres forslag til kommunen den 24. jan. 2019. D.  28. jan. Blev der afholdt møde med aktører fra workshoppen der kunne komme med deres input til de fem forslag fra legepladsfirmaerne. Legepladsfirmaerne fremlagde deres forslag for arbejdsgruppen d. 31. jan. 2019, 5 meget flotte, kreative, gennemarbejdede bud. Efter grundig vurdering blev der truffet afgørelse om at indgå samarbejde med Kompan om levering og anlæg af den nye legeplads. Kompan havde leveret et flot forslag, med høj legeværdi for alle målgrupper. Se hele oplægget i højre spalte.

Indvielse

Den nye lege- og Aktivitetsplads i Hans Rasmussens Have er klar til indvielse fredag d. 11. oktober 2019. Der bliver Leg og aktivitet hele dagen - for børn og voksne i alle aldre.

Fx har du mellem kl. 15.00-17.00 bl.a. mulighed for at få en introduktion til de nye fitnessredskaber ved instruktør i ”Bevæg dig for livet - fitness” og deltage eller opleve aktivitet med Yoga og Qi Gong. Medbring eventuelt liggeunderlag, og være klar på en aktiv inspirerende eftermiddag med træning i det fri.

Bliv træven

hjemmeside_logo.jpg

Bevæg dig for Livet

Bevæg dig for livet - Fitness arbejder på at udbrede glæden og muligheden for at dyrke fitness i en forening. Og vi hjælper foreningerne med at være i topform til at give de bedste fitnesstilbud.

Læs mere her

Kontakt

Hanne Raunsmed Andersen
hanan@fmk.dk
72 53 20 80

Helle Mølgaard Christensen
helmc@fmk.dk
72 53 20 13

Tina Kryger Mondrup
tikrm@fmk.dk
72 53 80 02

Legepladsen

kompan.jpg