KurkulturFaaborg

KurKultur Faaborg er arbejdstitlen på et muligt kurtilbud i Faaborg. V

Koncept og vision

Projektet arbejder med kurbegrebet i krydsningen mellem velvære og behandling og retter sig mod både turister, kursister og patienter.

Målgruppen omfatter såvel familier som seniorer, med særlig fokus på de såkaldte Rask+.

Visionen er at skabe et unikt kurtilbud, som ligger i forlængelse af Faaborgs øvrige potentialer og kvaliteter. Projektideen retter sig dels mod udvikling af eksisterende tilbud, der retter sig mod gæster som er turist, patient eller klient, dvs. udviklingen af lokale erhvervsvirksomheder lige fra hoteller, forretninger og behandlere.

Centralt i projektet er skabelsen af et nyt såkaldt ”epicenter” med faciliteter for rekreation, behandling og ophold. Her kan såvel lokale aktører og gæster tage deres udgangspunkt. Målet er at skabe et projekt, som

skaber liv i byen og i havnen året rundt, men jo ikke på samme måde hele tiden.

Kurtilbuddet bygger blandt andet videre på de tanker om trivsel og vitalitet, som har præget kunst- og virksomhedslivet i Faaborg siden midten af 1800-tallet. Balancen mellem det fysiske, det mentale og

det åndelige ses som udgangspunkt for menneskelig trivsel, og centrale nøgleord er fx natur, krop, sind, mad, bad, stilhed og bevægelse.

Uddrag af projektets vision:

  • Et sted, hvor gæster (turister, kursister og patienter) kan opholde sig i kortere eller længere tid uanset funktionsudfordring.
  • Et sted, hvor natur og kultur kan mødes i et innovativt netværk/epicenter bestående af tilbud, stemninger og aktiviteter.
  • Et sted, man søger til af lyst og længsel efter et endnu bedre liv.
  • Et sted, hvor nydelse er i centrum.
  • Et sted, man tager fra med fornyede ressourcer, inspirerende læring og berigende oplevelser.
  • Et sted med liv og aktivitet hele året rundt i det rette mix af målgrupper og aktiviteter.
  • Et sted, der rækker ud over sig selv, og ind i et netværk af andre aktører i Faaborg og videre ud i verden.