Send sikker post til os

Sikker digital post bruges, når du skal sende personfølsomme oplysninger til os. Læs her, hvordan borgere, virksomheder og myndigheder sender sikker post.

Borgere sender sikker post via borger.dk

Du kan skrive til Faaborg-Midtfyn Kommune fra din Digitale Postkasse på borger.dk. Her kan du oplyse fortrolige og personlige oplysninger fx cpr-nummer, da det er en sikker forbindelse.

For at få adgang til din postkasse på borger.dk skal du logge på med NemID. Bemærk, at du også får svaret på din mail i din Digitale Postkasse på Borger.dk
 
Har du ikke en digital postkasse, kan du læse mere om, hvordan du får en digital postkasse på borger.dk.

Send sikker post via borger.dk

Virksomheder sender sikker post via virk.dk

Virksomheder skal skrive til Faaborg-Midtfyn Kommune fra virksomhedens Digitale Postkasse på virk.dk. Her kan du oplyse fortrolige og personlige oplysninger fx cpr-nummer, da det er en sikker forbindelse.

For at få adgang til virksomhedens postkasse på virk.dk skal du logge på med dit digitale medarbejder certifikat. Bemærk, at du også får svar i virksomhedens Digitale Postkasse på virk.dk.

Sikker post for myndigheder

Som ansat i en myndighed, der er en del af tunnelmailsystemet, kan du sende sikker post til Faaborg-Midtfyn Kommune fra dit eget mailprogram uden at foretage dig yderligere.

Kontakt din egen myndigheds it-afdeling, hvis I ikke er en del af tunnelmailsystemet, eller du har brug for hjælp til at sende sikker post fra din myndigheds mailsystem.

Alternativt kan du kontakte Faaborg-Midtfyn Kommunes IT-Helpdesk på telefon 72 53 13 00.