By- og egnsprofiler
By- og egnsprofilerne sætter fokus på eksisterende og kommende styrker, særlige kendetegn, og hvad egnene kan tilbyde nuværende og kommende borgere.
I 2015 vedtog kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune en ny udviklingsstrategi med et ønske om bl.a. at udvikle by- og egnsprofiler for kommunens tre egne: Forstadsbåndet, Ringeegnen og Faaborgegnen. Det fokus er fastholdt i udviklingsstrategien, som er blevet vedtaget i 2019.
Profilerne er et redskab, der skal hjælpe os alle – både kommune, borgere og erhvervsliv - til at blive enige om, i hvilken retning de tre egne skal udvikle sig.