Udviklingsplaner

Nærdemokratiet styrkes og landsbyer blomstrer, når borgere sammen udstikker retningen for fremtiden med en udviklingsplan.

Udviklingsplaner i 15 lokalsamfund

Levende og stærke lokalsamfund skabes, når borgere sætter sig sammen og debatterer, hvilken retning, lokalområdet skal udvikle sig i.

Det kræver prioritering: Hvilke handlinger og projekter skal iværksættes?

Udviklingsplaner er en dynamisk proces

Over en årrække har 15 lokalråd udarbejdet udviklingsplaner og arbejder nu med at realisere indsatsområderne via projekter og andre tiltag.

I dette arbejde indgår også en tilbagevendende dialog mellem de lokale netværk og lokalråd om tilretning af udviklingsplanerne.

Brugerdrevne processer

De lokale udviklingsplaner er igangsat af Fynsland. Kommunen giver økonomisk tilskud og sparrer med lokalråd om samspil mellem lokale tiltag og kommunale planer og initiativer.

Det enkelte lokalråd har gennem brugerdrevne procesforløb udformet vision og indhold i udviklingsplanerne.

Nogle lokalråd har som supplement arbejdet med udviklingsforløbet "Blomstrende Landsby".

Blomstrende Landsby

Blomstrende Landsby, der udbydes af Landdistrikternes Hus, er et udviklingsprogram, der giver landsbyer og kommunen mulighed for at udmærke og synliggøre sig med det mål at skabe udvikling og dialog lokalt.

Indhold i programmet

Blomstrende Landsby-programmet er inddelt i fem niveauer, som skal sikre, at der altid kan skabes en blomstrende fremdrift i netop den retning, som landsbyens borgere har mulighed, ressourcer og lyst til.

Det første niveau har som primært mål at synliggøre det, der allerede findes i landsbyen - aktiviteter og fællesskab.

Hvert niveau har sit område, som skal sikre en målrettet udviklingsindsats.

Horne og Allested-Vejle blomstrer

Horne Land med landsbyerne, Horne, Bjerne, Bøjden og Dyrborg blev i 2011 Fyns første blomstrende landsbyer.

I 2012 fulgte Allested-Vejle efter, og begge landsbyer arbejder med at opnå blomst 2 i udviklingsprogrammet.

Flere blomstrende landsbyer på vej

I 2013 gik lokalrådet for Faldsled, Millinge og Svanninge i gang med et udviklingsforløb, og de forventer at blive Blomstrende Landsby i 2014.