Ny ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet

Høring om ny ledelsesstruktur, som medfører ændringer på dagtilbuds- og skolestrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Se spørgsmål / svar nederst på siden.

Høringssvar kan indsendes frem til den 5. maj 2021, kl. 12.00.


Et flertal i Faaborg-Midtfyn Kommunens kommunalbestyrelse har den 9. februar 2021 besluttet at sende et forslag om ny ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet i høring.

Baggrunden for forslaget skal ses i sammenhæng med, at Opvækst- og Læringsudvalget skal komme med forslag til besparelser/effektiviseringer på cirka kr. 11 millioner til Budget 2022. Derfor blev det i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2021 besluttet af forligspartierne, at forvaltningen skal udarbejde et forslag til ny ledelsesstruktur på Opvækst- og Læringsområdet, som blandt andet reducerer udgifterne på lederlønninger.

Ud over høringssvar i forhold til det fremlagte forslag, er man velkommen til at komme med alternative forslag, som skaber en bedre sammenhængende og slankere ledelsesstruktur på Opvækst- og Læringsområdet.

Forslag
Skolernes samles i 4 ledelsesområder, som er identiske med de 4 eksisterende børneområder. Samtidig samles alle daginstitutioner organisatorisk i børneområderne jf. nedenstående.

OmrådeSammenlagte enheder
DagtilbudNordOmråde Nord (Bøgehaven, Nøddehøj, Klatretræet)
VestOmråde Vest (Symfonien, Myretuen) og daginstitution Broholm fra Brobyskolerne
MidtOmråde Midt (1000Fryd, Vesterparken, Hættegården) daginstitution Oasen og Eventyrhuset fra Tre Egeskolen og Espe Børnehave fra Espe Skole og Børnehave
SydOmråde Syd (Sundbrinken, Toftegården), daginstitution Horne og Svanninge fra Brahesminde Skole og Børnehuse, daginstitution Bøgebjerg, herunder satellitten i Korinth fra Bøgebjergskolen og Børnehaver
SkoleNordBroskolen (Bøgehøj, Rolfsted)
VestCarl Nielsen Skolen, Brobyskolerne (Allested-Vejle, Pontoppidan)
MidtNordagerskolen, Tingagerskolen, Espe Skole, Tre Ege Skolen (afdeling Kværndrup, Ryslinge)
SydØhavsskolen (afdeling Uglen og Svanen), Brahesminde Skole (afdeling Horne og Svanninge) og Bøgebjergskolen

Baggrunden for forslaget er nærmere beskrevet i punkt 48 til behandlingen i kommunalbestyrelse den 9. februar 2021.

Vi vil lave spørgsmål/svar på kommunens hjemmeside, som man kan følge undervejs. Derfor modtager vi gerne afklarende spørgsmål til materialet. Spørgsmål sendes til samme mailadresse som høringssvarene.

Forslaget bilagt eventuelle høringssvar behandles først på Opvækst- og Læringsudvalgsmødet den 18. maj 2021 og herefter på Økonomiudvalgets møde den 31. maj 2021 og endelig på kommunalbestyrelsesmødet den 8. juni 2021.

Høringssvar sendes til opvaekstoglaering-vp@fmk.dk

Bemærk, at de indkomne høringssvar offentliggøres.

Spørgsmål og svar

Fold alle ud

Hvad sker der med bestyrelsernes indflydelse?

Der kommer færre skolebestyrelser, men flere forældreråd. Og håndteres ændringen rigtigt, kan det være en styrkelse af forældrenes indflydelse.

I de nye skolebestyrelser, som vil dække et større område, skal forældrene altid have flertal. For at sikre en fortsat bred forældrerepræsentation sikres det, at alle skolematrikler har mindst én plads i bestyrelsen. Og for at sikre reel inddragelse – også af forældre, der ikke sidder i bestyrelsen – oprettes der et forældreråd ved hver skolematrikel.

Rådets formand er pr. definition også matriklens valgte skolebestyrelsesmedlem, så der sikres en formel relation mellem bestyrelse og råd.

Den enkelte bestyrelse skal vedtage en forretningsorden, som bestemmer, hvilke beslutninger der skal drøftes og træffes hvor – dermed kan den enkelte bestyrelse delegere beslutninger til matrikelrådene, ligesom bestyrelserne kan bestemme, at rådene har fx høringsret eller vetoret på bestemte emner.

Helt generelt skal bestyrelsens og rådenes arbejde tilrettelægges sådan, at der skabes tæt samarbejde mellem de to niveauer. Konstruktionen er velkendt fra andre kommuner, hvor erfaringer viser, at samarbejdet fungerer bedst, når der er sat klare politiske rammer og retning for samarbejdet mellem bestyrelsen og matrikelrådene, herunder en formaliseret forretningsorden.

Konstruktionen gør det dermed også muligt, at forældrene fortsat har indflydelse på den daglige drift på den enkelte matrikel, men fremadrettet også på de mere strategiske beslutninger, der træffes i skolebestyrelsen for et helt område af kommunen.

Hvad sker der med den daglige forældreinvolvering?

Den daglige involvering skal altid – uafhængigt af ledelsesstrukturen – have ledelsens opmærksomhed.

Kommunens forældre- og elevtrivselsundersøgelser på skoleområdet viser, at tilfredsheden med involveringen i dag varierer meget på tværs af skoler; man kan ikke finde noget mønster i tilfredsheden. Det er fx ikke sådan, at forældre på små skoler eller på skoler med én matrikel er mere involverede end forældre på store skoler og skoler med flere matrikler.

Oplevelsen af at være involveret i det daglige handler derfor ikke om formelle strukturer, men om det nære samarbejde med de pædagoger, lærere og lokale afdelingsledere, der kender ens barns læring og trivsel i skolen.

Er dette ikke blot en forberedelse af senere at lukke matrikler?

Nej, det har været et meget klart ønske fra kommunalbestyrelsen, at man bevarer undervisning på alle matrikler. Det er der en stor værdi i for de enkelte lokalsamfund, men det skaber også helt særlige vilkår for at kunne drive skole i vores geografisk store kommune. Forslaget skal derfor også ses som en måde at fastholde mest mulig undervisning lokalt – og evt. flytte udskoling ud mere lokalt – inden for et altid begrænset budget.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er det desuden kun politikerne, der kan træffe afgørelse om at lukke matrikler. Og det gælder, uanset om matriklen udgør en selvstændig skole, eller om den er en afdeling af en større skole. Dette skyldes, at dagtilbuds- og skolestrukturen – herunder afdelingsstrukturen – er fastlagt i styrelsesvedtægterne, som kun kan ændres efter en politisk behandling med tilhørende høringsperiode. Dernæst har hver skoleafdeling et tilhørende elevdistrikt, og også ændringer af skoledistrikter kræver en politisk vedtagelse i kommunalbestyrelsen.

Hvorfor er det særligt på skoleområdet, at der spares på ledere?

Kommunalbestyrelsen har bedt forvaltningen udarbejde forslag til besparelse på ledelse i Opvækst og Læring generelt.

Forslaget om ændret ledelsesstruktur handler indholdsmæssigt bl.a. om at få en bedre sammenhæng på tværs af det samlede 0-16 års område, men den økonomiske besparelse findes dog primært på at reducere antallet af skoleledere. Det skyldes, at der allerede i 2015 blev reduceret betragteligt på lederomkostningerne på både dagtilbudsområdet og i forvaltningen. Der er i dag således kun 5 dagtilbudsledere og 2 forvaltningsledere, mens der er 10 skoleledere.

Kan der ikke spares på ledelse på skolerne uden af reducere antallet af skoleledere?

Jo, men alternativet er at reducere antallet af afdelingsledere.

Forslaget reducerer kun marginalt på afdelingsledere, da disse ledere har det direkte personaleansvar for lærere og pædagoger i skolerne – og at en reduktion på afdelingsledere vil resultere i et stort ledelsesspænd, hvor der bliver langt til lederne for den enkelte medarbejder.

Samtidig sikrer det nuværende antal afdelingsledere, at der er ledertilstedeværelse på alle matrikler, hvilket ikke kan sikres med markant færre afdelingsledere.

Kommer der ikke længere til ledelsen?

Man kan ikke spare på ledere, uden at det har betydning – ledelse spiller en vigtig rolle for både drift, udvikling og identitet.

Det er også klart, at der alt andet lige bliver længere til den øverste skoleleder. Skolederne har i dag ledelse af i gennemsnit 2-3 afdelingsledere, mens de med forslaget vil få ledelse af i gennemsnit 5-6 afdelingsledere.

Der bliver dog ikke længere til afdelingslederen for medarbejdere, forældre og børn – og afdelingslederen vil få en mere klart defineret ledelsesrolle på skolen. Der vil også fortsat være afdelingsledere på alle matrikler.

Bliver skolelederne ikke overbebyrdet, når de kun bliver 4 mod 10 i dag

Den centrale del af forslaget handler om at understøtte skolelederne bedre end i dag.

Det handler både om at styrke den administrative understøttelse – og det handler om at styrke afdelingslederne. På den måde får skolelederne nok et større organisatorisk ansvar, men en del af deres nuværende konkrete arbejdsopgaver og beslutninger vil blive flytte til den lokale administration og afdelingslederne.

Hvorfor skabes der ikke nye landsbyordninger i forslaget?

Lovgivningen giver kun mulighed for at oprette landsbyordninger på små skoler og afdelinger med færre end 300 elever. Det er derfor ikke muligt at skabe landsbyordninger flere steder i dag. Eneste mulighed ville være i Rolfsted, men dér findes der ikke et kommunalt dagtilbud at knytte til skolen.

Hvad sker der med de gode erfaringer fra landsbyordninger?

Landsbyordningerne har rigtig gode erfaringer med bl.a. overgangsarbejdet mellem børnehave og skole.

Det skyldes i høj grad, at medarbejderne med ansvaret for børn og unge mellem 0-16 år har én fælles ledelse, og at man har kunnet skabe en fælles forståelse for opgaven med barnet i centrum. Derfor er det et centralt element i forslaget, at lederne af dagtilbuddet og skolen i hvert område skal udgøre et sammentømret ledelsesteam som dækker samme geografiske område af kommunen. Et team som ledelsesmæssigt forpligtes til at sætte fokus på et styrket samspil mellem dagtilbud og skole. Idealet er, at overgange i børneperspektivet bliver ligeså smidige som mellem vuggestue og børnehave i en integreret institution og mellem børnehave og skole i en landsbyordning.

Hvorfor er der behov for yderligere centralisering?

Der ligger ikke et formål om centralisering i forslaget. Tværtimod. Den gennemgående tanke er, at der både uændret skal være lokal ledelse til stede, men også et ”makkerpar” af en dagtilbudsleder og en skoleleder, der for et helt område kan sikre sammenhængende børneliv ved overgangene omkring 1 år, 3 år, 6 år, 13 år og 16 år.

Dertil kommer, at forslaget lægger op til at knytte skole- og dagtilbudsledere tætter til den strategiske ledelse på området, hvorved de som decentrale ledere får mere indflydelse på det samlede børne- og ungeområde, end tilfældet er i dag.

Der ligger endvidere et forslag om, at kommunen benytter den ændrede ledelsesstruktur til at sikre udskoling på flere lokale skoler. Den samlede effekt af forslaget er derfor nærmere en decentralisering af både aktiviteter og indflydelse.

Der tales om 4 skoledistrikter. Kan børnene så blive sendt til skoler længere væk?

Der er organisatorisk og ledelsesmæssigt tale om 4 skoler, men ligesom alle afdelinger bevares, så bevares de nuværende skoledistrikter, så alle børn vil have ret til at blive optaget på de samme skoler, som de har ret til at blive optaget på i dag.

Hvorfor diskuterer vi en ledelsesstruktur, som andre kommuner forlader?

Det er ikke korrekt, at andre kommuner generelt går væk fra den foreslåede ledelsesstruktur.

Kommunernes Landsforening oplyser således, at der ikke ses en bevægelse væk fra den struktur, der ligger i forslaget. Der er meget stor variation mellem kommunerne, som indretter sig efter lokale forhold, økonomiske muligheder og politiske ønsker til fokus på børne-/ungeområdet. Nogle kommuner er allerede gået i samme retning som forslaget, mens andre går den modsatte vej.

I den lokale presse har der været nævnt en enkelt kommune (Holbæk), som ganske rigtigt for nogle år siden gennemførte en ændring, der på nogle områder ligner den foreslåede, og som forvaltningen løbende har drøftet erfaringer med. Ved det seneste budgetforlig i Holbæk har man fra politisk side valgt at prioritere nye midler til skoleområdet, som muliggør en opprioritering af ledelsen på børne-/ungeområdet og en ændret rolle for skolelederne i lokalområdet. Der er dog ikke tale om, at den hidtidige struktur ikke har fungeret.

Er der ikke en fejl i notatet vedr. antallet af ledere på Brahesminde Skoler og Børnehuse?

Jo, det har vist sig, at der i notatet er skrevet 0,5 afdelingsleder-årsværk for meget på skoledelen og tilsvarende 0,5 teamleder-årsværk for lidt på dagtilbudsdelen. Fejlen ændrer ikke på det økonomiske potentiale i forslaget.