Vandforsynings­plan, Grundlæggede plan, Del 1

Vandforsyningsplanens Del 1 er den grundlæggede plan for hvordan vandforsyningen i kommunen sikres, samt retningslinjer for administration af kommunens opgaver.

Vandforsyningsplanen er kommunens retningslinie for administration og sagsbehandling. Vandforsyningsplanen indeholder en kortlægning af den nuværende vandforsyningsstruktur, samt målsætning og planlægning for den fremtidige vandforsyning i kommunen.

Luk alle
Åben alle

1 Grundlag for planen
1.1 Formål
1.2 Begreber og ordforklaring
1.3 Lovgrundlag
1.4 Retningslinier

2 Indvinding
2.1 Regelsæt for tilladelse til etablering og tilladelse til indvinding
2.1.1 Tilladelser til etablering og indvinding til almen vandforsyning
2.1.2 Tilladelser til etablering og indvinding til husholdningsbrug
2.1.3 Tilladelser til etablering og indvinding til øvrige indvindinger
2.2 Erstatningsboringer
2.3 Enkeltindvindingsanlæg som supplement til vandværksvand
2.4 Regnvand som supplement til vandværksvand


3 Distribution
3.1 Forsyningsområder
3.1.1 Eksisterende forsyningsområder
3.1.2 Fremtidige forsyningsområder
3.2 Vandværkstakster
3.2.1 Takstbladet
3.2.2 Godkendelse af driftstakster
3.2.3 Takstgodkendelse af anlægstakster
3.3 Prognose 2010-2022
3.4 Import
3.5 Eksport

4 Vandkvalitet og tilsyn
4.1 Vandkvalitet og tilsyn for almene vandværker
4.1.1 Vandkvalitet for tilsyn med almene vandværker
4.1.2 Vandbehandling af vandværksvand
4.1.3 Tilsyn med almene vandværker
4.2 Vandkvalitet og tilsyn for vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug
4.2.1 Vandkvalitet for vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug
4.2.2 Tilsyn med vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug
4.3 Vandkvalitet og tilsyn for øvrige indvindinger
4.3.1 Vandkvalitet for vandkvaliteten i øvrige indvindinger
4.3.2 Tilsyn med øvrige indvindinger

5 Sløjfning af brønde og boringer
5.1 Dispensationer til havevanding m.v. før 1. januar 2007

6 Ressourcen
6.1 Grundvandsforekomster
6.2 Grundvandskvaliteten
6.3 Ressourcens beskyttelse
6.3.1 Beskyttelse via skovrejsning
6.3.2 Område med særlige drikkevandsinteresser
6.3.3 Indsatsprogrammer og indsatsplaner
6.3.4 Etablering af nye kildepladser

7 Forhold til andre planer
7.1.1 Vandplaner
Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune, Del 1
Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune, Del 1
7.1.2 Indsatsplaner
7.1.3 Kommunal handleplan
7.1.4 Kommuneplan

8 Miljøvurdering
8.1 Resultatet af miljøvurderingen

1 Bilag. Liste over ejendomme med bebyggelse der ikke er tilsluttet alment vandværk
2 Bilag. Fortegnelse over retningslinier

1.1 Formål

Vandforsyningsplanen er kommunens retningslinie for administration og sagsbehandling.

Vandforsyningsplanen indeholder en kortlægning af den nuværende vandforsyningsstruktur, samt målsætning og planlægning for den fremtidige vandforsyning i kommunen.

Ifølge Vandforsyningslovens § 14 er det Kommunalbestyrelsen der udarbejder planer for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder hvilke anlæg forsyningen skal bygge på og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have.

Det overordnede mål med vandforsyningsplanen er, at sikre borgere og erhvervsliv vand af tilfredsstillende kvalitet i tilstrækkelige mængder og med høj forsyningssikkerhed.

Vandforsyningsplanen er vandværkernes grundlag for deres egen detailplanlægning vedrørende indvinding,
behandling, distribution, udbygning af net osv.

Endvidere skal planen kunne bruges af borgerne. Hvad den enkelte kan eller skal gøre for at beskytte
grundvandet, oplysning om reglerne ved vandforsyning fra egen indvinding eller baggrunden for
vandværkstakster og deres godkendelse.

I bilaget over ejendomme der ikke er tilsluttet alment vandværk, kan der hurtigt søges oplysning om
ejendommens beliggenhed i forhold til vandværkernes forsyningsområder. Hvis en indvinding ligger i et
alment vandværks forsyningsområde fremgår det også hvilket vandværk det drejer sig om.


1.2 Begreber og ordforklaring

I vandforsyningsplanen bruges nogle begreber, som udtryk for en helt bestemt situation. For at undgå
gentagende forklaringer listes ordene op her.

Alment vandværk

Et andelsselskab eller et aktieselskab der har til formål at forsyne mindst 10 husstande.

Boring

En boring til grundvand udføres med boreudstyr. Den indeholder forerør af stål eller plast. Rørets diameter er oftest mindre end 600 mm.

Brønd

Gravet hul, hvor siderne består af sten eller  betonringe. Brøndens diameter
er ofte større end 600 mm.

Enkeltindvindinger

Vandforsyningsanlæg der har til formål at forsyne mindre end 10 husstande.

Forsyningsområde

Det område, som et alment vandværk må forsyne.

Fremtidigt forsyningsområde

Den del af forsyningsområdet som ikke er omfattet af det naturlige
forsyningsområde.

Kildeplads

Et område hvor der ligger indvindingsboringer til et vandforsyningsanlæg.

Naturligt forsyningsområde

Den del af forsyningsområdet, hvor vandværket har fremført ledninger. Området kan også indeholde ejendomme, hvor afstanden til ledningen er så
kort eller hvor der er så mange ejendomme om at dele udgifterne, at
udlægningen af ledninger vil være en fornuftig disposition.

Selvforsyningsområde

Et område, hvor der ikke er mulighed for tilslutning til vandværk.
Ejendommen kan forsynes fra eget vandforsyningsanlæg eller fra en anden
enkeltindvinding.

Vandforsyningsanlæg

Et teknisk anlæg til vandforsyning af:

  •  Alment vandværk
  •  En til to husholdninger
  •  Øvrige forbrugere

Vandværksafsnit

Det afsnit i vandforsyningsplanens del 2, der omhandler det enkelte
vandværk.

 

 
1.3 Lovgrundlag


I vandforsyningsplanen er der refereret til en række love, bekendtgørelser og vejledninger m.v. For at
teksten kan læses hurtigere, er der nummer og dato udeladt når der i planen refereres til en bestemt lov eller bekendtgørelse. I de tilfælde hvor love og bekendtgørelser har en populærtitel, er den brugt.

I følgende liste er den titel der bruges i planen angivet i kursiv:
- Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/09/2009
- Bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren, nr. 143 af 09/02/2010.
- Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning, nr. 1450 af 11/12/2007
- Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning: nr. 1451 af 11/12/2007
- Boringsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land,
nr. 1000 af 26/07/2007
- Cirkulære nr. 64: Cirkulære om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning nr. nr. 64 af
28/02/1980.
- Miljøbeskyttelsesloven: Lov om miljøbeskyttelse, se lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010
- Miljøministeriets vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (3:2005).
- Miljømålsloven: Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder, se lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/09/2009
- Rørcenteranvisning 003, Rørcentret, Teknologisk Institut.
- Tilsynsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, nr.
1024 af 31/10/2011.
- Vandforsyningsloven: Lov om vandforsyning m.v., se lovbekendtgørelse nr. 635 af 07/06/2010.
- Vandsektorloven: Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov nr. 469 af
12/06/2009
- Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre:
Miljøministeriets vejledning nr. 9243 af 21/05/2010
- Vejledning om tilskud skovrejsning 2010, udgivet af Naturstyrelsen.
- Vejledning om vandværkstakster: Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 1986.

1.4 Retningslinier

Vandforsyningsplanen skal anvendes som et overordnet beslutningsgrundlag i kommunen. Planen indeholder retningslinier. De beskriver forhold som fremover skal være fremgangsmåde for kommunens
afgørelser i sager, der har betydning for vandværkerne, borgerne og erhvervslivet.

Planlægningsmæssige retningslinier er ikke retlig bindende for hverken borgere eller offentlige myndigheder.

Miljøklagenævnet har dog i sine afgørelser lagt vægt på, at en retningslinie i en vandforsyningsplan, som
udgangspunkt skal følges ved lovens administration og kun kan fraviges, hvis:
• der foreligger saglige hensyn
• retningslinien ikke er velbegrundet
• konkrete væsentlige hensyn taler for fravigelse af retningslinien

Planen er opbygget således at før en retningslinie, omhandles de love, bekendtgørelser, cirkulærer,
vejledninger eller skrivelser der bemyndiger kommunen til at lave retningslinier. Efter retningslinien, der er
fremhævet med en nummereret overskrift og en blå rubrik, følger en begrundelse for retningslinien. I bilag 2 er der et indeks over retningslinierne i planen.

Vandforsyningsloven har to tilladelsesbegreber. Det ene er tilladelse til at bruge af vandressourcen (indvindingstilladelser), den anden er tilladelse til etablering eller væsentlig udbedring af det tekniske anlæg.


2.1 Regelsæt for tilladelse til etablering og tilladelse til indvinding

Det er vigtigt at bemærke, at der altid skal søges om tilladelse ved etablering eller væsentlige udbedringer af et vandforsyningsanlæg, mens dette ikke er tilfældet når det gælder retten til at indvinde vandet.

Tilladelse til etablering og udbedring af vandforsyningsanlæg reguleres af Vandforsyningslovens § 21 og Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning.

Vandforsyningslovens § 18 siger, at grundvand og overfladevand ikke må indvindes uden tilladelse. Stk. 2
siger dog, at hvis ejendommen ligger uden for et alment vandværks naturlige forsyningsområde er
ejendommens ejer berettiget til at indvinde grundvand på egen grund til brug i husholdningen, hvis vandet
kan opfylde de fastsatte krav til kvaliteten af drikkevand.

Ifølge vandforsyningslovens § 22 kan tilladelser til vandindvinding højst gives for en 10 til 30-årig periode,
afhængig af formålet. Efter vandforsyningslovens § 86, stk. 4 er der dog undtagelser for indvindingsrettigheder der ifølge tidligere lovgivning ikke krævede tilladelse og indvindingstilladelser uden
tidsbegrænsning. Disse skal have en indvindingstilladelse senest 1 år efter vedtagelsen af den første
kommunale handleplan efter Miljømålsloven.

Senest et år efter den første kommunale handleplan er vedtaget, er der i Faaborg-Midtfyn Kommune 11
vandværksboringer og 30 øvrige vandforsyningsanlæg, der skal have fornyet tilladelse. Derudover er der ca. 300 vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug og 60 indvindinger til alm. landbrug o.a., der samtidig skal have indvindingstilladelse.


2.1.1 Tilladelser til etablering og indvinding til almen vandforsyning

Bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning foreskriver i § 16, at kommunen ved godkendelse af
boringer skal tage stilling til om der efter Miljøbeskyttelseslovens §§ 22 og 24 skal fastsættes beskyttelsesforanstaltninger til forebyggelse af forurening af det vand, der ønskes indvundet.

Retningslinie 2-1 om fastlæggelse af beskyttelsesområder til almene vandværkers boringer

I forbindelse med godkendelse af indvindingsboringer til almene vandværk, skal der fastlægges et
beskyttelsesområde.

Beskyttelsesområdet afgrænses af en cirkel med centrum i boringen og en radius på 300 m.

Inden for dette område forbydes det fremtidigt at indrette nedsivningsanlæg eller andre anlæg, der ved udledning af væsker kan forurene grundvandet. Afledning af tagvand kan dog ske i en afstand af mindst 25 meter til boringen.

Beskyttelsesområdet fastlægges for at forebygge forurening af det vand, der skal indvindes. Retningslinien
er en videreførelse af sædvanlig administrationspraksis.


Retningslinie 2-2 om fastlæggelse af fredningsbælter til almene vandværkers boringer

I forbindelse med godkendelse af indvindingsboringer til almene vandforsyninger, skal der fastlægges et fredningsbælte.

Fredningsbæltet etableres med centrum i boringen og en radius på mindst 10 meter.

Inden for fredningsbæltet må der ikke gødes, bruges gifte eller bekæmpelsesmidler eller i øvrigt anbringes eller bruges stoffer på en måde, der kan udsætte boringen for forurening.

Fredningsbæltet skal tinglyses og indhegnes.


Fredningsbæltet udlægges for at beskytte boringen mod forurening, og indhegningen skal sikre boringen
mod fysiske påvirkninger. Retningslinien er en videreførelse af sædvanlig administrationspraksis.

Inden for de kommende år er der en række indvindingstilladelser til vandværker, der udløber. Nogle af disse vandværkers boringer ligger i bynære områder eller i industriområder, hvor der er risiko for forurening af grundvandet ved uheld. Nogle boringer har en utilfredsstillende vandkvalitet. Nogle boringer har ikke været i brug i en længere årrække. Faaborg-Midtfyn Kommune vil i hver enkel sag vurdere, om der skal meddeles en ny indvindingstilladelse.


2.1.2 Tilladelser til etablering og indvinding til husholdningsbrug


Tilladelser til almindelig husholdningsbrug er lidt mere indviklet med flere slags regler end det der er
gældende for vandværker og øvrige indvindinger. Dette afsnit omhandler en eller to husstande.


Tilladelse til etablering, ændring og udbedring:

I vandforsyningslovens § 21, stk. 1 står der at et vandindvindingsanlæg ikke må etableres, på væsentlig
måde udbedres eller ændres uden tilladelse fra kommunen. Dette gælder alle indvindingsanlæg, uanset om
ejeren har en indvindingstilladelse eller en indvindingsret.

I bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, kapitel 2, beskrives reglerne om hvordan en
ansøgning skal udformes og behandles. Ansøgninger om etablering, væsentlige ændringer og udbedringer,
skal sammenholdes med vandforsyningsplanen, står der i § 8.

Det er fordi vandforsyningsplanen regulerer hvilke områder der skal forsynes fra alment vandværk og hvilke områder der skal være selvforsyningsområder og dermed forsynes fra enkeltindvindingsanlæg.

Et alment vandforsyningsanlæg er forpligtet til på rimelige vilkår at overtage forsyningen af samtlige anlæg
inden for anlæggets naturlige forsyningsområde, se vandforsyningslovens § 45, stk. 1.

Retningslinie 2-3 om væsentlige ændringer og udbedringer af husholdningsanlæg


Hvis et vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug inden for et alment vandværks naturlige forsyningsområde ikke kan overholde de gældende krav til drikkevandskvalitet, eller ikke kan levere tilstrækkelige mængder vand, kan der ikke meddeles tilladelse til at etablere en ny boring. Ejendommen skal i så fald forsynes fra det almene vandværk.

Dog kan der etableres indvindingsanlæg til husholdningsbrug i Brobyværk Andelsvandværks naturlige
forsyningsområde, hvis forsyningsledningen er lagt efter 1992.

Begrundelsen for at indvindinger i det naturlige vandforsyningsområde normalt ikke kan opnå tilladelse er, at der er umiddelbar mulighed for en anden hensigtsmæssig vandforsyning.

Retningslinien medfører, at der ikke kan opnås tilladelse til etablering, væsentlige udbedringer eller
ændringer af vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug, hvis ejendommen ligger inden for et vandværks
naturlige forsyningsområde. Det gælder også når vandværket senere udlægger forsyningsledninger og en
ejendom dermed kommer inden for vandværkets naturlige forsyningsområde.

Brobyværk Andelsvandværk har gennem dom fået tilladelse til at opkræve et forhøjet ledningsbidrag for
forsyningsledninger i det åbne land, hvis de er lagt efter 1992. Det er 4 gange højere end for de ejendomme i Brobyværk Vandværks forsyningsområde, der betaler ledningsbidrag for byområde. Dette har medført et så stort tilslutningsbidrag, at det efter kommunens skøn, ikke længere er tale om rimelige vilkår og det derfor må være muligt for den enkelte ejendoms ejer at etablere en egen indvinding til husholdningsbrug.


Tilladelse eller ret til indvinding af vand:

Vandforsyningslovens §§ 18 og 20 omhandler indvindingen af vand.

Ejendomme der ligger uden for et alment vandforsyningsanlægs naturlige forsyningsområde, er berettiget til at indvinde grundvand på egen grund til husholdningsbrug, se Vandforsyningslovens § 18, stk. 2. Vandet
skal dog opfylde de fastsatte krav til drikkevandskvalitet og der må ikke være fare for at vandet kan blive
sundhedsfarligt.

Denne rettighed omhandler husholdningen på én ejendom, ifølge By- og Landskabsstyrelsens skrivelse til
kommunerne den 26. marts 2009, er 2-familiers huse også omfattet.

Rettigheden kan bortfalde, hvis vandet ikke overholder grænseværdierne i Tilsynsbekendtgørelsen.
Kommunen kan ved dårlig vandkvalitet udstede påbud om, at anlægget skal ophøre midlertidig eller for
bestandigt, se Vandforsyningslovens § 62.

Ejendomme der ligger inden for et alment vandværks naturlige forsyningsområde skal have
indvindingstilladelse efter § 20 i Vandforsyningsloven et år efter vedtagelsen af den første kommunale
handleplan i medfør af miljømålsloven.

Af listen i bilag 1 fremgår hvilke ejendomme med eget indvindingsanlæg der ligger inden for et vandværks
naturlige forsyningsområde.


Retningslinie 2-4 om at indvindingsret ikke fornyes, hvis vandkvaliteten er dårlig.


Indvindingsanlæg til husholdningsbrug, som ligger inden for et vandværks naturlige forsyningsområde kan ikke opnå fornyelse af indvindingsretten gennem indvindingstilladelse, hvis vandet ikke overholder grænseværdierne for drikkevandskvalitet, eller hvis der er nærliggende fare for at drikkevandskvaliteten ikke kan overholdes eller vandet i øvrigt blive sundhedsfarligt.

Begrundelsen herfor er, at der ikke er behov for at give tilladelse til at indvinde vand der ikke kan leve op til kravene til drikkevandskvalitet eller som kan blive sundhedsfarligt, når der er umiddelbar mulighed for at forsyne ejendommen med vand fra et alment vandværk.

I brev til kommunen den 9. juli 2009, skriver By- og Landskabsstyrelsen, at det er brønde og boringer til
husholdningsbrug, der ved vandforsyningsplanens ikrafttræden ligger inden for et vandværks naturlige
forsyningsområde, som skal have en indvindingstilladelse.

Hvis vandværket lægger forsyningsledning forbi ejendommen efter vandforsyningsplanen er trådt i kraft, skal anlægget først have indvindingstilladelse, når næste vandforsyningsplan vedtages.


Retningslinie 2-5 om indvindingsanlæg der ændrer status til naturlige forsyningsområde

Overgår en ejendom i planperioden til et vandværks naturlige forsyningsområde, skal der ikke indhentes indvindingstilladelse til vandforsyningsanlægget. Men i alle andre forhold, behandles det som øvrige vandforsyningsanlæg inden for et vandværks naturlige forsyningsområde.


Begrundelsen herfor er, at ejendommen rent fysisk har tilgang til vandværksvand på lige vilkår med de
ejendomme der hele tiden har været inden for et vandværks naturlige forsyningsområde. Der er derfor ikke grundlag for særbehandling, selv om indvindingsretten ikke udmøntes i en tilladelse.


2.1.3 Tilladelser til etablering og indvinding til øvrige indvindinger

Senest et år efter vedtagelsen af den første kommunale handleplan, kræver al indvinding af vand til øvrige
indvindinger, tilladelse i henhold til vandforsyningslovens § 18. I dag er der visse undtagelser, se kapitel 2.1 Regelsæt for tilladelse til etablering og tilladelse til indvinding.


Retningslinie 2-6 om tilladelser til nyetablering inden for et vandværks forsyningsområde.


Indenfor vandværkernes forsyningsområder bør der ikke gives tilladelse til nyetablering af
vandindvindingsanlæg og indvindingstilladelse til nye formål, der kan dækkes af vandværket, før vandværket har haft mulighed for at udtale sig. Dette gælder dog ikke for erhvervsmæssig vanding i jordbruget.


I Faaborg-Midtfyn Kommune er der samlet set tilstrækkelige grundvandsressourcer til vandværkernes
maksimale behov. Vandforbruget er de senere år stagneret, og i visse områder er det for nedadgående, selv om der er tilkommet nye forbrugere.

De almene vandværker har pligt til at dimensionere vandforsyningen til totalforbruget. Hvis store forbrugere for lov til at dele deres vandforbrug, således at husholdningen er tilsluttet alment vandværk, medens resten af vandforbruget kommer fra egen indvinding, er det vandværkets øvrige forbrugere der skal dække omkostningerne, til et overdimensioneret vandværk.

Der kan dog være situationer, hvor vandværket ønsker at afstå fra levering af vand til store forbrugere, fx på grund af ressourceknaphed eller kapacitetsproblemer.

Inden for det naturlige forsyningsområde vil der næppe være gode argumenter for at etablere en ny
indvinding, hvis forbruget umiddelbart kan dækkes ved forsyning fra vandværket.

Nye behov for vand uden for det naturlige forsyningsområde kan tilskynde til en hurtigere udbygning af
ledningsnettet i et område. Derfor skal det undersøges, hvorvidt det nye behov skal dækkes af egen
indvinding eller forsyning fra vandværket.


2.2 Erstatningsboringer

I vandforsyningslovens § 21, stk. 2 dækker begrebet ”etablering af erstatningsboringer” over en helt bestemt situation, hvor der akut mangler vand til forsyning og der ikke er tid til at indhente tilladelse, f.eks. hvis en dyrebesætning pludselig er uden vand.

Dårlig vandkvalitet, etablering af anlæg længe efter det gamle anlæg er taget ud af drift eller hvor anlægget over en periode har haft faldende ydelse, berettiger ikke til etablering af erstatningsboringer. Kan boringen tages ud af drift og erstattes af andre boringer, kan der heller ikke etableres erstatningsboring efter vandforsyningslovens § 21, stk. 2.

Reglerne for erstatningsboringer gælder også, hvis det eksisterende anlæg skal udbedres eller væsentlig
ændres.

Checkliste for erstatningsboringer:

  • Det er undersøgt om kommunen har nedlagt forbud mod etablering af erstatningsboringen, se
    vandforsyningslovens § 21 stk. 3.
  • Boringen er anmeldt til kommunen inden arbejdet blev påbegyndt.
  • Erstatningsboringen etableres indenfor en radius af 5 m fra det indvindingsanlæg der skal erstattes.
  • Brøndboreren har sikret sig, at boringen er beskyttet mod omkringliggende forureningskilder, se
    Boringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
  • Anlægget der skal erstattes har været i drift få dage inden etableringen af erstatningsboringen.
  • Anlæggets indvinding kan ikke erstattes af andre etablerede boringer.


Alle punkterne skal være opfyldt, for at kunne etablere en erstatningsboring eller væsentligt udbedre et
anlæg uden forudgående tilladelse.

Samtlige almene vandværker i Faaborg-Midtfyn Kommune, med undtagelse af Bjørnø Vandværk, har
mulighed for at lade en udtørret eller sammenbrudt boring, overtages af en anden etableret boring. Udover
Bjørnø vandværk, kan de almene vandværker i Faaborg-Midtfyn Kommune derfor ikke bruge
vandforsyningslovens § 21, stk. 2 til etablering af nye boringer.

Efter vandforsyningslovens § 21 stk. 3, kan kommunen bestemme at der skal en tilladelse til at etablere en
erstatningsboring. I Cirkulære nr. 64, står der at bestemmelsen kan bruges i forhold til ejendomme, som
ligger inden for det naturlige forsyningsområde til et alment vandværk, eller hvor der er viden om at arealet, hvor erstatningsboringen skal placeres er forurenet eller forureningstruet.


Retningslinie 2-7 om forbud mod erstatningsboringer i det naturlige forsyningsområde.

De ejendomme med eget indvindingsanlæg til husholdningsbrug, som ligger inden for et vandværks
naturlige forsyningsområde vil modtage et varsel med eventuelt efterfølgende forbud mod
erstatningsboringer. Det betyder at såfremt ejendommens vandforsyningsanlæg ikke længere kan
opretholde eksisterende vandforsyning, kan der ikke etableres en erstatningsboring efter
vandforsyningslovens § 21, stk. 2.

Når et vandværk fremover lægger en forsyningsledning, og en ejendom med eget indvindingsanlæg til husholdningsbrug dermed kommer inden for vandværkets naturlige forsyningsområde, skal ejendommen have samme meddelelse om erstatningsboringer.

I det naturlige forsyningsområde, er målet at vandværkets forsyning efterhånden overtager hele
vandforsyningen. Derfor er det ikke meningen, at der skal investeres i ældre anlæg eller nye boringer til
forsyning af en enkelt ejendom, når ejendommens anlæg tørlægges eller bryder sammen.


2.3 Enkeltindvindingsanlæg som supplement til vandværksvand

I Miljøstyrelsens normalregulativ for private vandforsyninger, kapitel 3.3, står at forsyning med vand fra
vandværk normalt ikke tillades som reserve for en ejendoms eget forsyningsanlæg.

Det er kommunens holdning, at en ejendoms eget vandforsyningsanlæg heller ikke bør være supplement til vandværksvand.


Retningslinie 2-8 om supplerende vandforsyning fra enkeltindvindingsanlæg.


Husholdninger der forsynes med vandværksvand må normalt ikke supplere med vandindvinding fra private brønde og boringer.


De væsentligste grunde hertil er:

  • Vandværker og private brønde/boringer tærer på de samme ressourcer. Brug af supplerende vand til
    havevanding medfører et øget og unødigt forbrug af vand.
  • Der er risiko for at de to vandforsyningssystemer kobles sammen med mulig forurening af
    vandværksvandet til følge.
  • Vandet i enkeltindvindingsanlægget kan være stærkt bakteriologisk forurenet, men vil være
    tilgængeligt for indtagelse, f.eks. under leg med haveslange eller ved manglende forsyning.
  • Bilvask og lign. som foregår i nærheden af egen brønd/boring, kan være medvirkende til forurening
    af grundvandet, da indvindingsanlægget fungerer som lodret dræn.


Det enkelte vandværks regulativ, kan have bestemmelser omkring supplerende vandforsyning.


2.4 Regnvand som supplement til vandværksvand

Anvendelse af regnvand i husholdninger til brug for toiletskyl, tøjvask og lignende reguleres i
Tilsynsbekendtgørelsen og i Rørcenteranvisning 003. Vandværkerne kan i deres regulativer have
bestemmelser om supplerende vandforsyning.

Regnvandsanlæg kan være hensigtsmæssig i områder hvor den tilgængelige grundvandsressource er
begrænset. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der generelt grundvand nok til det nuværende forbrug, og der er også plads til en vis vækst i vandforbruget. Kommunen ser derfor ikke ressourcemæssige begrundelser for at etablere regnvandsanlæg til husholdningerne.

Opsamling af regnvand til havevanding kræver ikke tilladelse. Skal regnvandet opsamles i underjordisk tank, kræver etablering af tanken kommunens tilladelse.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der 23 almene vandværker. De 23 almene vandværker har tilsammen 28
værker og 80 boringer.

I tabellen herunder er en samlet oversigt over de almene vandværker, deres værker og antallet boringer
anført.

Alment vandværk:

Antal værker:

Antal boringer:

Allested-Vejle Vandværk

1 5

Assensvejens Vandværk

1 3

Avernakø Vandværk

1 2

Bjørnø Vandværk

1 1

Brobyværk Vandværk

1 5

Faldsled Vandværk

1 2

Ferritslev Vandværk

1 2

FFV VAND

2 8

Gislev Vandværk

1 3

Horne Vandværk

1 1

Korinth Vandværk

1 3

Kværndrup Vandværk

1 6

Lyø Vandværk

1 3

Midtfyns Vandforsyning

4 13

Nr. Broby Vandværk

1 3

Nr. Lyndelse Vandværk

1 4

Nr. Søby Vandværk

1 2

Rolfsted Vandværk

1 2

Ryslinge Vandværk

1 2

Sdr. Nærå Vandværk

2 3

V. Hæsinge Vandværk

1 2

Vester Åby Vandværk

1 3

Aastrup Vandværk

1 2

 
Tabel 1, viser de almene vandværker i kommunen med deres værker og boringer

I Vandforsyningsplanens del 2 er hvert alment vandværk detaljeret omhandlet.


3.1 Forsyningsområder


3.1.1 Eksisterende forsyningsområder

Der er 5 vandforsyningsplaner fra de forrige kommuner:

  • Broby Kommunes Vandforsyningsplan 2004-2008
  • Faaborg Kommunes Vandforsyningsplan 1995, med tillæg for Bjørnø 1999
  • Ringe Kommunes Vandforsyningsplan 1994
  • Ryslinge Kommunes Vandforsyningsplan 1989
  • Årslev Kommunes Vandforsyningsplan 2001-2010

 

Vandforsyningsplan Del 1 Kort 1
Figur 1 Kort over forsyningsområderne fra de forrige vandforsyningsplaner


Kortet i figur 1 viser forsyningsområderne i henhold til de forrige kommuners vandforsyningsplaner. Den blå signatur viser områder uden for vandværkernes forsyningsområder.

3.1.2 Fremtidige forsyningsområder

Vandforsyningsplanen arbejder med fire begreber vedrørende forsyningsområder.
• Vandværkets forsyningsområde, det område hvor vandværket må forsyne.
• Vandværkets naturlige forsyningsområde, hvor vandværket ved planens gennemførelse har etableret forsyningsnet eller i umiddelbar nærhed heraf.
• Fremtidigt forsyningsområde, den del af forsyningsområdet som endnu ikke er udbygget.
• Selvforsyningsområde, hvor der ikke bliver etableret almen vandforsyning og hvor områdets vandforsyning derfor skal baseres på vandforsyning fra enkeltindvindinger.

Det er en vigtig forskel på vandværkets naturlige forsyningsområde og det fremtidige forsyningsområde. I det naturlige forsyningsområde, har vandværket pligt til at tilslutte en ejendom, se Vandforsyningslovens § 45 stk. 1.

I det fremtidige forsyningsområde kan vandværket takke nej til at lægge forsyningsledning. Konsekvensen vil være at ejendommen skal sørge for sin egen forsyning.

For nogle almene vandværkers vedkommende er forsyningsområdet blevet ændret i forhold til tidligere
planer. Ændringerne er for hvert vandværk beskrevet i vandværksafsnittet, under ”Bestemmelser i henhold til vandforsyningsplanen”.

Der er vandværker som har haft forsyningsområder i skov og naturområder uden bebyggelse. For at give
vandværkerne mulighed for forhandling, ved eventuel bebyggelse eller ved andet behov for vandforsyning,
er sådanne områder blevet taget ud af vandforsyningsplanen i det omfang det aktuelle vandværk har ønsket det.

Selvforsyningsområder ud over skov- og naturområder uden bebyggelse, er øerne Korshavn, Illumø, Svelmø og Vigø.


3.2 Vandværkstakster

Taksterne kan opdeles i 2 kategorier:

1. Takster der betales hvert år til drift
2. Takster der betales ved tilslutning til vandværket.

Driftstaksterne består af en fast årlig afgift og en kubikmeterpris. Driftstaksterne skal dække de udgifter
vandværket har til produktion af vand, til nyanskaffelser og til henlæggelser til nye anlæg.

Tilslutningstaksterne består normalt af et hovedanlægsbidrag og et eller to ledningsbidrag.

Godkendelse af takster er reguleret i Vandforsyningslovens § 53. Hvad vandværket må indregne i prisen for levering af vand, står i Vandforsyningslovens § 52a.

Vandværkets takster skal være godkendt af kommunen og gælder i et år.


3.2.1 Takstbladet

Vandværkerne udgiver et takstblad, som informerer forbrugerne takster og gebyrer.
I nogle takstblade er taksterne angivet med moms, i andre er taksterne uden moms og andre igen har prisen opgivet både med og uden moms.

Det er kun taksterne der skal være godkendt af kommunen. Gebyrer fastsættes af vandværket og skal ikke
godkendes af kommunen. Derfor kan kommunen heller ikke behandle klager over gebyrer.

Hvis et vandværk kun har forbrugsenheder med målere, er målerafgiften og den faste årlige afgift pålagt
med lige byrde på alle forbrugsenheder.

Der kan være to forskellige faste afgifter i et takstblad, hvor forbrugere der har almindelig måler betaler et
beløb og de der har elektronisk måler betaler et andet beløb.

Takstbladet kan også angive de faste bidrag i halvårs eller kvartårs portioner, efter det interval afgiften bliver opkrævet i. Ved kommunens behandling af takster behandles og registreres den faste afgift altid på
årsbasis.

I nogle takstblade er kubikmeterprisen specificeret i en kubikmeterpris og en afgift for ledningsført vand.
Kubikmeterprisen er den del af afgiften der opkræves til vandværkets drift og kommunen godkender. Afgiften på ledningsført vand (5,00 kr. pr. m³ før moms), er en miljøafgift til staten, som uanset om det er vandværk eller enkeltindvinding skal betales af det rørlagte vandforbrug.

Vandværket kan have flere prisniveauer på kubikmetertaksten, afhængig af størrelsen på det årlige
vandforbrug.

Tilslutningstaksterne består som regel af ledningsbidrag og hovedanlægsbidrag. Ledningsbidraget kan være delt i forsyningsledningsbidrag og stikledningsbidrag.

Hovedanlægsbidrag betales kun, hvis der er tale om andelsselskab eller interessentskab.
Hovedanlægsbidraget skal dække den nye andelshavers andel i vandværket. I et aktieselskab er
forbrugeren ikke andelshaver og derfor betales der kun ledningsbidrag.

Ledningsbidragene og hovedanlægsbidragene kan være inddelt i fordelingsnøgler hvor der betales forskellig
tilslutningstakst, afhængig af forbrugsmængden, forbrugskategorien og/eller den geografiske placering.


3.2.2 Godkendelse af driftstakster

I vandforsyningslovens § 53 er det bestemt at vandværkernes tilslutnings- og driftstakster, hvert år skal
godkendes af kommunen inden de træder i kraft.

Vandværker der leverer mindst 200.000 m³/år til mindst 10 ejendomme, er omfattet af vandsektorloven og bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren. Sådanne vandværker skal overholde det prisloft, der er fastsat for forsyningen.

Vandværket skal ansøge om takstgodkendelse i den kommune hvor vandværket ligger. De godkendte
takster gælder også for forbrugere, som vandværket har i andre kommuner.


Retningslinie 3-1 om materiale der skal fremsendes ved ansøgning om takstgodkendelse


Til kommunens sagsbehandling skal vandværket fremsende forrige års regnskab og et budget, der som
minimum dækker det år taksterne skal gælde, samt en fortegnelse over de takster der skal godkendes eller et takstblad.

Vilkår der berører taksterne, f.eks. vilkår for visse forbrugergrupper eller geografiske opdelinger, skal hver gang vedlægges anmodningen om takstforhøjelsen. Eventuelt i form af bilag.

Drifts- og anlægstakster er først gyldige fra godkendelsestidspunktet. Det er vandværkets ansvar at
indsende anmodning om takstforhøjelse i så god tid, at kommunen kan nå at behandle sagen, inden
taksterne skal træde i kraft.


Driftstakster godkendes af Teknik- og Miljøudvalget.

Driftstaksterne skal dække de budgetterede driftsomkostninger inklusiv afskrivninger. Når driftstaksterne
bliver vurderet inden godkendelse, bør der ikke alene ses på en procentuel stigning af taksterne, men der
bør også ses på størrelsen af det beløb der kommer ind ved en forhøjelse af taksten. For et mindre
vandværk, kan en stor procentuel stigning alligevel give en meget begrænset indkomst.

Kommunen skal ligeledes vurdere om vandværket har afsat tilstrækkelige midler til nyanskaffelser og
reparationer. Det gøres ved at sammenholde bestemmelser i vandforsyningsplanen, indsatsplanerne og
resultatet af sidste vandværkstilsyn med de afsatte midler i budgettet.

Det er kommunens opgave at påse at der sker en rimelig byrdefordeling mellem vandværkets forskellige
forbrugere, se Vejledning om vandværkstakster.

Der er vandværker som deler den faste afgift op i to og kalder en del af den faste afgift for ”målerleje”.


Retningslinie 3-2 for materiale der skal fremsendes ved ansøgning om godkendelse af målerleje.


Målerleje kan kun opkræves til forbrugsenheder der har egen måler. Målerlejen skal derfor alene bruges til udgifter der er forbundet med målerne. Derfor skal der til kommunen fremsendes et særskilt regnskab for indtægterne og udgifterne til målerne.

Er antallet forbrugere der skal betale målerleje, identisk med det antal forbrugere der skal betale den faste årlige afgift, beregner kommunen målerlejen som en del af den faste årlige afgift og der skal ikke fremsendes særskilt regnskab.

Retningslinien er også gældende for andre former for takster, som er indrettet til at dække omkostningerne til et specifikt formål.

Forskellen mellem antal forbrugsenheder der betaler målerleje og antal forbrugsenheder der betaler årlig
afgift, kan opstå hvis der er ejendomme med én måler og flere lejligheder. I sådanne situationer kan
vandværket opkræve fast årlig afgift for hver lejlighed, men kun et målerbidrag. Målerlejen er i sådanne
tilfælde et ekstra bidrag der ikke pålægges alle forbrugsenheder. Derfor skal bidraget kun dække formålet.


3.2.3 Takstgodkendelse af anlægstakster


Ledningsbidraget er fastsat ud fra de omkostninger der har været i forbindelse med anlæg af ledningerne.
Derfor bør ledningsbidraget stige med FVD/DANVA’s indekstal for det gældende år.


Retningslinie 3-3 om administrativ godkendelse af indeksreguleret ledningsbidrag.


Ledningsbidrag der før har været godkendt af kommunen og som kun stiger med FVD/DANVA’s indekstal for det gældende år, godkendes administrativt af Miljøafdelingen.

Nye ledningsbidrag eller ledningsbidrag der stiger mere end det pågående års indeks, skal godkendes af Teknik- og Miljøudvalget.

Vandværket skal ved nye ledningsbidrag aflevere regnskab for nyanlæg, der er etableret i regnskabsåret.

For ledningsbidrag der stiger udover årets indeks, fordi vandværket ikke har indeksreguleret hvert år, skal der fremsendes indeksregnskab for de aktuelle års indeksstigning.

Er der en anden begrundelse for stigningen, skal vandværket sende relevante regnskaber og budgetter.


Hovedanlægsbidraget kan beregnes ud fra hovedanlæggets nedskrevne værdi, tillagt vandværkets likvide
formue og fratrukket kortvarig gæld til det offentlige. Summen divideres med det samlede antal
forbrugsenheder.

Hovedanlægsbidraget reguleres i reglen med nogle års mellemrum. Beregnes hovedanlægsbidraget på den
måde, kan kommunen ikke benytte en procentuel stigning til vurdering af taksternes berettigelse.
Anlægsbidraget skal da vurderes på baggrund af vandværkets regnskaber.


Retningslinie 3-4 om administrativ godkendelse af indeksreguleret hovedanlægsbidrag.

Hovedanlægsbidrag der alene stiger med indeks, godkendes administrativt af Miljøafdelingen.


Nogle vandværker regulerer hovedanlægsbidraget med FVD/DANVA’s årlige indeks. I de tilfælde kan
stigningen vurderes på samme måde som for ledningsbidraget.


3.3 Prognose 2010-2022

I vandforsyningsplanens del 2 er der for hvert vandværk lavet en prognose på baggrund af de ejendomme i
vandværkets forsyningsområde, der ikke er tilsluttet vandværket, samt de arealer der i kommuneplanen er
udlagt til byggeri. En sådan prognose kan ikke afspejle den fremtidige virkelighed, det er heller ikke
meningen. Prognosen skal vise hvilke konsekvenser en fuldstændig opfyldelse af kommuneplanens
muligheder vil have for vandværket. Der er altså tale om en maksimumsprognose, for det enkelte vandværks forsyningsområde.

Dette afsnit omhandler en prognose på baggrund af Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose 2010- 2022. Den beregner hele kommunens vandforbrug ud fra forskellige forbrugergrupper, uden hensyntagen til tilvækst eller afmatning sker inden for det ene eller det andet vandværks forsyningsområde. Den skal sammen med konklusionerne i vandplanerne og indsatsplanerne være med til fremtidigt at styre forbruget derhen, hvor der er mest hensigtsmæssigt i forhold til ressourcerne.

Vandværksafsnittets prognose for det enkelte vandværk og denne prognose tjener to forskellige formål, og
kan derfor ikke sammenlignes.

Befolkningsprognosen for Faaborg-Midtfyn Kommune beregner at folketallet indtil 2022 vil stige med 742
personer (1,42 %).

Det forventes ikke at husholdningerne kan spare yderligere på vandforbruget og der vil derfor ske en lille
stigning af vandforbruget i kategorierne parcelhuse, etageejendomme og sommerhuse nogenlunde svarende til befolkningstilvæksten.

I dag er der ca. 650 ejendomme der ikke er tilsluttet et alment vandværk. Kommunen forventer at ca. 300 af ejendommene vil blive tilsluttet vandværk inden for de næste 12 år. Det skyldes blandt andet de kommende indvindingstilladelser til enkeltindvindingsanlæg inden for vandværkernes naturlige forsyningsområde og at enkeltindvindingsanlæggene også bliver ældre med forøgede vedligeholdelsesudgifter til følge.

Inden for kategorierne landbrug, gartneri og industri forventes det, at der stadig er vandbesparelser at hente, når der skal bruges vand fra vandværk. Kategorierne er derfor stagnerende når det gælder vandforbruget. Det forventes også at skoler og institutioner sparer vand gennem de sammenlægninger der foretages i
perioden.

For turistindustrien, hoteller og campingpladser forventes en stigning i forbruget på ca. 1.000 m³ om året.
Tabellen på næste side viser forbruget i 2007 og 2009 og en prognose fra 2022. Tallene er taget fra
vandværkernes årlige indberetning. 2007 er valgt, fordi indberetningsskemaerne fra før 2007 var anderledes udformede og derfor ikke direkte sammenlignelige. Indberetningsskemaerne fra 2007 havde kategorierne ”skoler” og ”institutioner” i én rubrik, det samme gjorde sig gældende for ”hoteller” og ”campingpladser”. For at få et ens grundlag er disse rubrikker derfor lagt sammen for 2009 og 2022.

Forbrugskategorier fra vandværksanlæg

2007

2009

Prognose 2022

Parcelhuse

1.914.000 1.767.000 1.818.000

Etageejendomme

95.000 132.000 134.000

Landbrug uden dyrehold

238.000 178.000 181.000

Sommerhuse

32.000 35.000 36.000

Kolonihaver

2.000 2.000 2.000

Landbrug med dyrehold

804.000 765.000 765.000

Gartnerier

145.000 188.000 188.000

Industri

670.000  833.000 833.000

Skoler og Institutioner

201.000 210.000 210.000

Hoteller og campingpladser 

63.000 80.000 81.000

Andet 

2.000 1.000 1.000

I alt

4.166.000 4.233.000 4.266.000


Tabel 2 vandværkernes solgte vandmængde fordelt på forbrugskategorier.

Tabellen herunder viser indvindingsmængderne fra enkeltindvindingsanlæg. 2007 er valgt fordi det er det
første år der er sammenligneligt med indberetningen i 2009.

Tabellen viser at vand til husholdningsbrug er faldende. Vandforbruget for en husholdning med
enkeltindvindingsanlæg er beregnet til 150 m³/år i modsætning til en gennemsnitshusholdning på vandværk der bruger 85 m³ pr. år.

Forskellen ligger i at der skal bruges mere vand i et enkeltindvindingsanlæg, for at få en tilstrækkelig
gennemstrømning. Mange enkeltindvindinger har ikke vandmåler. I de tilfælde skal der betales en afgift til
staten af 170 m³ pr. år. Derfor er forbruget ikke afhængigt af prisen på samme måde som for
vandværksvand.

Øvrige indvindingsmængder er taget fra de årlige indberetninger. Forbrugskategorien ”andet” dækker over
forbrug til institutioner, hoteller, konferencecentre og andet erhverv.

År

2007

2007

2009

2009

prognose 2022

Enkeltindvindinger

tilladt mængde

forbrugt mængde

tilladt mængde

forbrugt mængde

maks. indvinding

Husholdninger 

  104.000    81.000 53.000

Gartnerier

1.190.000 248.000 938.000 345:000 938.000

Landbrug vanding

410.250 106.000 310.500 132:000 310:000

Andet

120.000 18.000 126.000 35:000 126.000

I alt

1.720.250 476.000 1.374.500 593.000 1.427.500


 
Tabel 3 Enkeltindvindingsanlægs indberettede vandmængder fordelt på forbrugskategorier.

Indvindingsmængden for vanding i gartneri og for landbrugsafgrøder afhænger af årets nedbørsmængde og varierer derfor meget fra år til år. Mængden ligger dog alle år under de tilladte mængder (markeret med blåt).

Da vejrliget i 2022 ikke kan forudses, er det kun tilladelsesmængderne der er vist. Mængderne til
husholdning er dog beregnet til 150 m³ pr. enhed og år og ikke på tilladelsesmængden, fordi kun nogle
vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug skal have en tilladelse. Der beregnes ikke stigning i de tilladte
indvindingsmængder i forhold til 2009.

Der er i Fyns Amts Regionplan 2005 (nu udnævnt til Landsplandirektiv) sat begrænsninger på indvinding af
grundvand. Nye - eller udvidede tilladelser skal rummes inden for rammerne af de tilladelser der bortfalder.
Derfor er et optimistisk gæt, at tilladelsesmængden i 2022 er den samme som i 2009.


3.4 Import

Seks almene vandværker som ligger i nabokommunerne, forsyner 56 ejendomme i Faaborg-Midtfyn
Kommune.

Davinde Vandværk der ligger i Odense Kommune, forsyner 3 ejendomme på Nyhavevej i Rolfsted. Der er for vandværket ikke planlagt flere fremtidige tilslutninger i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Ellinge Vandværk, ligger i Nyborg Kommune, forsyner 8 ejendomme og er i vandforsyningsplanen udpeget til at forsyne yderligere 1 ejendom, Nyborgvej 31, 5863 Ferritslev Fyn.

Hundstrup Vandværk, ligger i Svendborg Kommune, forsyner 6 ejendomme og er i vandforsyningsplanen
udpeget til at forsyne yderligere 1 ejendom, Gundestrupvej 17, 5600 Faaborg.

Haarby Vandværk, ligger i Assens Kommune, forsyner 1 ejendom på Kasbækvej ved Nr. Broby. Der er ikke
planlagt flere fremtidige tilslutninger i Faaborg-Midtfyn Kommune for Haarby Vandværk.

Jordløse Vandværk, ligger i Assens kommune forsyner 6 ejendomme på Søbovej ved Vester Hæsinge. Der
er, for vandværket, ikke planlagt flere fremtidige tilslutninger i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Ulbølle Vandværk, ligger i Svendborg Kommune, forsyner 34 ejendomme i området omkring Fjællebroen.
Der er, for vandværket, ikke planlagt flere fremtidige tilslutninger.


3.5 Eksport

I alt er der eksport af vand fra 11 almene vandværker i Faaborg-Midtfyn Kommune til 156 ejendomme, der
ligger i en nabokommune. Derudover er der i alt 6 ejendomme i nabokommunerne der ifølge respektive
kommunes vandforsyningsplan har mulighed for tilslutning til et vandværk i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Vandværk

antal tilsluttede ejendomme

mulighed for tilslutning

Allested-Vejle Vandværk

5 1

Brobyværk Andelsvandværk

5 1

Faldsled Vandværk

7  

Gislev Vandværk

11 3

Kværndrup Vandværk

5  

Midtfyns Vandforsyning

28  

Nr. Lyndelse Vandværk

  1

Sdr. Nærå Vandværk

12  

Rolfsted Vandværk

67  

Ryslinge Vandværk

13  

V. Hæsinge Vandværk

3  


Mere udførlig beskrivelse af eksporten kan ses i det enkelte vandværksafsnit.

Importen og eksporten af vand i Faaborg-Midtfyn Kommune sker i et så ringe omfang, at det ikke har
nævneværdig betydning for den samlede forsyningskapacitet i kommunen.

Det er Tilsynsbekendtgørelsen, der ligger til grund for kommunens tilsyn med vandværker og enkeltindvindinger.

Tilsynsbekendtgørelsen fastsætter kvalitetskravene for drikkevand og vand til visse andre formål, hvordan
kommunen skal føre kontrol med indvundne vandmængder og hvilke regler der er for det kommunale tilsyn med anlæggene.

Tilsynsbekendtgørelsen foreskriver, at det i hvert enkelt tilfælde skal tilstræbes bedst mulig vandkvalitet
uanset kvalitetskravene i bekendtgørelsen. Dermed menes, at også i de tilfælde hvor mængden af et skadeligt stof ligger under grænseværdien, skal vandværkerne tilstræbe at begrænse mængden af stoffet.


4.1 Vandkvalitet og tilsyn for almene vandværker

Hvert alment vandværk har et kontrolprogram der omfatter boringer, vandværker og ledningsnet. I
vandværksafsnittene er vandværkernes kontrolprogram vist i skemaform.


4.1.1 Vandkvalitet for tilsyn med almene vandværker

Dette afsnit omhandler nogle af de stoffer ofte forekommende stoffer der kan volde problem i drikkevandet.


Nitrat:

Nitrat stammer i høj grad fra gødninger der indeholder kvælstof, f.eks. gylle, kunstgødninger som NPK
gødninger og forskellige salpeter gødninger. Kvælstoffet omdannes af bakterier i jorden til nitrat, som
planterne kan optage. Overskydende nitrat følger med nedbør og vandingsvand til vandløb eller til
grundvandet.

Hvor meget nitrat der når grundvandet afhænger af mængden ubrugt kvælstof i jordens øverste lag, af nedbørsmængden og temperaturen. Milde regnfulde vintre vil give mere nitrat end tørre vintre med frost.
Jordens beskaffenhed spiller også en rolle. I sand og grus, hvor vandet strømmer hurtigt mod grundvandet, vil udvaskningen til grundvandet gå hurtigt.

En stor indtagelse af nitrat omdannes af kroppen til nitrit, hvilket kan medføre, at der fra blodets eget hæmoglobin dannes methæmoglobin, som gør at ilt ikke kan transporteres rundt i kroppen. Særligt
spædbørn er følsomme over for indtagelse af for meget nitrat.

Den højst tilladte værdi er 50 mg nitrat pr. l.


Pesticider:

Pesticider kaldes også sprøjtemidler eller plantebeskyttelsesmidler. Det er kemiske stoffer, der bliver brugt i
haver, på marker, i gartnerier og ved tekniske anlæg, så som jernbaner og langs veje, for at bekæmpe
ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb af skadedyr, mod svampeangreb eller til påvirkning af plantens vækst.
Mange gange er pesticider giftige for mennesker og dyr. Pesticider kan for kortere eller længere tid opholde
sig i jorden og sive med regnvandet ned til grundvandet.

Den højest tilladte mængde pesticid i drikkevand er 0,1 mikrogram/l. Det svarer til 1 gram pesticid i 10
millioner liter vand. Den lave værdi, er begrundet i den usikkerhed der stadig hersker om pesticidernes
skadelige virkninger på mennesker og dyr.

Fordi transporten af pesticider fra terræn til grundvandet går meget langsomt, kan spor af pesticider være
begyndelsen til en større forurening, hvor grænseværdien bliver overskredet. Derfor er det vigtigt at være
ekstra opmærksom på udviklingen i boringer der påviser spor af pesticider, selv om grænseværdien for
drikkevand er overholdt efter behandlingen i vandværket.

I marts 2010 var der i Faaborg-Midtfyn Kommune tolv vandværksboringer med spor af pesticider i råvandet og fire vandværker havde spor af pesticider i drikkevandet. Kun i én boring var indholdet af pesticider så højt som 0,18 mikrogram/l, øvrige boringer havde under 0,1 mikrogram/l. Ingen af vandværkerne leverede drikkevand, hvor grænseværdien var overskredet.

BAM er en forkortelse for 2,6-dichlorbenzamid. BAM er ikke en pesticid, men et nedbrydningsprodukt af
pesticidet dichlobeni, et ukrudtsmiddel der var meget brugt i perioden 1967 til 1997. BAM er en hyppig årsag til grundvandsforureninger.


Arsen

Arsen i grundvand kommer fra frigivelsen af undergrundens mineraler til grundvandet.

Indtagelse af meget arsen har en række sundhedsskadelige virkninger. I det danske grundvand er der relativt lave koncentrationer af arsen. Noget af det naturlige arsen bliver filtreret fra i vandværket. Hvor meget arsen der kan fjernes i filtrene, afhænger af vandets øvrige indhold af andre grundstoffer. Processen i vandværket kan derfor være utilstrækkelig.

Grænseværdien for indholdet af arsen i drikkevandet leveret fra vandværk er 5 mikrogram arsen per liter.
Det svarer til 5 g arsen i 1 million liter vand. Grænseværdien for indholdet af arsen ved forbrugsstedet er 10 mikrogram arsen per liter. Grunden til at indholdet af arsen i drikkevandet kan stige fra vandværk til forbruger, skyldes vandinstallationerne.

En opgørelse fra maj 2009 for almene vandværker i Faaborg-Midtfyn Kommune er vist i nedenstående tabel.

Arsenindhold

forekomst i råvand

forekomst afgang vandværk

0-0,99 mikrogram/l

18 16

1-4,99 mikrogram/l

27 11

5-9,99 mikrogram/l

14 1

10-29,99 mikrogram/l

4  

Tabel 4. Viser mængden arsen målt i boringernes råvand og i drikkevandet når det pumpes ud fra vandværket.

Der er ingen grænseværdier for arsenindholdet i boringernes råvand. Ved afgang vandværk er der et vandværk der har overskredet grænseværdien, men der er andre værker der ligger meget nær grænseværdien.


4.1.2 Vandbehandling af vandværksvand

Ifølge kommuneplanen skal indvindingen af drikkevand baseres på grundvand, der kun kræver simpel
vandbehandling.

Ved overskridelse af grænseværdierne i drikkevandet kan et vandværk søge om dispensation i en overgangsperiode, medens overskridelsen af vandkvaliteten forsøges afhjulpet.

Dispensationsansøgninger behandles efter Tilsynsbekendtgørelsens §§ 16 -19.


4.1.3 Tilsyn med almene vandværker

I Tilsynsbekendtgørelsens § 25 står at kommunen fører teknisk tilsyn med almene vandværkers vandforsyningsanlæg. Tilsynet skal omfatte anlæggets indretning, funktion samt vedligeholdelses- og
renholdelsestilstand.

Der står også at kommunen træffer beslutning om hyppigheden for tilsynet.


Retningslinie 4-1 om hyppighed for tilsyn på almene vandværker

Der foretages regelmæssige tekniske tilsyn på de almene vandværkers vandforsyningsanlæg, som
hovedregel én gang årligt.

Hvis vandet i vandforsyningsanlægget ikke har en tilfredsstillende vandkvalitet eller der er nærliggende fare for at vandkvaliteten ikke kan overholdes kan kontrolhyppigheden skærpes.

Den regelmæssige kontrol er et vigtigt led i forebyggelsen af forringet vandkvalitet. Ved det tekniske tilsyn
kan tilsynet gøre opmærksom på fejl og mangler, som vandværket efterfølgende kan afhjælpe.

4.2 Vandkvalitet og tilsyn for vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug

Kommunens målsætning om at sikre borgerne vand af tilfredsstillende kvalitet i tilstrækkelige mængder og
med høj forsyningssikkerhed gælder også for enkeltindvindingerne.

Den oftest forekomne brug af private brønde og boringer er indvinding til husholdningsbrug. Det er meget
sjældent, at et vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug kun benyttes af en enkelt eller to personer.
Besøgende eller hjemmehjælpere kommer også i kontakt med vandet. Er der tale om børnefamilier, er det
ikke alene husets børn der er afhængig af en god vandkvalitet, også legekammerater skal trygt kunne
benytte vandet.

Andre grupper for forbrugere af vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug er lejere, enten af helårsboliger
eller til ferieformål. Det kan også være ansatte på virksomheder, der beskæftiger højst 5 fastansatte. Det er
muligt at have flere end 5 sæsonarbejdere og stadig have et enkeltindvindingsanlæg der kontrolleres efter
reglerne om vand til husholdningsbrug.

Faaborg-Midtfyn Kommune har gjort status over vandkvaliteten i de enkeltindvindinger der skal leve op til
kravene om vandkvalitet.

Tabellen herunder viser udviklingen siden 1. januar 2008, som var den første opgørelse efter kommunen
havde taget tilsynet med enkeltindvindinger tilbage fra Miljøcenter Fyn/Trekantområdet.

Dato

enkeltindvindinger i alt

deraf med dårlig vandkvalitet

antal kogeanbefalinger

antal forbud mod brug til spæd-børnsernæring

1. januar 2008

691 277 72 31

1. januar 2009

628 254 132 49

1. januar 2010

569 227 99 39

1. januar 2011

543 193 81 63


Tabel 2. Viser udviklingen i antallet af enkeltindvindinger med dårlig vandkvalitet fra januar 2008 til oktober 2009.

Kogeanbefaling er givet i de tilfælde hvor der er fundet e- coli (tarmbakterier), eller hvis antallet coliforme
bakterier har overskredet 20 stk. pr. 100 ml. I de tilfælde hvor kimtallet har overskredet 2.000 stk. pr. ml eller hvor kimtallet har været over 500, men der samtidig har været forekomst af coliforme bakterier, har der ligeledes været udstedt kogeanbefaling.

Forbud mod at bruge vandet til spædbørnsernæring er givet når indholdet af nitrat i vandet er over 50 mg pr. l. Forureningen i nogle indvindinger har medført, at der er givet både kogeanbefaling og forbud.
Ca. 15 anlæg har status som accepterede. Det er anlæg hvor overskridelser af grænseværdien for kim,
fosfor eller nitrat, er blevet accepteret. En accepteret overskridelse af vandkvaliteten indgår ikke i tabellen
over dårlig vandkvalitet. Men hvis prøven er blevet accepteret med overskridelse af grænseværdien for nitrat og derfor fået et forbud mod at bruge vandet til spædbørnsernæring, er prøven indregnet i tabellens sidste kolonne over forbud.



4.2.1 Vandkvalitet for vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug.

Selv om der er tegn på, at vandkvaliteten i enkeltindvindingerne er forbedret og der nu er 65 % enkeltindvindinger med god vandkvalitet i forhold til de foregående års 60 %, så skal andelen af enkeltindvindinger med dårlig vandkvalitet mindske yderligere. Målet er, at vandkvaliteten i enkeltindvindingsanlæg skal overholde kravene til vandkvalitet og det kun er nogle få procent om året, hvor vandkvaliteten skal forbedres.

Indvindinger til husholdningsbrug skal have foretaget en såkaldt forenklet kontrol af drikkevandet. Det er
kommunen der fastsætter kontrolhyppigheden for indvindinger til husholdningsbrug, se Tilsynsbekendtgørelsens § 8 stk. 1. Faaborg-Midtfyn Kommune har fulgt anbefalingen i Miljøministeriets ”Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (3:2005)” om en regelmæssig kontrol hvert 5. år.


Retningslinie 4-2 om analysehyppighed for vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug.


For vandforsyningsanlæg der forsyner 1-2 ejendomme med vand til husholdningsbrug, skal den
regelmæssige kontrol foregå hvert 5. år.

Hvis vandet i et vandforsyningsanlæg ikke har en tilfredsstillende vandkvalitet kan kontrolhyppigheden skærpes.


Tilsynsbekendtgørelsens § 16 om forholdsregler mod utilfredsstillende vandkvalitet siger, at kommunen
træffer afgørelse i henhold til Vandforsyningslovens § 62 når en af de tre følgende situationer opstår:

1. Kravene til drikkevandskvalitet ikke er opfyldt.
2. Vandet bedømmes at være sundhedsfarligt.
3. Kommunen bedømmer at der er nærliggende fare for at vandet kan blive sundhedsfarligt.

I Tilsynsbekendtgørelsens § 16, stk. 3 står at der ikke kan dispenseres fra kvalitetskravene til de
mikrobiologiske parametre, bortset fra kimtal ved 22°C.

I Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre er angivet, at
kontrollen skal skærpes når drikkevandskvaliteten ikke er opfyldt, uden at der er umiddelbar fare for at
vandet er elle kan være sundhedsfarligt.


Retningslinie 4-3 om hvornår der kan opnås accept af overskridelser af vandkvaliteten i
vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug.


For parametrene i den forenklede kontrol, kim ved 22 ºC, nitrat og fosfor er retningslinierne følgende:

1. Der kan ikke opnås accept af overskridelser af vandkvaliteten, hvis ejendommen ligger i et vandværks naturlige forsyningsområde.
2. Hvis mindst tre på hinanden følgende analyser har vist, at der er tale om stabilt lave værdier, kan der i et vandværks fremtidige forsyningsområde opnås accept af de i vejledningen angivne parametre kim ved 22°C og for nitrat indtil 100 mg pr. l, samt for fosfor, indtil vandværket har fremført forsyningsledning og ejendommen dermed har direkte mulighed for drikkevand der overholder kvalitetskravene,
3. Der kan i selvforsyningsområderne opnås accept af de i vejledningen angivne parametre for kim ved 22° C og for nitrat indtil 100 mg pr. l, samt for fosfor, hvis mindst tre på hinanden følgende analyser har vist at er tale om stabilt lave værdier.

For parametrene e-coli og coliforme bakterier er retningslinierne følgende:

1. Forekomst af e-coli vil altid medføre at vandkvaliteten skal forbedres. Der kan ikke opnås accept af
overskridelser på forekomster af e-coli.
2. Forekomst af coliforme bakterier vil altid medføre at kontrollen skærpes og eventuelt at vandkvaliteten skal forbedres. Der kan ikke opnås accept af overskridelser på forekomster af coliforme bakterier, uden embedslægen i det enkelte tilfælde har udtalt sig positivt herfor.

Accept gives kun efter kommunalt tilsyn, hvor der ikke er fundet åbenlyse fejl ved anlægget. Ved accept, skal der tages individuelt skøn, f.eks. bør udlejningsejendomme ikke opnå accept. Der bliver også taget hensyn til hvem der bruger vandet, f.eks. om det er børnefamilier, om der er hjemmehjælp, dagpleje eller andre brugere, hvor personer der ikke tilhører husstanden, jævnligt kommer i kontakt med det forurenede vand.

En accepteret parameter indgår lige som de andre parametre i den rutinemæssige kontrol. Denne accept er gældende indtil grundlaget ændres, f.eks. værdien begynder at vise stigende tendenser, der kommer andre brugere eller der bliver mulighed for tilslutning til vandværk.

Det er kommunens erfaring, at forekomst af coliforme bakterier, selv i lille antal, i løbet af nogle få måneder kan udvikle sig til mængder der kræver kogeanbefaling. Det gælder også i de tilfælde hvor anlægget har været renset og indholdet af coliforme bakterier i første omgang er blevet væsentligt lavere, men ikke er forsvundet.

Er kravene til drikkevandskvalitet ikke opfyldt, og er der umiddelbar mulighed for at indlægge
vandværksvand, er der ingen begrundelse for at acceptere en ringere vandkvalitet. Derfor tages der hensyn til et anlægs lokalisering i forhold til forsyningsnettet, når kommunen beslutter hvilke foranstaltninger der skal træffes for at opnå en tilfredsstillende vandkvalitet.


4.2.2 Tilsyn med vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug

I Tilsynsbekendtgørelsens § 25, står der at kommunen kan føre teknisk tilsyn med vandforsyningsanlæg til
husholdningsbrug. Der står også at kommunen træffer beslutning om hyppigheden for tilsynet.


Retningslinie 4-4 om teknisk tilsyn med vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug


Kommunen fører tilsyn med vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug, hvis kommunen vurderer at der i forbindelse med overskridelser af vandkvaliteten er behov for at vurdere anlæggets tilstand.

Kommunen kan bestemme at føre tilsyn med vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug, hvis andre
sundhedsmæssige eller miljømæssige hensyn taler herfor.


I langt de flest tilfælde ønsker ejeren til et vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug selv at sørge for
forbedring af vandkvaliteten, når den ikke er i orden. Ejeren kan søge rådgivning hos brøndborefirmaer eller andre fagfolk.

I de tilfælde hvor kommunen skal give en accept af en overskridelse af vandkvaliteten, er det nødvendigt at kommunen ved tilsyn har sikret sig, at der ikke er åbenlyse fejl ved anlægget.


4.3 Vandkvalitet og tilsyn for øvrige indvindinger

Udover indvindingsanlæg til husholdningsbrug er der andre enkeltindvindingsanlæg, hvor vandkvaliteten har betydning. Det er f.eks. indvindinger, hvor vandet skal bruges til produktion, indvindinger til virksomheder med mere end 5 ansatte, eller indvindinger til offentlige og private institutioner.


4.3.1 Vandkvalitet for vandkvaliteten i øvrige indvindinger

Efter tilsynsbekendtgørelsens § 9 skal vandforsyningsanlæg der vandforsyner virksomheder med mere end
5 fastansatte have foretaget normal kontrol en gang årligt.

Vandforsyningsanlæg der forsyner offentlige og private institutioner skal have foretaget forenklet kontrol
mindst én gang årligt, se tilsynsbekendtgørelsens § 8.


4.3.2 Tilsyn med øvrige indvindinger

I Tilsynsbekendtgørelsens § 25, stk. 1 står hvilke øvrige vandforsyningsanlæg kommunen er pålagt at føre
teknisk tilsyn med. Det er vandforsyningsanlæg, der forsyner offentlige eller private institutioner, restauranter m.m., virksomheder med produktion m.v. af fødevarer. Kommunen træffer beslutning om tilsynenes hyppighed.

For andre øvrige vandforsyningsanlæg er kommunen ikke pålagt at føre teknisk tilsyn. Kommunen kan træffe beslutning om, hvorvidt der skal føres et teknisk tilsyn.


Retningslinie 4-5 om teknisk tilsyn med øvrige vandforsyningsanlæg, hvor kommunen skal føre
tilsyn

Vandforsyningsanlæg der forsyner offentlige eller private institutioner, restauranter m.m. og virksomheder med produktion m.v. af fødevarer, skal som udgangspunkt have foretaget tilsyn hvert andet år.

Hvis vandet i et vandforsyningsanlæg ikke har en tilfredsstillende vandkvalitet, eller der er nærliggende fare for at vandkvaliteten ikke kan overholdes, kan kontrolhyppigheden skærpes.

De vandforsyningsanlæg som kommunen skal føre tilsyn med, er alle anlæg hvor mange mennesker indirekte er brugere af anlægget. Derfor er der risiko for at mange kan blive syge, hvis der sker en forurening i anlægget. Den regelmæssige kontrol er et vigtigt led i forebyggelsen af forringet vandkvalitet.

Det tekniske tilsyn kan betyde at fejl og mangler bliver opdaget og afhjulpet inden der sker en forurening af vandet.

Retningslinie 4-6 om teknisk tilsyn med øvrige vandforsyningsanlæg, hvor der ikke er krav om tilsyn


For de vandforsyningsanlæg, hvor kommunen ikke skal føre teknisk tilsyn, foretages tilsynet, hvis kommunen vurderer, at der i forbindelse med overskridelser af vandkvaliteten er behov for at vurdere anlæggets tilstand.

Ved fornyelse af vandindvindingstilladelsen foretages et teknisk tilsyn.

Kommunen kan bestemme at føre tilsyn, hvis andre sundhedsmæssige eller miljømæssige hensyn taler for det.


De øvrige vandforsyningsanlæg som kommunen kan føre tilsyn med er anlæg med ingen eller med få krav til vandkvaliteten. Kommunen vurderer at en eventuel forurening ikke vil give samme udbredelse af sygdom som for de anlæg der er omhandlet i retningsline 4.-6. Der er derfor ikke samme behov for regelmæssige tilsyn.

Brønde og boringer der ikke har tilladelse til indvinding eller indvindingsret, er efter vandforsyningslovens §
36 overflødige. Kommunalbestyrelsen kan derfor påbyde sløjfning af anlægget.


Retningslinie 5-1 om sløjfning af vandindvindingsanlæg og muligheder for udsættelse.

Som udgangspunkt skal alle brønde og boringer sløjfes, når deres anvendelsesformål ophører. Det uanset om der er tale om en mistet indvindingsret eller en tilladelsen er udløbet og der ikke opnået
indvindingstilladelse til andre formål.

Kommunen kan i helt særlige tilfælde udsætte tidspunktet for sløjfningen, hvis det er en væsentlig
økonomisk betingelse for overgang til en mere hensigtsmæssig vandforsyning.

Kommunen kan bestemme, at et indvindingsanlæg, der er taget ud af drift, skal indgå i et system for
overvågning af grundvandet, eller bevares af andre årsager af samfundsmæssig interesse.

En af de væsentlige årsager til at sløjfe overflødige brønde/boringer er at beskytte grundvandet.

Indvindinger der er taget ud af drift kan blive årsag til at forurening siver langs indvindingens konstruktion,
f.eks. brøndvægge eller rør, eller der sker en direkte tilførsel af miljøfremmede stoffer og forurenende
organisk materiale til grundvandet.

Sløjfningen skal forhindre at:

- forurening på grund af utætheder tiltager
- anlægget kan tilkobles drikkevandssystemet og dermed forurene drikkevandsforsyningen
- brønd eller tørbrønd til boring fyldes med affald
- vandet bliver benyttet som drikkevand ved svigtende vandforsyning
- svage eller utætte dæksler medfører at dyr eller mennesker kan falde i brønden
- der lagres eller benyttes kemikalier oven på - eller i umiddelbar nærhed af - anlægget

Det er grundejer, der har ansvaret for at brønden/boringen sløjfes korrekt.

Sløjfning af boringer og brønde skal udføres af brøndborer eller lignende, der har et A- og B-bevis, se
Boringsbekendtgørelsen.


Retningslinie 5-2 om betingelser for anlæggets indretning ved udsættelse af sløjfningsfristen.


Betingelserne for udsættelse er, at kommunen fører tilsyn med anlægget, hvor det sikres at:
- dækslet er tæt, så dyr eller mennesker ikke kan falde igennem
- der eventuelt foretages foranstaltninger, som forebygger nedsivning
- pumper, rør m.m. fjernes så anlægget ikke kan benyttes
- vilkår om oplagring og brug af området omkring anlægget overholdes

Kommunen meddeler betingelserne i et påbud om sløjfning. Udsættelsen og de fastsatte vilkår følger
påbudet.

Forlængelse af fristen for sløjfning skal være så kort som muligt og højst 5 år.

5.1 Dispensationer til havevanding m.v. før 1. januar 2007

Der er før kommunalreformen udstedt dispensationer til at bibeholde vandindvindingsanlæg til havevanding, bilvask og lignende hobbyformål. Ifølge de retningslinier som Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget om sløjfning af vandindvindingsanlæg der ikke længere bruges til drikkevandsindvinding eller erhvervsmæssige formål, skal brønde og boringer til hobbyformål eller lignende, sløjfes på sigt. Følgende retningslinie gælder for ejere til indvindingsanlæg der har en dispensation fra før 1. januar 2007.

Retningslinie 5-3 om udløb af dispensationer til havevanding m.v. givet før 1. januar 2007

Ejendommens ejer skal kunne forevise en skriftlig dispensation fra den tidligere kommune. Er
dispensationen tidsbegrænset, vil den være gyldig indtil tidsbegrænsningen udløber, hvorefter sagen skal tages op til ny overvejelse. Er der i dispensationen ikke dato for udløb af dispensationen beregnes tiden som 15 år fra dispensationen er givet. Mangler der dato på dispensationen er udløbsdatoen den 1. januar 2022.

De anlæg der allerede har opnået en dispensation, skal have mulighed for at afskrive eventuelle
investeringer. Med tiden skal også de indvindinger der har opnået dispensation sløjfes, således at ejere til
indvindingsanlæg der kun kan bruges til hobbyformål og lignende bliver ligestillet, uanset om brønden er
blevet overflødiggjort før eller efter kommunalreformen.

6.1 Grundvandsforekomster

I vandforsyningsplanen bliver de samme begreber om grundvandsforekomster brugt, som benyttes i de
vandplaner der berører kommunen. Grundvandsforekomsterne kan fra terræn og nedefter opdeles i tre
overordnede lag.

Øverst ligger de terrænnære grundvandsforekomster. Grundvandet findes i sand. Laget kan strække sig fra
terrænoverfladen og ned til ca. 25 m dybde. De terrænnære grundvandsforekomster står ofte i direkte
forbindelse med vandløb. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke altid er ler eller lignende, som en naturlig
vandstandsende nedre grænse for de terrænnære grundvandsforekomster, hvilket betyder at terrænnært
grundvand kan stå i forbindelse med dybere liggende grundvandsmagasiner.

Grundvand der ligger under de terrænnære grundvandsforekomster, kaldes regionale
grundvandsforekomster. Vandet findes i sand eller kalk hvor der er små hulrum eller sprækker. Regionale
grundvandsforekomster kan i nogen grad stå i forbindelse med vandløb, hvilket betyder at de regionale
grundvandsforekomster også kan have indflydelse på vandløbene kvalitativt såvel om kvantitativt.

Det tredje niveau kaldes de dybe grundvandsforekomster. Vandet findes gennem kalk eller sand. Der er ikke forbindelse mellem dybe grundvandsforekomster og vandløb. De vandplaner der berører Fyn omhandler ikke dybe forekomster, fordi Naturstyrelsen mener, at alle grundvandsforekomster på Fyn har indflydelse på vandløbene.


6.2 Grundvandskvaliteten

Kommunens drikkevandsforsyning er baseret på grundvand, hvilket blandt andet betyder, at det ikke er
nødvendigt at tilsætte klor til vandet. Men det bliver stadig vanskeligere for vandværkerne at pumpe rent
upåvirket grundvand op. Grundvandet kan blive påvirket af menneskelige aktiviteter. Stoffer som nitrat og
pesticider, fra private haver, landbrug, gartnerier og golfbaner eller organiske opløsningsmidler fra gamle
affaldsdepoter og industrigrunde er eksempler på grundvandsforurening der er forårsaget af menneskelig
aktivitet.

Grundvandet kan også være påvirket af naturligt forekommende stoffer, som i for store mængder kan gøre
grundvandet uegnet til drikkevand. Blandt disse stoffer hører arsen og natriumklorid (salt).


6.3 Ressourcens beskyttelse

For at der også i fremtiden skal være tilstrækkeligt drikkevand af god kvalitet, er det nødvendigt at gøre en
indsats for at beskytte grundvandsressourcen. Grundvandsbeskyttelsen er en opgave der kun kan løses af
flere. Staten og kommunerne skal kortlægge og udarbejde planer for grundvandsbeskyttelse.

Vandforsyningerne kan, udover at kortlægge grundvandet, tage konkrete initiativer for at beskytte
grundvandet. Forbrugeren har et ansvar for ikke at spilde- eller bruge stoffer der kan forurene grundvandet.
Ejere af enkeltindvindingsanlæg skal sørge for, at anlæg der lovligt er i brug, er tætte og i forsvarlig stand, så forurening ikke kan tilføres grundvandet gennem indvindingen. Anlæg der ikke længere er lovligt i brug, skal sløjfes. Sløjfningen skal udføres af en autoriseret brøndborer.


6.3.1 Beskyttelse via skovrejsning

Skovrejsning er en metode til beskyttelse af grundvandet. Faaborg-Midtfyn Kommune har i kommuneplanen udpeget områder hvor skovrejsning kan finde sted, uden at det kommer i konflikt med anden planlægning eller væsentlig kommunale interesser. Der er i kommuneplanen lagt vægt på at skovrejsning kan finde sted i oplande til vandværker, hvor grundvandet er dårligt beskyttet.

Midtfyns Vandforsyning har taget initiativ til en omfattende skovrejsning indenfor vandværkets
indvindingsområder. Det praktiske arbejde med skovrejsningen i indvindingsoplandet til Assensvejens
Vandværk i Espe har været i gang siden 1999.

Naturstyrelsen kan yde tilskud til skovrejsning. Nærmere regler findes i ”Vejledning om tilskud til skovrejsning 2010”, udgivet af Naturstyrelsen.

Vandværkerne kan, for at beskytte deres kildepladser, yde tilskud til skovrejsning.

Vandcenter Syd i Odense Kommune, tilbyder tilskud til privat skovrejsning til lodsejere inden for nogle
områder ved Nr. Lyndelse, hvor der ligger vigtige kildepladser for vandforsyningen.


6.3.2 Område med særlige drikkevandsinteresser

Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (herefter forkortet OSD), dækker de grundvandsforekomster,
der har størst betydningen for drikkevandsforsyningen. Områderne findes kortlagt i regionplanen og i
vandplanerne, når disse bliver endeligt vedtaget.

I OSD skal der gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet.


6.3.3 Indsatsprogrammer og indsatsplaner

Statens Miljøcentre udarbejder indsatsprogrammer for afgrænsede områder, hvor grundvandsressourcerne
bliver kortlagt. På baggrund af indsatsprogrammerne udarbejder kommunerne indsatsplaner i samarbejde
med de berørte vandværker.


6.3.4 Etablering af nye kildepladser

Flere af vandværkernes boringer ligger i bymæssig bebyggelse. Det kan true drikkevandskvaliteten og i
visse tilfælde også vandværkets mulighed for at levere tilstrækkelige mængder af vand. Sikring af
vandforsyningen fra vandværker, der alene har boringer i bymæssig bebyggelse, forudsætter at vandværket begynder arbejdet med at finde nye egnede kildepladser uden for bymæssig bebyggelse og
byvækstområder.

Forsømmer et vandværk at sikre sig nye egnede kildepladser, kan det medføre at et andet vandværk må
overtage forsyningspligten.

Kommunen vil tilstræbe, at nye kildepladser i videst mulig omfang etableres i OSD, hvor der
lovgivningsmæssigt er de bedste muligheder for at beskytte indvindingen, f.eks. i forbindelse med
indsatsplanlægningen.

Vandforsyningsplanen må ikke stride mod gældende regionplaner, vandplaner og vedtagne indsatsplaner.


7.1.1 Vandplaner

Vandplaner efter miljømålsloven overtager og samler den tidligere vandressourceplanlægning og
vandkvalitetsplanlægning. Dertil indeholder vanplanerne en række nye elementer.

Vandplanerne udarbejdes af statens Miljøcenter. De indbefatter mål for grundvandets kvalitet og
retningsliner til beskyttelse heraf. Vandplanerne erstatter Fyns Amts regionplan, hvor målsætningerne for
overfladevand, grundvand og naturområder har været fastlagt.

Faaborg-Midtfyn Kommune er berørt af følgende Vandplaner:

1.12 Lillebælt Fyn.

Omfatter et område vest for Nr. Broby, Falsled, Millinge, Horne, Bøjden,
samt øerne Lyø, Illumø og Vigø.

1.13 Odense Fjord.

Omfatter størstedelen af kommunen. Nr. Lyndelse, Nr. Søby, Allested
Vejle, Nr. Broby, Brobyværk, Ringe, Ryslinge, Kværndrup, V. Hæsinge
og Korinth.

1.14 Storebælt.

Omfatter Årslev, Rolfsted, Ferritslev, Havndrup og et område nordøst
for Gislev.

1.15 Det Sydfynske Øhav

Omfatter Dyreborg, Faaborg, Diernæs, Pejrup, V. Aaby, Aastrup,
Katterød, samt øerne Bjørnø, Svelmø, Avernakø og Korshavn.


Indtil vandplanerne er endeligt vedtaget gælder mål og retningslinier i Fyns Amts Regionplan 2005, kapitel
7.2 om grundvand.


7.1.2 Indsatsplaner

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde indsatsplaner for områder, som i vandplanerne udpeges som
indsatsområder og som er detaljeret kortlagt af de statslige miljøcentre i indsatsprogrammer.

Indsatsplanerne skal være udarbejdet senest 1 år efter, at indsatsprogrammet er afsluttet.

Faaborg-Midtfyn Kommune skal udarbejde eller ajourføre indsatsplaner for følgende områder:

Beregnet årstal

Indsatsplanens område

Initiativ

2011

Nr. Søby Ajourføres

2012

Nyborg Vest Udarbejdes i samarbejde med Nyborg Kommune.

2012

Odense Syd Udarbejdes i samarbejde med Odense - og Assens Kommune.

2012

Faaborg - Egebjerg Udarbejdes i samarbejde med Svendborg Kommune

ukendt

Ørbæk-Gudme Udarbejdes i samarbejde med Nyborg Kommune

ukendt

Ringe Udarbejdes af kommunen

ukendt

Øvrige - Omfatter øerne Bjørnø og Avernakø Udarbejdes af kommunen

Således er Faaborg-Midtfyn Kommune i større eller mindre grad berørt af de fleste indsatsplaner for Fyn.


7.1.3 Kommunal handleplan

På baggrund af statens vandplaner og indsatsprogrammet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en
kommunal handleplan efter miljømålslovens § 31 a. I den kommunale handleplan skal kommunalbestyrelsen konkret udmønte vandplanerne og indsatsprogrammerne inden for kommunen. Handleplanen skal være vedtaget senest et år efter vandplanens offentliggørelse.


7.1.4 Kommuneplan

Kommuneplanen fastlægger de overordnede rammer for udviklingen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Planen
omhandler emner som også berører grundvandsindvindingen og vandforsyningen i kommunen, som for
eksempel arealanvendelse, beskyttelse af natur og miljø.


Kommuneplanen er bindende for kommunens planlægning, administration og anlægsvirksomhed.
Vandforsyningsplanen må derfor ikke stride mod kommuneplanen.

I Lov om miljøvurdering af planer og programmer er det bestemt at alle nye planer skal miljøvurderes.

Miljøvurderingen bliver først udført som en miljøscreening, det er en oversigtlig vurdering eller skøn over
planens væsentlige konsekvenser for miljøet.

Miljøscreeningen bliver brugt til at klarlægge, om kommunen skal udføre yderligere miljøvurdering. Viser
screeningen at en miljøvurdering er nødvendig, vil det indebære at kommunen skal foretage nye
undersøgelser og udarbejde en miljørapport der fastlægger, beskriver og evaluerer den sandsynlige
væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse.

Hvis kommunen efter miljøscreeningen beslutter, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, skal
beslutningen i høring hos berørte myndigheder. Dette kan kommunen gøre i forbindelse med
vandforsyningsplanens offentlige høring og hvis planen ikke kan påklages gælder det samme for
beslutningen. Men retlige spørgsmål kan indbringes for Naturklagenævnet.


8.1 Resultatet af miljøvurderingen

Forslag til Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune 2010 er blevet miljøscreenet.
Der blev ikke fundet sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af vandforsyningsplanens gennemførelse.
Faaborg-Midtfyn Kommune har derfor besluttet ikke at iværksætte yderligere miljøvurdering og derfor heller ikke udarbejde miljørapport.

Resultatet af miljøscreeningen ses i tabellen herunder.

Screening (planens

indvirkning på miljøet)

Ikke relevant

Væsentligt negativ

Ikke væsentlig

Væsentlig positiv

Bemærkninger

Befolkning og sundhed

         

Indendørs ophold

      X Rammer for tilsyn med drikkevandskvaliteten

Udendørs ophold

 X        

Gener og begrænsninger

    X    

Svage grupper

      X Rammer for tilsyn med drikkevandskvaliteten i
husholdningsanlæg

Landskab og jordbund

         

Landskabelig værdi og

geologisk særpræg

    X    

Okkerforurening

    X    

Risiko for forurening

    X    

Jordhåndtering/flytning

x        

Jordforurening

X        

Flora og fauna

    X    

Skovrejsning/nedlæggelse


 X
       

Spredningskorridorer

X        

Naturbeskyttelse § 3

    X    

Habitatområder

    X    

Grønne områder

    X    

Vand

         

Påvirkning af vandløb og

vådområder

    X    

Udledning af spildevand

X        

Forurening af boringer

      X Kommunalt tilsyn forebygger forurening

Grundvandsforhold

      X Sløjfning af overflødige indvindingsanlæg
forebygger forurening

Luft

         

Luftforurening, emissioner

X        

Støj

         

Støj og vibrationer under

anlæg og drift

X        

Trafik

         

Sikkerhed, energiforbrug, støj, ruter, belastning

X        

Klimatiske forhold

         

Påvirkning af klima

     X    

Ressourcer og affald

         

Energiforbrug

    X    

Vandforbrug

    X    

Råstoffer, affald, kemikalier

X        

Arealforbrug

X        

Sikkerhed

         

Kriminalitet, helbredsfare

X        

Kulturarv

         

Fortidsminder

X        

Stendiger

X        

Kirkeomgivelser

X        

Fredede/bevaringsværdige

bygninger

X        


 


Miljø screeningen viser, at der vil være en række gavnlige sundhedsmæssige og miljømæssige virkninger af
realiseringen af Vandforsyningsplanen, og ingen væsentlige negative miljømæssige virkninger.

  •  Forbedring af drikkevandskvaliteten vil have en positiv indvirkning på befolkningens sundhed.
  •  Sløjfning af overflødige brønde og boringer medfører at en række mulige forureningskilder afværget.
  •  Tilsyn med vandværkernes tekniske og vedligeholdelsesmæssige stand vil medføre en mindre risiko for forurening af drikkevandet.
  •  Aktiv indsats for at sløjfe overflødige brønde og boringer vil mindske risikoen for grundvandsforurening.

Bilag 1 Liste over ejendomme med bebyggelse, der ikke er tilsluttet almet vandværk.

Listen er vejledende. Det betyder at det er de faktiske forhold på en ejendom der afgør om ejendommen er eller ikke er tilsluttet alment vandværk, om ejendommen ligger i en bestemt kategori af forsyningsområde eller under et vandværks forsyningsområde.

Forklaring til kolonnen ”Forsyningsområde”:

  • ff: fremtidigt forsyningsområde
  • nf: naturligt forsyningsområde
  • sf: selvforsyningsområde

Adresse

Post nr./ by

Vandværk

Allerupgyden 9      

5672 Broby

Ryslinge Vandværk (nf))

Allerupvej 14

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (nf)

Allerupvej 41

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (nf)

Alléskovvej 44

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

Alléskovvej 50

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

Allestedgårdsvej 19

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

Allestedgårdsvej 62

Allestedgårdsvej 62

Allested-Vejle Vandværk (nf)

Arreskovvej 23

5600 Faaborg

Midtfyns Vandforsyning (nf)

Assensvej 157

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (ff)

Assensvej 21

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (ff)

Assensvej 24

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (nf)

Assensvej 3

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (nf)

Assensvej 433

5642 Millinge

Falsled Vandværk (nf)

Assensvej 5

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (nf)

Assensvej 85

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

Baunebjerg 15

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

Bernstorffsminde 16

5600 Faaborg

Midtfyns Vandforsyning (nf)

Bjerget 15

5672 Broby

Vester Hæsinge Vandværk (nf)

Bjerget 3

5672 Broby

Brobyværk Andelsvandværk (nf)

Bjerget 7

5672 Broby

Brobyværk Andelsvandværk (nf)

Bjerghammer 22

5642 Millinge

Falsled Vandværk (nf)

Bjergvejen 110

5672 Broby

Falsled Vandværk (nf)

Bjergvejen 55

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

Bjergvejen 71

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

Bjergvejen 79

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

Bjerne Langgyde 10

5600 Faaborg

Assensvejens Vandværk (nf)

Bjørnø 4

5600 Faaborg

Bjørnø Vandværk (nf)

Bolteskovvej 12

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

Bolteskovvej 4

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

Boltinggårdvej 19

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

Boltinggårdvej 21

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (ff)

Brandholmvej 1 A

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (nf)

Brandholmvej 13

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (nf)

Bystævnevej 21

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

Bøgebjergvej 32

5672 Broby

Brobyværk Andelsvandværk  (nf)

Bøgebjergvej 34

5600 Faaborg

Vester Aaby Vandværk (nf)

Bøgevej 6

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

Bøgholmvej 12

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (ff)

Bøgholmvej 14

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (ff)

Bøjdenlandevej 6

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

Bøjdenvejen 108

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

Bøjdenvejen 167

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

Bøjdenvejen 26A

5772 Kværndrup

Midtfyns Vandforsyning (nf)

Bøjdenvejen 31

5772 Kværndrup

Midtfyns Vandforsyning (ff)

Bønderskovvej 1

5550 Langeskov

Rolfsted Vandværk (ff)

Bønderskovvej 2

5550 Langeskov

Rolfsted Vandværk (nf)

Bønnelandsvej 4

5600 Faaborg

Horne Vandværk (nf)

Dalshuse 7

5856 Ryslinge

Ryslinge Vandværk (nf)

Dalsmøllevej 7B

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

Damgårdsvej 5

5854 Gislev

Gislev Vandværk (ff)

Davindevej 4

5792 Årslev

Rolfsted Vandværk (nf)

Dilshøj 18

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

Dongsvej 11

5854 Gislev

Gislev Vandværk (nf)

Dongsvej 18

5854 Gislev

Gislev Vandværk (nf)

Dongsvej 3A

5854 Gislev

Gislev Vandværk (ff)

Dyndbjergvej 7

5672 Broby

Brobyværk Andelsvandværk (nf)

Dyreborgvej 4C

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

Dømmestrupvej 51

5792 Årslev

Nr. Lyndelse Vandværk (nf)

Dømmestrupvej 63

5792 Årslev

Nr. Lyndelse Vandværk  (nf)

Dømmestrupvej 66

5792 Årslev

Nr. Lyndelse Vandværk(nf)

Dømmestrupvej 74

5792 Årslev

Nr. Lyndelse Vandværk (nf)

Egeballe 17

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (nf)

Egeskov Gade 2

5772 Kværndrup

Midtfyns Vandforsyning (nf)

Egneborgvej 15

5600 Faaborg

Midtfyns Vandforsyning (nf)

Egneborgvej 18

5600 Faaborg

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Egneborgvej 20

5600 Faaborg

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Egsgyden 22

5600 Faaborg

Horne Vandværk (nf)

 

Egsmarken 6

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Eskemosegyden 45

5600 Faaborg

Aastrup Vandværk (nf)

 

Eskemosegyden 51

5600 Faaborg

Aastrup Vandværk (nf)

 

Eskemosegyden 68

5600 Faaborg

Aastrup Vandværk(ff)

 

Faldsledvej 53

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Fallevej 7

5772 Kværndrup

Kværndrup Vandværk (ff)

 

Fangelvej 23

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Fangelvej 27

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (ff)

 

Fangelvej 32

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Fangelvej 36

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Fangelvej 72

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Fangelvej 77

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Fangelvej 86

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Faurshøjvej 16

5600 Faaborg

Vester Aaby Vandværk (ff)

 

Faurshøjvej 22

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Faurshøjvej 37

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Filipsgyden 6

5772 Kværndrup

Kværndrup Vandværk (nf)

 

Fjellebrovej 10

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Fjellerupvej 9

5856 Ryslinge

Gislev Vandværk (nf)

 

Fleningevej 2

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Fleningevej 3

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Frederiksbergvej 46

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Fruelundsvej 3

5792 Årslev

Nr. Lyndelse Vandværk (nf)

 

Fåborgvej 18

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Fåborgvej 2

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Gammelskovvej 36

5600 Faaborg

Vester Hæsinge Vandværk (ff)

 

Gestelevlundevej 8

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Gestelevvej 35

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Gl. Nyborgvej 50

5772 Kværndrup

5772 Kværndrup (ff)

 

Gl. Nyborgvej 80

5772 Kværndrup

Kværndrup Vandværk (nf)

 

Gl. Stenderupvej 31

5672 Broby

Vester Hæsinge Vandværk (nf)

 

Gl. Stenderupvej 4

5672 Broby

Vester Hæsinge Vandværk (nf)

 

Gl. Stenderupvej 43

5672 Broby

Vester Hæsinge Vandværk (nf)

 

Gl. Stenderupvej 5

5672 Broby

Vester Hæsinge Vandværk (nf)

 

Gl. Stenderupvej 9

5672 Broby

Vester Hæsinge Vandværk (nf)

 

Grubbemøllegyden 23

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Grøftebjergvej 6

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Grøftebjergvej 9

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Grønderupvej 13

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Grønderupvej 15

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Grønmosevej 14

5792 Årslev

Nr. Søby Vandværk (ff)

 

Grønnebjergvej 3

5772 Kværndrup

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Guldbjergvej 3

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Gultvedgyden 5

5772 Kværndrup

Gislev Vandværk (nf)

 

Gultvedholm 2

5772 Kværndrup

Kværndrup Vandværk (nf)

 

Gærupvej 14

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Gærupvej 18

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Gærupvej 20

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (ff)

 

Halsmose 16

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Havrevænget 10

5750 Ringe

Nr. Søby Vandværk (nf)

 

Hedebovej 29B

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Hedebovej 34

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Hedebovej 42

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Hestehavevej 6

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Hestehavevej 7

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Hestehavevej 9

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Holstenshuusvej 3

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Horne Strandvej 6

5600 Faaborg

Horne Vandværk (ff)

 

Hornegyden 21

5642 Millinge

Horne Vandværk (ff)

 

Hornegyden 22

5642 Millinge

Horne Vandværk (ff)

 

Hornelandevej 113

5600 Faaborg

Horne Vandværk (ff)

 

Hornelandevej 116

5600 Faaborg

Horne Vandværk (ff)

 

Hornelandevej 120

5600 Faaborg

Horne Vandværk (ff)

 

Hornelandevej 124

5600 Faaborg

Horne Vandværk (nf)

 

Hornelandevej 76B

5600 Faaborg

Horne Vandværk (ff)

 

Horseballevej 20

5672 Broby

Vester Hæsinge Vandværk (nf)

 

Hovedvejen 20

5600 Faaborg

Avernakø Vandværk (nf)

 

Hovedvejen 32

5600 Faaborg

 Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 34

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 36

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 38

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 40

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 44

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 46

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 57

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 59

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 61

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 63

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 65

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 67

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 69

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 73

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 75

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 77

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 79

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 81

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 83

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovedvejen 93

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Hovvej 4

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Hudevad Byvej 28

5792 Årslev

Rolfsted Vandværk (nf)

 

Hudevad Byvej 4

5792 Årslev

Rolfsted Vandværk (nf)

 

Hundtoftevej 2

5772 Kværndrup

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Hylshusevej 7

5854 Gislev

Gislev Vandværk (ff)

 

Højrupvej 1

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Højrupvej 4

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Håstrupvej 2

5672 Broby

Vester Hæsinge Vandværk (ff)

 

Ibjergvej 11

5792 Årslev

Rolfsted Vandværk (nf)

 

Illumø 1 og 1A

5642 Millinge

Ingen mulighed (sf)

 

Illumø 2

5642 Millinge

Ingen mulighed (sf)

 

Illumø 3

5642 Millinge

Ingen mulighed (sf)

 

Johannevej 11

5863 Ferritslev Fyn

Ferritslev Vandværk (nf)

 

Jordløsevej 21

5672 Broby

Vester Hæsinge Vandværk (ff)

 

Jordløsevej 23

5672 Broby

Vester Hæsinge Vandværk (ff)

 

Jordløsevej 41

5672 Broby

Vester Hæsinge Vandværk (nf)

 

Jordløsevej 43

5672 Broby

Vester Hæsinge Vandværk (ff)

 

Jyllandsgyden 6

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Kappelodde 1

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Kappendrupvej 10

5550 Langeskov

Rolfsted Vandværk (nf)

 

Kappendrupvej 12

5550 Langeskov

Rolfsted Vandværk (nf)

 

Kappendrupvej 25 B

5550 Langeskov

Rolfsted Vandværk (nf)

 

Kappendrupvej 27

5550 Langeskov

Rolfsted Vandværk (nf)

 

Kappendrupvej 3

5550 Langeskov

Rolfsted Vandværk (nf)

 

Kastanievej 19

5672 Broby

Brobyværk Andelsvandværk (nf)

 

Kesselstedet 3

5792 Årslev

Nr. Lyndelse Vandværk (nf)

 

Kesselstedet 5

5792 Årslev

Nr. Lyndelse Vandværk (nf)

 

Kildegårdsvej 4

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Kildegårdsvej 6

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Kirkevej 5

5600 Faaborg

Horne Vandværk (nf)

 

Kirstinebjergvej 24

5792 Årslev

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Knagelbjerg 1

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (ff)

 

Knoldsvej 9

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Kohavegyden 2

5792 Årslev

Nr. Lyndelse Vandværk (nf)

 

Kohavegyden 21

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (nf)

 

Kohavegyden 22

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (ff)

 

Kohavegyden 24

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (ff)

 

Kohavevej 11

5772 Kværndrup

Kværndrup Vandværk (nf)

 

Krarup Nordegn 18

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Krarup Nordegn 2

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Kronborgvej 7

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Køllenbjerg 8

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Lamdrup Møllevej 2

5854 Gislev

Gislev Vandværk (nf)

 

Lamdrup Møllevej 4

5854 Gislev

Gislev Vandværk (nf)

 

Lamdrup Møllevej 8

5854 Gislev

Gislev Vandværk (ff)

 

Lervangsvej 5

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Lillemarksvej 23

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Lindebjergvej 10

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Lindeskovgyden 11

5792 Årslev

Nr. Lyndelse Vandværk (ff)

 

Lindeskovgyden 13

5792 Årslev

Nr. Lyndelse Vandværk (ff)

 

Lindeskovgyden 9

5792 Årslev

Nr. Lyndelse Vandværk (nf)

 

Lucienhøj 14

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Lucienhøj 26

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Lundegårdsvej 44

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (ff)

 

Lundegårdsvej 64

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (ff)

 

Lydinge Haver 10

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Lydinge Haver 8

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Lydinge Mølle Vej 11

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Lydingevej 15

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Lørupvej 11

5750 Ringe

Ryslinge Vandværk (ff)

 

Maevej 1

5672 Broby

Brobyværk Andelsvandværk (nf)

 

Mosetoften 25

5600 Faaborg

Brobyværk Andelsvandværk (nf)

 

Mullerupvej 7

5772 Kværndrup

Kværndrup Vandværk (ff)

 

Møllevej 16

5792 Årslev

Rolfsted Vandværk (ff)

 

Møllevej 19

5792 Årslev

Rolfsted Vandværk (nf)

 

Møllevej 26

5792 Årslev

Rolfsted Vandværk (nf)

 

Møllevej 3

5772 Kværndrup

Kværndrup Vandværk (nf)

 

Nabgyden 1

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Nabgyden 15

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Nabgyden 7

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Nakkevej 2

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Nakkevej 4

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Nakkevej 6

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Nordskovvej 10

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Ny Vestergade 20

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Ny Vestergade 62

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Ny Vestergade 72

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (ff)

 

Nyborgvej 125

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Nyborgvej 31

5863 Ferritslev Fyn

Ellinge Vandværk (ff)

 

Nyløkke 1

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Nyløkke 10

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (ff)

 

Nyløkke 12

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Nyløkke 13

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Nyløkke 19

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Nørreballevej 18

5600 Faaborg

Horne Vandværk (nf)

 

Nørregårdsvej 17

5672 Broby

Brobyværk Andelsvandværk (nf)

 

Nørregårdsvej 32

5672 Broby

Brobyværk Andelsvandværk (nf)

 

Nørremarksgyden 1

5856 Ryslinge

Ryslinge Vandværk (ff)

 

Odensevej 185

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Odensevej 201C

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Odensevej 210

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Odensevej 231

5600 Faaborg

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Odensevej 235

5600 Faaborg

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Odensevej 2B

5792 Årslev

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Odensevej 39

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (nf)

 

Odensevej 54

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (nf)

 

Odensevej 56

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (nf)

 

Odensevej 58

5792 Årslev

Nr. Søby Vandværk (nf)

 

Odensevej 60 A

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Odensevej 62

5792 Årslev

Nr. Søby Vandværk (ff)

 

Pejrupvej 15

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Pejrupvej 18

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Pottemagervej 17

5600 Faaborg

Vester Aaby Vandværk (ff)

 

Præstegårdsgyden 10

5600 Faaborg

Horne Vandværk (nf)

 

Præstegårdsgyden 31

5600 Faaborg

Horne Vandværk (ff)

 

Præsteskovvej 4

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (nf)

 

Præstevænget 33

5642 Millinge

FFV VAND A/S (ff)

 

Præstevænget 37

5642 Millinge

FFV VAND A/S (ff)

 

Præstevænget 38

5642 Millinge

FFV VAND A/S (ff)

 

Præstevænget 39

5642 Millinge

FFV VAND A/S (ff)

 

Radbyvej 18

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Radbyvej 20

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Ravnshøjgyden 4

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Remset 1

5672 Broby

Vester Hæsinge Vandværk (nf)

 

Reventlowsvej 100

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Reventlowsvej 77

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Reventlowsvej 8

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Reventlowsvej 81

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Reventlowsvej 96

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Roarsbjerggyden 10

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Rolighedsvej 25

5600 Faaborg

Vester Aaby Vandværk (ff)

 

Rolighedsvej 27

5792 Årslev

Rolfsted Vandværk (ff)

 

Rudmevej 135B

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Rudmevej 82

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Rudmevej 83

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Ruevej 18

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Ruevej 19

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Ruevej 29

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (ff)

 

Ruevej 31

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Ruevej 32

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Ruevej 34

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Ruevej 36

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Rynkebyvej 32

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Rødeledvej 6

5792 Årslev

Nr. Søby Vandværk (nf)

 

Røjlegyden 7

5792 Årslev

Nr. Søby Vandværk (nf)

 

Sallingelunde 8

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Sallingeskovvej 20

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Sallingevej 10

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Sallingevej 12

5672 Broby

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Sallingevej 12

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Sallingevej 14

5672 Broby

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Sallingevej 5

5672 Broby

Brobyværk Andelsvandværk (nf)

 

Sallingevej 6

5672 Broby

Brobyværk Andelsvandværk (nf)

 

Sallingevej 8

5672 Broby

Brobyværk Andelsvandværk (nf)

 

Sallingevej 9

5672 Broby

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Sanatorievej 14A

5600 Faaborg

FFV Vand A/S (nf)

 

Sanatorievej 16

5600 Faaborg

FFV Vand A/S (ff)

 

Sanatorievej 2

5600 Faaborg

FFV Vand A/S (nf)

 

Sandagervej 15

5854 Gislev

Gislev Vandværk (nf)

 

Sandagervej 17

5854 Gislev

Gislev Vandværk (ff)

 

Sandagervej 19

5854 Gislev

Gislev Vandværk (ff)

 

Sdr. Højrupvejen 72

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Sinebjergvej 52

5600 Faaborg

FFV Vand A/S (nf)

 

Skallevej 14

5600 Faaborg

Avernakø Vandværk (ff)

 

Skindegyde 2

5863 Ferritslev

Rolfsted Vandværk (nf)

 

Skovgyden 10

5642 Millinge

FFV Vand A/S (nf)

 

Skovgyden 9

5642 Millinge

FFV Vand A/S (nf)

 

Skovgårdsvej 10

5863 Ferritslev

Ferritslev Vandværk (ff)

 

Skovgårdsvej 7

5600 Faaborg

Vester Aaby Vandværk (ff)

 

Skovgårdsvej 9

5600 Faaborg

Vester Aaby Vandværk (ff)

 

Skovjorden 1

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (ff)

 

Skovjorden 2

5672 Broby

Vester Aaby Vandværk (ff)

 

Skovjorden 3

5672 Broby

Vester Aaby Vandværk (ff)

 

Skovjorden 4

5672 Broby

Vester Aaby Vandværk (ff)

 

Skovjorden 6

5672 Broby

Vester Aaby Vandværk (ff)

 

Skovstien 1

5792 Årslev

Nr. Lyndelse Vandværk (ff)

 

Skovvang 4

5550 Langeskov

Rolfsted Vandværk (ff)

 

Skovvang 6

5550 Langeskov

Rolfsted Vandværk (ff)

 

Skovvej 14

5672 Broby

Brobyværk Andelsvandværk (ff)

 

Skovvej 15

5672 Broby

Brobyværk Andelsvandværk (ff)

 

Slotsalleen 8

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Smedegyden 2

5792 Aarslev

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Solbjergvej 18

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Sollerupvej 10

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Sollerupvej 18A

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Sollerupvej 2

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Sollerupvej 3

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Sollerupvej 4

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (ff)

 

Sollerupvej 5

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (ff)

 

Sollerupvej 6

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Sollerupvej 7

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (ff)

 

Sollerupvej 8A

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Sorteåvej 13

5854 Gislev

Gislev Vandværk (ff)

 

Spejlsgyden 1

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Steensgaard 7, Steensgaard Gods

5642 Millinge

Ingen mulighed (sf)

 

Stenlund 36

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Stenløsegyden 11

5792 Aarslev

Nr. Lyndelse Vandværk (nf)

 

Stenløsegyden 16

5792 Aarslev

Nr. Lyndelse Vandværk (nf)

 

Stilledalsvej 6

5600 Faaborg

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Stjernegårdsvej 4

5772 Kværndrup

Gislev Vandværk (ff)

 

Stokkebrovej 7

5672 Broby

Vester Hæsinge Vandværk (ff)

 

Store Stege 21

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Strandvejen 78

5600 Faaborg

Vester Aaby Vandværk (nf)

 

Stævningen 3

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Svanningevej 33

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Svendborgvej 215

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Svendborgvej 266

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Svendborgvej 292

5600 Faaborg

Aastrup Vandværk (nf)

 

Søvej 11

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk  (nf)

 

Søgaardsvej 3

5792 Årslev

Nr. Lyndelse Vandværk (nf)

 

Søkildevej 2

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Søltvej 20

5854 Gislev

Gislev Vandværk (ff)

 

Sølvbjergvej 1

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Sølvbjergvej 34

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Sølvbjergvej 35

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Sønderhjørnevej 10

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Sønderhjørnevej 40

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Søndervej 77

5672 Broby

Brobyværk Andelsvandværk (nf)

 

Søndervej 86

5672 Broby

Brobyværk Andelsvandværk (ff)

 

Søndervej 88

5672 Broby

Brobyværk Andelsvandværk (nf)

 

Søstedvej 16

5792 Årslev

Nr. Søby Vandværk (nf)

 

Tappernøje 15A

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Tappernøje 24

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Tappernøje 25

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Tivekrogen 3

5863 Ferritslev Fyn

Ferritslev Vandværk (nf)

 

Tivekrogen 5

5863 Ferritslev Fyn

Ferritslev Vandværk (nf)

 

Torpegårdsvej 8

5792 Årslev

Rolfsted Vandværk (nf)

 

Trunderup Dongsvej 3

5772 Kværndrup

Kværndrup Vandværk (nf)

 

Trunderupvej 1

5772 Kværndrup

Gislev Vandværk (nf)

 

Trunderupvej 9

5772 Kværndrup

Kværndrup Vandværk (ff)

 

Tvevadgyden 12

5863 Ferritslev Fyn

Rolfsted Vandværk (nf)

 

Tvevadgyden 13

5863 Ferritslev Fyn

Rolfsted Vandværk (nf)

 

Tvevadgyden 21

5863 Ferritslev Fyn

Rolfsted Vandværk (nf)

 

Tvevadgyden 6

5863 Ferritslev Fyn

Rolfsted Vandværk (nf)

 

Tværgyden 1

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Tørvegyden 24

5672 Broby

Vester Hæsinge Vandværk (ff)

 

Tåstebjerggyden 25

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Vejlegårdsvej 37

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (ff)

 

Vejlegårdsvej 67

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Vejlegårdsvej 68

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Vejlegårdsvej 75

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (ff)

 

Vejlelongsgyden 24

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (ff)

 

Vejlelongsgyden 25

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Vejlelongsgyden 35

5672 Broby

Allested-Vejle Vandværk (nf)

 

Vestergade 34

5672 Broby

Vester Hæsinge Vandværk (nf)

 

Vestergade 38

5672 Broby

Vester Hæsinge Vandværk (nf)

 

Vesterskov 13

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

Vestervang 6

5750 Ringe

Midtfyns Vandforsyning (nf)

 

Vesterågade 38

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (nf)

 

Viekærvej 9

5600 Faaborg

Nr. Broby Vandværk (nf)

 

Vigø 1

5642 Millinge

Ingen mulighed /sf)

 

Vængegyden 14

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Vøjstrupvej 4

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (nf)

 

Vøjstrupvej 40

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (ff)

 

Vøjstrupvej 50

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (ff)

 

Vøjstrupvej 7

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (nf)

 

Vøjstrupvej 9

5672 Broby

Nr. Broby Vandværk (nf)

 

Yderste Tværvej 2

5772 Kværndrup

Kværndrup Vandværk (nf)

 

Ølstedgårdsvej 11

5672 Broby

Brobyværk Andelsvandværk (nf)

 

Ørbækvej 80

5854 Gislev

Gislev Vandværk (nf)

 

Ørbækvej 853

5863 Ferritslev Fyn

Ferritslev Vandværk (nf)

 

Ørbækvej 954

5863 Ferritslev Fyn

Ferritslev Vandværk (nf)

 

Ørbækvej 956

5863 Ferritslev Fyn

Ferritslev Vandværk (nf)

 

Ørbækvej 966

5863 Ferritslev Fyn

Ferritslev Vandværk (nf)

 

Ørbækvej 996

5863 Ferritslev Fyn

Ferritslev Vandværk (ff)

 

Østerbyvej 44

5642 Millinge

FFV VAND A/S (ff)

 

Østerbyvej 54

5642 Millinge

FFV VAND A/S (nf)

 

Østerbyvej 60

5642 Millinge

FFV VAND A/S (ff)

 

Østergyden 11

5600 Faaborg

Aastrup Vandværk (nf)

 

Østergyden 28

5600 Faaborg

Aastrup Vandværk (nf)

 

Østergyden 33

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Østergyden 36

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Østergyden 40

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Østergyden 45

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (ff)

 

Østergyden 49

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Østergyden 53

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Østergyden 57

5600 Faaborg

Ingen mulighed (sf)

 

Østrupvej 25

5600 Faaborg

FFV VAND A/S (nf)

 

Øxnehaverne 8

5600 Faaborg

Korinth Vandværk (nf)

 

Åbylundvej 6

5600 Faaborg

Midtfyns Vandforsyning (ff)

 

 

2 Bilag. Fortegnelse over retningslinier


Retningslinie 2-1 om fastlæggelse af beskyttelsesområder til almene vandværkers boringer
Retningslinie 2-2 om fastlæggelse af fredningsbælter til almene vandværkers boringer
Retningslinie 2-3 om væsentlige ændringer og udbedringer af husholdningsanlæg
Retningslinie 2-4 om at indvindingsret ikke fornyes, hvis vandkvaliteten er dårlig.
Retningslinie 2-5 om indvindingsanlæg der ændrer status til naturlige forsyningsområde
Retningslinie 2-6 om tilladelser til nyetablering inden for et vandværks forsyningsområde.
Retningslinie 2-7 om forbud mod erstatningsboringer i det naturlige forsyningsområde.
Retningslinie 2-8 om supplerende vandforsyning fra enkeltindvindingsanlæg
Retningslinie 3-1 om materiale der skal fremsendes ved ansøgning om takstgodkendelse
Retningslinie 3-2 for materiale der skal fremsendes ved ansøgning om godkendelse af målerleje
Retningslinie 3-3 om administrativ godkendelse af indeksreguleret ledningsbidrag.
Retningslinie 3-4 om administrativ godkendelse af indeksreguleret hovedanlægsbidrag.
Retningslinie 4-1 om hyppighed for tilsyn på almene vandværker
Retningslinie 4-2 om analysehyppighed for vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug
Retningslinie 4-3 om hvornår der kan opnås accept af overskridelser af vandkvaliteten i vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug
Retningslinie 4-4 om teknisk tilsyn med vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug
Retningslinie 4-5 om teknisk tilsyn med øvrige vandforsyningsanlæg, hvor kommunen skal føre tilsyn
Retningslinie 4-6 om teknisk tilsyn med øvrige vandforsyningsanlæg, hvor der ikke er krav om tilsyn
Retningslinie 5-1 om sløjfning af vandindvindingsanlæg og muligheder for udsættelse.
Retningslinie 5-2 om betingelser for anlæggets indretning ved udsættelse af sløjfningsfristen.
Retningslinie 5-3 om udløb af dispensationer til havevanding m.v. givet før 1. januar 2007

 

 

Miljø

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon 72 53 21 40
Send en mail

Skriv sikkert som borger

Skriv sikkert som virksomhed

Telefontider:

Mandag kl. 10.00-12.00
Tirsdag kl. 10.00-12.00
Onsdag LUKKET
Torsdag kl. 15.00-17.00
Fredag kl. 10.00-12.00

Ved brug for hjælp kan der ringes 72 53 21 40 i tidsrummet kl. 10.00-15.00.

Ved akut forurening, fx. olieudslip, skal du ringe til alarmcentralen på 112 og give besked om forureningsulykken.