Frivillig social Strategi

Strategien for det frivillige sociale arbejde indplacerer sig blandt de øvrige politikker og strategier for Faaborg-Midtfyn Kommune.

Udviklingsstrategi: Sammen om nødvendige forandringer.

Udviklingsstrategien ”Sammen om nødvendige forandringer” indeholder tre udviklingsspor (borgertilfredshed, beskæftigelse og bosætning), der i sidste ende skal føre til 2.000 flere indbyggere i Faaborg-Midtfyn Kommune inden 2030. Det er denne strategi, vi alle arbejder efter i kommunen.
I strategien findes to helt centrale begreber: ”Sammen om” og ”Tættere på”. Disse anses som nøglen til, hvordan vi skal nå i mål med udviklingsstrategien: Vi skal sammen med borgere og virksomheder finde nye veje og løsninger, og dette kan kun nås ved, at parterne kommer tættere på hinanden. Både fysisk, mentalt og digitalt.
Det er noget, der giver rigtig god mening ift. Samarbejdet med de frivillige sociale foreninger og de mange frivillige, og de to værdier vil løbe som en rød tråd gennem kommunens arbejde for at understøtte det frivillige sociale arbejde.
Ved at skabe gode rammer for det frivillige sociale arbejde giver vi samtidig flere borgere lyst til at engagere sig som frivillige, og derved blive en del af fællesskabet i vores lokalsamfund. Samtidig skabes også bedre muligheder for kommunens sårbare borgere ift. at finde hjælp og støtte blandt de frivillige sociale foreninger, og herved blive en del af det fællesskab, som findes i foreningerne.
Et stærkt fællesskab er en væsentlig faktor ift. at fastholde nuværende og tiltrække fremtidige indbyggere. Samtidig kan den støtte, som visse grupper af borgere får i de frivillige sociale foreninger, give det nødvendige løft til på sigt at finde beskæftigelse.
Disse faktorer bidrager alle til fortællingen om det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune, og kan være med til at tiltrække flere borgere.

Politik for samarbejde ml. civilsamfund og kommune: Sammen om fællesskaber.

Under udviklingsstrategien ses kommunens civilsamfundspolitik ”Sammen om Fællesskaber”. I politikken defineres tre arenaer, som er:

A: En fælles arena for samskabelse: Det er her civilsamfund og kommune mødes og nye idéer opstår
B: Civilsamfundets arena: Det er her, foreninger og aktive medborgere agerer. Vores rolle her er at understøtte, f.eks. gennem tilskud, lokaler eller ved at lade os inddrage ved henvendelse.
C: Kommunens arena: Grænserne for kommunens arena flytter sig i disse år. Men én ting vil ikke ændre sig:
Myndighedsopgaver og varetagelsen af kerneopgaver hverken kan eller skal overdrages til civilsamfundet.Udover arenaerne defineres fire principper, der skal fungere som overordnede principper i ethvert møde ml. civilsamfund og kommune. Principperne er:

Princip 1: Vi fremmer et mangfoldigt civilsamfund, hvor alle borgere har mulighed for at deltage
Princip 2: Vores samarbejde med civilsamfundet bygger på respekt og tillid
Princip 3: Det er let og gennemskueligt for civilsamfundet at henvende sig til og samarbejde med os
Princip 4: Vi inddrager og involverer civilsamfundet

Med henblik på at understøtte kommunens civilsamfundspolitik baserer strategien for samarbejdet med de frivillige sociale foreninger sig på de fire principper. Dette ses ved, at der for hvert princip er opsat ét mål med et understøttende indsatsområde.

Øvrige strategier og politikker

Strategien for samarbejdet med de frivillige sociale foreninger indplacerer sig sideordnet med en bred vifte af andre strategier og politikker for kommunens arbejdsområder.

Her vil vi blot nævne dem, som indeværende strategi har en direkte snitflade til.
Det drejer sig om: Sundhedspolitikken, der rummer følgende fem fokusområder:
1. Et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af sektorer
2. En sammenhængende kommunal forebyggende indsats
3. Ensomhed og manglende sociale relationer
4. Den sunde familie
5. Stress.

Grundet den tætte kobling mellem sundhedsområdet og de frivillige sociale foreninger arbejde, vil det uvægerligt blive en kobling ml. disse to områder.
Dertil kommer Værdighedspolitikken, samt strategien for psykiatriområdet, der begge har frivillighed som et af flere temaer. Endelig er der Lokalsamfundspolitikken, der med sit fokus på stærke lokale fællesskaber også får en snitflade til indeværende strategi.

By- og egnsprofiler

Endelig er der By- og Egnsprofilerne, hvis formål er at sætte fokus på særlige kendetegn, samt eksisterende og kommende styrker for kommunens tre egne, samt på hvad egnene kan tilbyde nuværende og kommende borgere.
By- og Egnsprofilerne vil fungere som et strategisk værktøj i udmøntningen af indeværende strategi. Det vil bl.a. indebære et blik for de tre egne og, i det omfang det giver mening, også de værdier, der knytter sig til hver egn:
• Faaborgegnen - Naturen & et nyt udsyn
Værdier: Vi vil gøre egnen attraktiv for iværksættere – Vi vil lade os inspirere af naturen - Vi vil dyrke vores fælles pionerånd.
• Ringeegnen – Hånden og Ånden
Værdi: Vi vil hylde skaberlyst og handlekraft - Vi vil deltage og støtte op - Vi vil lære vores børn og unge at engagere sig.
• Forstadsbåndet - Fællesskaber helt tæt på storbyen
Værdier: Vi vil invitere til fællesskab - Vi vil dyrke samspillet med Odense - Vi vil prioritere det bæredygtige liv.

Med afsæt i dialog med de frivillige sociale foreninger er følgende fem målsætninger udpeget som ramme for arbejdet med det frivillige sociale område i perioden 2018-21.
De fire første målsætninger er knyttet op på principperne i ”Sammen om Fællesskaber”, mens den sidste omhandler anerkendelse af den frivillige indsats.

Målsætninger:

• Øget mangfoldighed:
Gennem lettere adgang – fysisk og mentalt – skal mangfoldigheden i de frivillige sociale foreninger fremmes.
• Respekt og tillid:
Samarbejdet mellem de frivillige sociale foreninger og kommunen skal videreudvikles med afsæt i et sæt klare spilleregler.
• Gensidigt kendskab:
Indsatsen over for sårbare borgere skal styrkes gennem et øget gensidigt kendskab mellem kommunale medarbejdere og frivillige sociale foreninger.
• Nye idéer – nye veje:
Nye idéer skal understøttes og nye veje til samarbejde skal afprøves med henblik på at skabe bedre tilbud til sårbare borgere.
• Anerkendelse:
Den frivillige indsats skal i højere grad anerkendes af såvel politikere som medarbejdere.

For hver målsætning er beskrevet et indsatsområde, og vi vurderer, at en samlet indsats inden for disse fem indsatsområder tilsammen vil give det frivillige sociale område et løft – til glæde og gavn for både udsatte borgere, frivillige og medarbejdere.
Hvert indsatsområde er uddybet med eksempler på, hvilke indsatser, der kunne være relevante at igangsætte.

1.Øget mangfoldighed

”Alle mennesker skal have mulighed for at være noget for nogen. Så opgaven for os som kommune handler om at skabe rammerne for og sætte fokus på at styrke de fællesskaber, der giver alle, der har lyst, mulighed for at involvere sig og bidrage”.
- Sammen om Fællesskaber: Politik for samarbejde mellem civilsamfund og kommune.

De frivillige foreninger er en oplagt vej for borgere til at blive en del af fællesskaber. Enten som deltagere eller frivillige. Vi ved dog, at der for nogle mennesker kan være fysiske eller psykiske barrier, der gør det svært at opsøge de sociale fællesskaber.
Vi vil arbejde for, at flere mennesker får mulighed for at blive en del af fællesskaberne i de frivillige sociale foreninger i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det vil vi blandt andet gøre ved at støtte sårbare borgeres adgang til fællesskaberne – enten som deltagere eller frivillige, og ved at understøtte foreningerne i at kunne inkludere disse mennesker.
En indsats kunne for eksempel være at samarbejde med foreningerne om at informere nytilkomne borgere fra andre kulturer om foreningskulturen i Danmark samt introducere til kommunens foreningsliv på tværs af det sociale -, kulturelle - og folkeoplysende område. Eller det kan være ved at sætte fokus på mulighederne for den handicappede borger ift. at blive frivillig. Et tredje eksempel kunne være, at vi som kommune stiller fagpersoner til rådighed for kompetenceudvikling af frivillige i foreninger, der ønsker
bedre redskaber i forhold til at imødekomme borgere med begyndende demens.
De samlede indsatser har således potentiale for at sikre større mangfoldighed både blandt frivillige og deltagere i det frivillig-sociale foreningsliv i Faaborg-Midtfyn Kommune.

2. Respekt og tillid

”Vi tror på, at samarbejde, dialog og gensidig forventningsafstemning i sig selv bidrager til mere tillid”.
– Sammen om Fællesskaber: Politik for samarbejde mellem civilsamfund og kommune.

I Faaborg-Midtfyn Kommune bygger samarbejdet med civilsamfundet på respekt og tillid. Det betyder, at vi
respekterer civilsamfundets særlige rolle og arbejdsmetoder, og at vi har tillid til, at for eksempel frivillige sociale foreninger er de bedste til at løfte de opgaver, de engagerer sig i.
Derfor er vi som kommune også imødekommende og trygge ved at indgå i ligeværdige samarbejder med frivillige sociale foreninger, når muligheden byder sig.
Vi befinder os i en tid, hvor grænsen mellem kommune og civilsamfund er dynamisk. Vi er åbne og nysgerrige over for dette, men samtidig er vi også bevidste om, at det kræver helt klare spilleregler for samarbejdet.

Spilleregler
Nedenstående spilleregler gælder ethvert systematiseret samarbejde i krydsfeltet mellem kommunal opgavevaretagelse og frivillig indsats. Herfra undtages eksempelvis spontane individers trang til at gøre en forskel.

Organisering
a. På social-området organiserer Kommunen ikke selv frivillige, men samarbejder derimod med foreninger/netværk, der organiserer de frivillige.
b. Det anbefales, at der udarbejdes samarbejdsaftaler mellem frivillige foreninger og Kommunen. Samarbejdsaftalen inkluderer eksempelvis tydelig ansvarsfordeling ift. opgaver, økonomi mm.

Rollefordeling
a. Frivillige kan ikke overtage ansvar, der er nedfældet i lovgivningen, og frivillige udfører kun opgaver, hvor der ikke kræves visitation eller registrering.
b. Medarbejderne anerkender frivilliges egenskab til at yde en særlig indsats, som de ansatte ikke nødvendigvis selv har mulighed for
c. Frivillige og ansatte respekterer hinandens særlige kompetencer

Lovmæssige rammer
a. Frivillige har tavshedspligt, også overfor offentlig myndighed. De kan således ikke pålægges referatpligt i forhold til borgerne.
b. Frivillige har, ligesom alle andre, indberetningspligt. Det indebærer, at den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed
a. eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.
b. Der er ikke lovkrav om at indhente straffeattester for frivillige. En dialog mellem de frivillige og kommunen om målgruppen og aktiviteten må afgøre, om det er
c. hensigtsmæssigt at indhente straffeattester.
d. Indebærer de frivilliges arbejdsområde kontakt med børn under 15 år, skal der indhentes børneattest.

Det vil være frivilligkonsulentens opgave at sikre, at kendskabet til disse spilleregler spredes blandt de frivillige såvel som blandt kommunens ansatte.

3. Gensidigt kendskab

”Vores medarbejdere skal have et bredt kendskab til civilsamfundets aktører og de metoder, der kan gøre samarbejdet med dem til en succes. Kendskab er en forudsætning for at finde nye veje i samarbejdet – både med civilsamfundet og på tværs i kommunen”.
– Sammen om Fællesskaber: Politik for samarbejde mellem civilsamfund og kommune.

Flere og flere kommunalt ansatte vil i de kommende år dele arbejdsplads med frivillige, og der skal derfor gøres en målrettet indsats for at klæde relevante medarbejdergrupper på til dette. Denne kompetenceudvikling skal ske i et tæt samarbejde med de frivillige sociale foreninger.
Vi ønsker også at styrke kendskabet til hinanden, hvilket eksempelvis kan ske gennem en mere systematiseret dialog mellem kommunens frivilligkonsulent, frivilligcenteret og de lokale frivillige sociale foreninger. Det kan eksempelvis understøttes gennem etablering af decentrale satellitmødesteder
i hver af kommunens tre egne, hvorved der forventeligt opnås en bredere viden om de udfordringer og
muligheder foreningerne står overfor.
Ud over en sådan lokal tilgængelighed vil frivilligkonsulenten naturligvis fortsat skulle være opsøgende over for foreningerne med henblik på at invitere til dialog, sparring og gensidig inspiration.
Frivilligkonsulentens samarbejde med Netværk for Fællesskab vil understøtte en stærkere brobygning mellem kommune og de frivillige sociale foreninger, så endnu flere kan få glæde af de mange, fantastiske initiativer, der allerede er i gang.
Sådan en brobygning finder allerede sted, når lærere og sundhedsplejersker hjælper sårbare familier videre til Red Barnets frivillige, som støtter til at komme i gang med en fritidsaktivitet. Eller når kommunale medarbejdere indstiller udsatte børn og ældre til at komme med på Røde Kors’ ferielejre.
Den slags vil vi være endnu bedre til. Derfor skal ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune have bedre kendskab til mulighederne for udsatte borgere i de frivillige sociale foreninger.
Med øje for den enkelte medarbejdergruppes behov vil der således skabes overblik over relevante foreningers aktiviteter, og der vil med afsæt i parternes ønsker arbejdes for netværksdannelse på tværs af medarbejdere og foreninger.

4. Nye idéer -Nye veje

”Mødet med civilsamfundet giver flere perspektiver på arbejdsopgaverne og større muligheder for at finde de fleste idéer og de bedste løsninger.”
- Sammen om Fællesskaber, Politik for samarbejde mellem civilsamfund og kommune.

Vi er opsat på, at vores indsatser opfylder behovet blandt udsatte borgere i kommunen. Derfor er vi optaget af at udvikle og forbedre nye og eksisterende tilbud i tæt samarbejde med borgere og relevante aktører i civilsamfundet.
Vi befinder os i en brydningstid, hvor velfærdssamfundet er under konstant forandring, hvilket har medført nye muligheder for grænserne mellem kommune og civilsamfund.
Vi skal holde fast i dét, der fungerer. Men samtidig er Faaborg-Midtfyn Kommune nysgerrig på at undersøge nye rammer for samarbejde med civilsamfundets aktører på velfærdsområdet. Vi byder os derfor gerne til ved henvendelser fra de frivillige sociale foreninger ligesom vi løbende indbyder disse til dialog og sparring. Vi er således, når det er relevant, åbne over for at indgå i en ligeværdig samskabelsesproces.
Kommunens motivation for samarbejde med civilsamfundet er således aldrig økonomisk motiveret, men bunder i en tro på, at vi i fællesskab kan skabe de bedste resultater.
Vi understøtter nye idéer ved at trække på de ressourcer, vi kan.
Samarbejde med civilsamfundet vil desuden altid foregå med øje for inddragelse af øvrige aktører på tværs af kommunale og civile organiseringer. Dette fokus kommer blandt andet til udtryk ved øremærkning af §18-midler til Samskabelsespuljen med hvilken vi ønsker at opmuntre til nye former for samarbejde.
Frivilligkonsulenten vil typisk inddrages i sådanne processer og samtidig spille en vigtig rolle i forhold til kommunens evne til at indgå i sådanne samarbejder. Det kunne for eksempel foregå gennem etablering af relevante netværk eller kompetenceudvikling af medarbejdere.

5. Anerkendelse

Anerkendelse af frivillige er mere end bare motivation
Ingerfair.dk

Gennem de seneste år har anerkendelsen af den frivillige sociale indsats haft forskellige former, og det er noget, vi i de kommende år ønsker at udvikle yderligere.
I foråret uddeles der i forvejen tre priser på tværs af alle foreninger i kommunen: Årets Ildsjæl, Årets Forening og Årets Ungepris – og sådan vil det fortsat være. Prisvinderne fejres lokalt i egen forening.
Med henblik på specifikt at anerkende den frivillige sociale indsats vil Socialudvalget fremover invitere alle de frivillige sociale foreninger til en årlig nytårskur, der vil skabe rammen om en hyldest af den indsats, de frivillige har leveret i året, der gik. Nytårskuren tilrettelægges af frivilligkonsulenten med input fra følgegruppen (se mere herunder).
De årlige politikerpraktikker, som Frivilligcenter og Selvhjælp Faaborg-Midtfyn arrangerer, er et eksempel på, hvordan en enkelt indsats kan skabe stor bevidsthed om og anerkendelse af de frivilliges arbejde.
På baggrund af ønske fra de frivillige, der har bidraget til strategien, vil der blive gjort en målrettet indsats for at udbygge initiativer som dette med henblik på at synliggøre det store arbejde, de frivillige gør, og ikke mindst den betydning det har for de mennesker, der deltager i aktiviteterne og fællesskaberne.

Det frivillige sociale område er i Faaborg-Midtfyn Kommune politisk placeret, så det hører under Socialudvalgets ansvarsområde. Her understøttes det på forskellig vis:

• Økonomisk støtte (§18 og §79-midler)

Der kan ansøges om §18-midler af frivillige sociale foreninger, organisationer, netværksgrupper oa., hvis aktiviteter er målrettet socialt vanskeligt stillede borgere, der har et særligt behov for hjælp og støtte. Der uddeles årligt 1,9 mio. kr. til §18-området.
Som noget nyt afsættes 10 % af §18-puljen til en Samskabelsespulje, hvis formål er at understøtte indsatsområderne i indeværende strategi for i sidste ende at styrke foreningernes arbejde med skabe øget trivsel og sundere rammer for socialt udsatte grupper.
Der kan ansøges om §79-midler til drift af åbne sociale arrangementer målrettet borgere over 65 år med behov for socialt samvær. Der uddeles årligt 200.000 kr. til § 79-området.
For yderligere information om puljemidler henvises til ”Håndbog for frivillige sociale foreninger i Faaborg-Midtfyn Kommune”.

Strategien ’Sammen om det frivillige sociale arbejde’ er vedtaget af kommunalbestyrelsen d. 4. december 2017. I efteråret 2019 vil der blive gjort status på strategien med henblik på at udstikke retning for arbejdet frem mod revidering af strategien i slutningen af 2022.
For at sikre, at der i implementeringen af strategien er et fortsat tæt samarbejde med de frivillige sociale foreninger, etableres en fast følgegruppe. Frivilligcenter Faaborg-Midtfyn samt Huset i Faaborg har én fast plads i gruppen, mens de øvrige medlemmer vælges af de frivillige sociale foreninger i forbindelse med Socialudvalgets årlige Nytårskur. Det tilstræbes, at gruppen sammensættes bredt med repræsentanter fra foreninger målrettet henholdsvis børn/unge, voksne, ældre,
patientforeninger og integrationsområdet.
Følgegruppen inviteres til fire årlige møder med frivilligkonsulenten og lederen af Det Mobile Sundhedscenter, hvoraf ét møde desuden er med Socialudvalget og ét med Netværk for Fællesskab.
På baggrund af dialog med følgegruppen udarbejder frivilligkonsulenten 1-2-årige handleplaner for hvert af de fem indsatsområder. Her beskrives specifikke mål og succeskriterier for de enkelte indsatser, som vil blive vurderet på, hvilken værdi de skaber for henholdsvis borgere, frivillige,
foreninger og kommune.
For mere information om følgegruppens arbejde henvises til kommissorium for følgegruppen.