Sammen om Fællesskaber

Forord

Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv. gør vores lokalområder til attraktive og levende steder at bo. Samtidig har vi en værdifuld tradition for samarbejde mellem de lokale fællesskaber og kommunen.

Denne politik er en invitation til samarbejde med alle dele af civilsamfundet. Vi håber, at de værdier og principper, der beskrives her, vil få endnu flere til at sige ja til invitationerne, så vi sammen kan styrke og udvikle vores lokale fællesskaber. 

Politikken blev vedtaget første gang i 2016. Siden da har vi arbejdet med at få bredt den ud i hele den kommunale organisation og draget vigtige erfaringer i forhold til samarbejdet med foreninger og frivillige. De erfaringer er blevet brugt til at udarbejde den reviderede version, som du læser nu.

Kommunens og civilsamfundets rolle i velfærdssamfundet er under forandring og tidligere grænser flyttes og erkendelsen af, at civilsamfundet kan noget andet end det kommunen kan, er et grundvilkår for samarbejdet. Samtidig bygger politikken på de strategiske mål for Faaborg-Midtfyn Kommune, som er beskrevet i udviklingsstrategien ”Sammen om nødvendige forandringer”. Det handler om øget bosætning, beskæftigelse og borgertilfredshed – alle områder, hvor et tættere fremtidigt samarbejde mellem civilsamfund og kommune er en afgørende forudsætning. 

Når der i politikken tales om "vi" og "vores", refereres der til Faaborg-Midtfyns kommunalbestyrelse og medarbejdere. Det sker ikke for at skabe skel mellem kommunen og civilsamfundet, men i respekt for, at det fortsat er den enkelte forening, frivillige mv., som formulerer deres syn på samarbejdet. Vi håber selvsagt, at mange kan genkende sig selv i formuleringerne, men vi anerkender, at kommunen ikke kan eller skal tale på civilsamfundets vegne.

I forbindelse med den oprindelige udarbejdelse af politikken kom mere end 100 borgere med idéer og kommentarer, og også i forbindelse med revisionen har vi oplevet positiv interesse fra frivillige og foreningsfolk. Tak for jeres bidrag – de har været en uvurderlig del af arbejdet. En særlig tak skal lyde til de repræsentanter fra civilsamfundet og for medarbejderne i Faaborg-Midtfyn Kommune, som sammen med en gruppe kommunalpolitikere har samlet trådene i det udvalg, der har haft ansvaret for at formulere og rulle politikken ud siden 2015.


Hans Stavnsager 
Borgmester 
Faaborg-Midtfyn Kommune

Hvem henvender denne politik sig til?

Civilsamfundet består af alle - lige fra vuggestuebarnet til plejehjemsbeboerne. Civilsamfundspolitikken henvender sig til alle borgere i Faaborg-Midtfyn, både de organiserede og uorganiserede, dem i forpligtende fællesskaber og dem der kun mødes den ene gang. Kommunen som organisation er et stort fællesskab, der bygger på de små fællesskaber i civilsamfundet. Politikken vedrører borgersamarbejdet i alle dele af kommunens administration.

Hvorfor vil vi samarbejde med civilsamfundet?

Denne politik skal danne udgangspunkt for det gode samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet. Vi lever i en verden med mange komplekse udfordringer, som kommunen ikke nødvendigvis selv kan finde svarene på. Hovedmålet med samarbejdet er ikke at spare penge ved at få borgere til at løse kommunale opgaver, men vi tror på, at vi sammen – borgerne og kommunen – kan finde de bedste og mest effektive løsninger. Løsninger der giver en merværdi for alle.

Principper

Faaborg-Midtfyn Kommune er ét fællesskab, som bliver levende i mange store og små fællesskaber, der udspiller sig i det nære, det lokale og i hele kommunen. Der er næsten 1.000 foreninger i kommunen, så vi har et fantastisk afsæt for at prikke til og række hånden ud samt invitere endnu flere borgere til deltagelse – også dem der sjældent eller aldrig involverer sig.
Denne politik viser, hvordan vi sikrer en positiv udvikling af fællesskaberne i vores kommune. Politikken sætter rammen for rollefordelingen mellem civilsamfundet og kommunen, så vi sammen kan udvikle fremtidens velfærd. Fællesskaberne bygges på følgende principper og overvejelser omkring hvordan vi som kommune kan gøre samarbejde og dialog mellem civilsamfund og kommune lettere:

  1. Vi fremmer et mangfoldigt civilsamfund, hvor alle borgere får mulighed for at deltage.
  2. Vores samarbejde med civilsamfundet bygger på respekt og tillid.
  3. Det er let og gennemskueligt for civilsamfundet at henvende sig til og samarbejde med kommunen.
  4. Vi inddrager og involverer civilsamfundet.

1. Vi fremmer et mangfoldigt civilisamfund, hvor alle borgere har mulighed for at deltage

Vi ønsker at dyrke mangfoldighed, fordi vi mener, at medborgerskab kommer alle ved, uanset sociale, geografiske, aldersmæssige, etniske, fysiske eller psykiske vilkår. Vi mener, at forskellighed er en styrke i udviklingen af bæredygtige fællesskaber.
Alle mennesker skal have mulighed for at være noget for nogen. Så opgaven for os som kommune handler om at skabe rammerne for og sætte fokus på styrke de fællesskaber, der giver alle, der har lyst til, mulighed for at involvere sig og bidrage. Vi vil dyrke fællesskaber, der med nysgerrighed åbner sig for omverdenen og arbejder inkluderende over for målgrupper, der har få ressourcer.
Vi vil på denne måde arbejde for at nedbryde diskrimination og fordomme ved at gå foran og vise åbenhed, accept og forståelse i samarbejdet med borgere og civilsamfundet.
I den sammenhæng er det vigtigt, at der også gives plads til at støtte de lokale aktive medborgeres og uformelle netværks dannelse af spontane initiativer, som kan skabe nye veje til fællesskaber.

2. Vores samarbejde med civilsamfundet bygger på respekt og tillid

I ethvert samarbejde respekterer vi civilsamfundets særlige rolle og arbejdsmetoder. Vi tror på, at samarbejde, dialog og gensidig forventningsafstemning i sig selv bidrager til mere tillid. En tidlig og vedvarende forventningsafstemning mellem borgere og kommunen er vigtigt for at alle oplever et vellykket samarbejde.
Kommunikation handler om måden, vi møder hinanden og er et middel til samskabelse og aktivt medborgerskab. God kommunikation bygger på respektfuld og ligeværdig information og dialog. Lokalområderne i vores kommune er meget forskellige og de kan noget forskelligt.
Vi er parate til at lade forskellige fællesskaber med forskellige grader af frihed udfolde sig i lokalområderne, fordi der findes forskellige behov og forskellige løsninger, der kun giver mening lokalt. Der er ikke én vej, men flere veje til at fastholde og skabe nye fællesskaber lokalt.
For at dette skal lykkes skal både civilsamfund og kommune turde at sætte sig selv i spil i nye sammenhænge og eksperimentere med uvante områder og metoder.

3. Det er let og gennemeskueligt for civilsamfundet at henvende sig til og samarbejde med os

Vi ønsker, at aktive medborgere skal kunne komme let og hurtigt i kontakt med vores medarbejdere. Borgerne skal ikke bruge deres ressourcer på unødig administration, men på de opgaver, der motiverer dem. Vi bakker op om civilsamfundets aktiviteter, der hvor engagement og kompetencer er.

Når vi vil styrke fællesskaber og aktivt medborgerskab, skal vi derfor organisere os, så det giver mening for borgere og foreninger. Vi sørger for nem adgang til og overblik over de mange muligheder for samarbejde, og tager positivt imod forslag til samarbejde fra civilsamfundet. Vores medarbejdere skal have et bredt kendskab til civilsamfundets aktører og de metoder, der kan gøre samarbejdet med dem til en succes. Kendskab er en forudsætning for at finde nye veje i samarbejdet – både med civilsamfundet og på tværs i kommunen.

4. Vi inddrager og involverer civilsamfundet

Mødet med civilsamfundet giver flere perspektiver på arbejdsopgaverne og større muligheder for at finde de fleste idéer og de bedste løsninger. 

Vores borgere mødes derfor af en åben kommunal organisation, der inviterer borgerne indenfor og trækker på deres egne ressourcer og idérigdom, når der skal udtænkes og udvikles nye løsninger.

Vi tror, at borgere, der inddrages som deltagende og medbestemmende i højere grad føler ejerskab og medansvar for vores fælles kommune. Derfor skal det positive samspil mellem os og borgerne fortsat understøttes og styrkes.

Initiativ og ansvar

Samarbejdet mellem civilsamfund og kommune kan have mange afskygninger og opstå gennem forskellige indgange, metoder og processer. Her beskrives tre af de primære arenaer, som vi har særligt fokus på i udvikling af fremtidens velfærd i samarbejde med civilsamfundet.

  1. En fælles arena for samskabelse
  2. Civilsamfundets arena
  3. Kommunens arena

En Fælles Arena for Samskabelse

Vi tror på, at en åben og ligeværdig dialog mellem civilsamfund og kommune om et fælles interesseområde kan skabe innovation og udvikling omkring komplekse udfordringer. Ved at kombinere ressourcer, kompetencer og ideer kan vi samskabe omkring nye indsatser for fremtidens velfærd, som vi ikke kunne have udtænkt eller løst hver for sig.

Vi er derfor nysgerrige på civilsamfundets motivation, interesser og kompetencer og tænker det ind i en større sammenhæng. Vi giver slip på styringen og lader processer samt aktiviteter finde ejerskab, der hvor de udvikler sig bedst, om det er blandt en gruppe aktive medborgere, på tværs af civilsamfundets aktører eller i samarbejdet mellem civilsamfund og kommune.
Vores rolle er, at sikre plads til alle, således at ideologiske, økonomiske eller andre særinteresser ikke dominerer over de formål, som civilsamfund og kommune formulerer i fællesskab.
Samskabelse er, i Faaborg-Midtfyn, kendetegnet ved en fælles forståelse for en given udfordring samt en fælles proces, der leder til en fælles løsning.

Civilsamfundets Arena

Det lokale foreningsliv og aktive medborgerskab i vores kommune er et solidt og kulturbærende fundament at bygge videre på, fordi man her mødes på tværs af alder, arbejdssituation, etnisk baggrund mv. Gennem det lokale foreningsliv får børn, unge og voksne mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber og får konkrete erfaringer med foreningsdemokrati. Det kan være med til at fremme det aktive medborgerskab i byerne.
Vores rolle er hér at understøtte civilsamfundets frihed til også i fremtiden at fastholde og etablere bæredygtige lokale fællesskaber gennem fx tilskud til netværk og aktiviteter, stille gratis lokaler til rådighed eller lade os inddrage ved henvendelser.

Kommunens Arena

Grænserne for civilsamfundets rolle i velfærdssamfundet har i flere år rykket sig, og vi er åbne over for, at samspillet mellem borgere, politikere og kommune også udvikler sig i fremtiden. Vi vil understøtte udviklingen med respekt for, at myndighedsopgaver og varetagelse af kerneopgaverne aldrig kan og skal overdrages til aktive medborgere.
Civilsamfundet kan noget, vi som kommune ikke kan. Vores ledere, medarbejdere og politikere tænker derfor civilsamfundet ind i indsatserne med bevidstheden om, at frivillige kræfter ikke kan erstatte fagprofessionelle medarbejderes indsats. Når de aktive medborgere tænkes ind som en del af indsatserne, gives der plads til at der kan opstå nye– og måske bedre løsninger - for såvel civilsamfund som medarbejdere.

Oversigt over forskellige samarbejdsformer

Kommunen og civilsamfundet kan samarbejde med civilsamfundet på mange forskellige måder. Den ene måde er ikke bedre end den anden og det afhænger af situationen, hvilken form der skal vælges.

InformationBorgere informeres om, hvad der skal skeF.eks. Pressemeddelelser, informationsmøder
DialogBorgerne har mulighed for at bidrage med indsigt i deres behov, brug og kravF.eks. Borgermæde om flytning af busterminal eller salg af CAI
BorgerinddragelseBorgerne deltager i prioriteringer, kommer stadig med indsigt i deres behov, brug og kravF.eks. Tilflytterindsats, områdefornyelser, arkitekturpolitik eller borgerbudget
SamskabelseKommunen og borgerne har en fælles forståelse for en given udfordring og finder en fælles løsning gennem en fælles procesF.eks. ambassadører på Heartland, Polymeren, Et godt fritidsliv for alle
Delegation af beslutningskompetence til borgerneKommunen delegerer det fulde ansvar ( inden for en given ramme) for en beslutning til borgerne F.eks. Borgerbudget