Overordnet Pårørendepolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune

En samlet overordnet Pårørendepolitik for voksenhandicapområdet og ældreområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune

Indledning

Når en borger må have hjælp for at klare hverdagen, påvirker det ikke kun borgeren, men også de pårørende. Samarbejdet mellem kommunens medarbejdere, borger og pårørende er vigtigt for at sikre det bedst mulige tilbud til borgeren. Pårørendepolitikken skal være med til at sikre, at medarbejderne, med respekt for den enkelte borgers integritet og ret til selv at bestemme, inviterer til ”det gode samarbejde” med de pårørende. Denne pårørendepolitik er en samlet overordnet ramme for voksenhandicap- og ældreområdet i kommunen, dvs. at målgruppen er mangeartet. Det er derfor vigtigt, at der sker en lokal drøftelse af denne overordnede pårørendepolitik med henblik på en evenuel lokal udmøntning.

Formål

Pårørendepolitikken skal sikre at:

• styrke og udvikle det gode samarbejde til glæde og gavn for borgere, deres pårørende og kommunens personale.

• pårørendes erfaringer, viden og ressourcer inddrages som grundlag for, og videreudvikling af, det gode samarbejde til glæde og gavn for borgeren.

• pårørende inddrages i initiativer, der har betydning for borgeren, når borgeren ønsker det.

• pårørende mødes med en forståelse for deres rolle som pårørende og understøttes i denne.

• kommunens værdier og mål for samarbejdet med pårørende formidles og udmøntes lokalt på de enkelte tilbud. 

Målgruppe

Målgruppen er borgere over 18 år, der har brug for hjælp fra Faaborg-Midtfyn Kommune for at kunne klare hverdagen.

De primære målgrupper:

• Voksenhandicapområdet

• Ældreområdet

Målgrupperne omfatter bl.a.:

• Borgere over 18 år i sociale dag- og døgntilbud, herunder aktivitets- og beskæftigelsestilbud og tilbud til borgere med misbrugsproblemer.

• Borgere over 18 år, der modtager hjælp fra hjemmeplejen, herunder terminal syge.

• Borgere i plejecentre, dagcentre og almene ældreboliger.

Hvem kan være pårørende?

I definitionen af pårørende er det relationen mellem borgeren og pårørende, der er afgørende. Borgerne vælger selv, hvem der er deres pårørende. Det betyder, at pårørende kan være:

• Forældre, søskende, ægtefælle/samlever, børn til borgeren, andre slægtninge eller værger.

• Nær ven, som har en tæt relation til borgeren og andre ikke beslægtede nærtstående som borgeren ønsker at samarbejde med.

Inddragelse af pårørende kan omfatte dialog og samarbejde med flere personer, som borgeren definerer som sine pårørende. Det kan derfor i praksis være nødvendigt at udpege en pårørende som primær kontaktperson.

Det er borgeren, der via et samtykke gør det det muligt at inddrage og informere de pårørende, ligesom borgeren definerer, hvem der skal inddrages, og hvilke oplysninger om borgeren, der må videregives til de pårørende. Kommunens medarbejdere har som udgangspunkt tavshedspligt.

I situationer, hvor borgeren ikke kan give samtykke til, at pårørende må inddrages, har kommunens medarbejdere - uden at overtræde tavshedspligten – mulighed for at informere de pårørende om:

• Generelle forhold (ikke fortrolige oplysninger om borgeren)

• Oplysninger om pårørendes muligheder for at yde og få støtte

• Dialog med de pårørende om deres oplevelse af situationen og de udfordringer, som de pårørende måtte opleve.

Ved varig inhabilitet kan der udpeges en værge for borgeren.

Mål og værdier

Det er vigtigt, at borgerens personlige integritet og ret til selv at bestemme respekteres, også om hvem der skal inddrages i samarbejdet og i hvilket omfang. Der skal gennem værdier som respekt og ligeværdighed skabes et velfungerende samarbejde, hvor formålet er sammen at skabe det bedst mulige tilbud for borgeren.

Pårørende og kommunens medarbejdere har forskellige relationer til borgerne. Gensidig respekt er fundamentet for et godt samarbejde mellem pårørende og kommunens medarbejdere. Det må anerkendes, og der må være fokus på, at pårørende og medarbejdere har forskellige roller.

Det betyder, at:

Pårørende anerkendes og respekteres som personer:

• med indgående indsigt og viden om borgeren og borgerens livshistorie,

• der kan være den røde tråd i borgerens liv,

• der er / kan være følelsesmæssigt involveret i borgeren,

Kommunens medarbejdere anerkendes og respekteres som:

• fagprofessionelle inden for deres område.

• medarbejdere med en professionel tilgang.

Disse forskellige relationer til borgeren bevirker, at forventninger må afstemmes om, hvordan pårørende og medarbejderne på forskellig vis kan fastholde og forbedre mulighederne i borgerens liv.

Pårørende og kommunens medarbejdere respekterer hinanden som ligeværdige samarbejdspartnere, hvor den forskellige baggrund er en styrke. Pårørende inddrages som ressourcepersoner med viden og erfaring om borgeren og borgerens livshistorie. 

Støtte til pårørende

• Det er vigtigt, at der fokuseres på, at pårørende kan være udsatte, på grund af den belastning, det kan indebære at være pårørende til et menneske med handicap eller en alvorlig sygdom.

• Pårørende er ofte både følelsesmæssigt og praktisk involveret i borgerens liv og kan i kortere eller længere perioder føle et stærkt pres i forhold til denne rolle. Der må være fokus på at møde pårørende med forståelse for deres rolle og bidrage til, at pårørende understøttes bedst muligt.

• Det lokale foreningsliv er også en vigtig samarbejdspartner, idet foreningsliv er kendt for at være gode til at skabe mødefora og netværksgrupper for pårørende. Faaborg-Midtfyn Kommune støtter op om udvikling og drift af det lokale foreningsliv bl.a. gennem den kommunale frivilligkonsulent og Frivilligcentret. 

Midler til et godt samarbejde

• Pårørende har ret til at blive lyttet til og blive inddraget og skal nemt kunne kontakte kommunen, også på mail, og få svar inden for kort tid. Pårørende kan forvente at modtage nødvendige informationer, som borgeren giver samtykke til, og at personalet holder aftaler, er ansvarlige og engagerede.

• Personalet udviser respekt i alle relationer og er åbne og lyttende overfor anderledes holdninger og meninger. Der er en god omgangstone i det enkelte tilbud.

• Personalet skal gå i dialog med pårørende, ikke kun om borgerens behov, men også den pårørendes selvstændige behov.

• Medarbejdere på alle niveauer skal møde pårørende åbent og anse det at tale med pårørende som en naturlig del af deres arbejdsopgaver.

• Kommunen har medarbejdere, der har ressourcer og kompetencer til at koordinere de forskellige sundheds-, trænings- og plejeenheder for borgeren og de pårørende. Det vil sige, at man f.eks. kan koordinere mellem aflastnings- og genoptræningsenhed, borger og pårørende, og mellem hospital, hjemmepleje, borger og pårørende.

• Kommunen tilbyder aflastning og afløsning til pårørende.

Derudover arbejdes der for at:

• Kommunen har faglige medarbejdere, der er specialiseret i viden om pårørende, som kan vejlede og rådgive både pårørende og andre medarbejdere om konflikter, kriser m.m.

• Kommunen har en pårørendevejleder/-koordinator, som man som pårørende kan henvende sig til vedrørende de udfordringer, de pårørende har.

• Det sikres at de pårørende får hjælp til at håndtere det at være pårørende ved f.eks. samtaleterapi. Den pårørende har brug for at være sig selv i rollen som pårørende, men kan have behov for at andre hjælper til.

• Kommunen tilbyder netværksgrupper for pårørende. 

Lokal udmøntning

Det pointeres, at dette er en overordnet pårørendepolitik, der danner ramme for en mangeartet målgruppe, og at der derfor vigtigt, at der sker en lokal drøftelse af denne overordnede pårørendepolitik med henblik på en eventuel lokal udmøntning, f.eks. på de enkelte bosteder og plejecentre. De lokale pårørendepolitikker kan indeholde konkrete initiativer og mål og udarbejdes i samarbejde med lokale bruger- og pårørenderåd og MED-udvalg.