Mit sygefravær

Mit sygefravær

I forbindelse med din sygefraværssag skal du give en række oplysninger til kommunen. Det er obligatorisk for sygemeldte at benytte selvbetjeningsløsningen Mit Sygefravær.

Når din arbejdsgiver eller a-kasse har indberettet dit sygefravær via Nemrefusion, modtager du et underretningsbrev i din digitale postkasse.

Digital post

Sygemeldte, som er fritaget fra digital post modtager i stedet underretningsbrevet i deres fysiske postkasse.

Er man fritaget fra digital post, er man ikke også automatisk undtaget fra selvbetjening i Mit Sygefravær.

Sygemeldte, som er ude af stand til at benytte Mit Sygefravær, skal kontakte borgerservice telefonisk eller ved personlig henvendelse og ansøge om at blive undtaget fra selvbetjeningsløsningen. 

Klik her for at finde kontaktoplysninger på Borgerservice i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Se en kort introduktion til Mit Sygefravær her.