Kom til åbent hus på Hjerneskadecenteret

Arrangementet finder sted den 15. juni.

5. juni 2023

Er du nysgerrig på, hvad der foregår bag dørene på Hjerneskadecenteret i Hillerslev?

Så kan du komme til åbent hus den 15. juni klokken 16-18. Her kan du møde personalet og se, hvordan der trænes og arbejdes i centeret. Arrangementet holdes i samarbejde med Hjerneskadeforeningen, som også har til huse i Hjerneskadecenteret.

På centeret kommer borgere, der har fået en hjerneskade, skal genoptrænes efter hjernerystelse eller borgere, der skal i genoptræningsforløb med senfølger efter covid-19. Derudover har centeret undervisningsforløb til personer med ADD og ADHD.

Du er velkommen, uanset om du har en tilknytning til centeret, eller du blot er nysgerrig. Er du tilknyttet centeret, er du meget velkommen til at tage hele familien med.

Der vil være lidt småt at spise og drikke samt aktiviteter til børn.

Hjerneskadecenteret ligger på Kirkegyden 1B i Hillerslev, 5750 Ringe.

Tilmelding er ikke nødvendig.