Nyt projekt skal sikre fynske virksomheder mere tid til de specialiserede arbejdsopgaver

Læs her, om det kunne være noget for din virksomhed at blive en del af NextGen All Inclusive.

14. september 2023

Bruger dine højt specialiserede medarbejdere tid på arbejdsopgaver, som faktisk slet ikke kræver deres specialviden at udføre? 

Har du overvejet, om de opgaver kan løses af en ny kollega, som kan hjælpe og aflaste sine nye arbejdskammerater nogle timer eller dage hver uge? 

Hvad siger du til at få frigjort specialistressourcer og samtidig bidrage til et rummeligt arbejdsmarked? 

Projektet NextGen All Inclusive bringer din virksomhed sammen med kandidater, som skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet igen, og som kan hjælpe dine specialister til at fokusere på deres kerneopgaver. 

Med NextGen All Inclusive får du: 

  • Afklaret hvilke opgaver i din virksomhed, der egner sig som et job for din nye medarbejder
  • Udarbejdet et modtagekoncept, så det bliver nemt at onboarde jeres nye kollega
  • Uddannet en medarbejder til at blive mentor for jeres nye kollega
  • Frigivet specialistressourcer 

Det koster kun jeres tid og virkelyst at deltage i NextGen All Inclusive, da projektet er medfinansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU Socialfonden Plus.

Kontakt Mette Vedel eller Lajla Pedersen fra erhvervshus Fyn, hvis det lyder som en interessant mulighed for din virksomhed.

Læs mere her: https://ehfyn.dk/content/ydelser/nextgen-all-inclusive/19d3b3e7-4541-4fed-9030-455e479cb1d6/