Handicapvenlige ruter i naturen

På udinaturen.dk kan du finde ruter i naturen, der er tilgængelige for mennesker med handicap og gangbesværede. I Faaborg-Midtfyn er der blandt andet tilgængelige ruter ved Ringe Sø, Pipstorn Skov og Storelung.

Faaborg-Midtfyn har flere ruter i naturen, som er handicapvenlige og tilgængelige for gangbesværede

20. september 2023

Nu er det blevet lettere for mennesker med usynlige og fysiske handicap, ældre og gangbesværede at finde tilgængelige ruter i naturen.

udinaturen.dk kan du nemlig finde ruter og oplevelser i naturen, der passer til forskellige behov. Du kan for eksempel søge efter ruter med fast overflade og uden for stor hældningsgrad, shelters med lift og handicaptoiletter.
I Faaborg-Midtfyn har vi blandt andet tilgængelige ruter ved Ringe Sø, Pipstorn Skov, Nørresø, Storelung, Ryslinge Skulpturpark og Sundsøen i Faaborg.
Søgemulighederne på udinaturen.dk er udviklet med input fra mennesker med handicap, så man kan planlægge hjemmefra og med ro i maven tage ud på tur - alene eller sammen med andre.
Det er Videnscenter om handicap, der står bag projektet "Natur for alle".