Følg med i kommunalbestyrelsens møde online

Februar-mødet finder sted d. 7. februar klokken 17.

6. februar 2024

Onsdag d. 7. februar klokken 17 er der kommunalbestyrelsesmøde i byrådssalen i Mellemgade i Faaborg. Vidste du, at du kan følge med online?
Politikerne skal bl.a. tale om:
  • Frigivelse af midler til anden fase af renoveringen af Øhavsskolen Afd. Uglen. Anden fase handler primært om en opgradering af faglokalerne, etablering af SFO2-lokaler samt opgradering af omklædningsrum.
  • Fastlæggelse og opkrævning af gebyr for rottebekæmpelse.
  • Mulig ekspropriation og lånegaranti i forbindelse med lokale fjernvarmeprojekter. Lige nu arbejdes der med lokale fjernvarme projekter i Brobyværk, Espe, Faldsled, Horne, Korinth, Millinge/Svanninge og Vester Aaby.
Du kan se den fulde dagsorden samt de relevante bilag på dette link: Kommunalbestyrelsen 2022-25 - Mødesalen i Faaborg (fmk.dk)
Du kan følge med i livestreamingen fra kommunalbestyrelsesmødet onsdag klokken 17:00 via linket her: https://fmk.kommune-tv.dk/watch/8103