Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Høringsfrist: 21. november 2023.

Borgermøde den 30. oktober 2023

Præsentation fra borgermøde den 30. oktober 2023

Refrat fra borgermøde den 30. oktober 2023

 

Høring frem til 21. november 2023

Faaborg-Midtfyn Kommune har den 24. august 2023 besluttet at sende udkast til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i 12 ugers offentlig høring.

Miljøstyrelsen udfører den statslige grundvandskortlægning, hvor de udpeger og kortlægger områder, hvor det er nødvendigt med en ekstra indsats for at beskytte grundvandet. På baggrund af kortlægningen har Faaborg-Midtfyn Kommune udarbejde et udkast til en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for det kortlagte område (Vandforsyningslovens § 13).

Formålet med indsatsplanen er at afhjælpe og forebygge forurening af grundvandet i Faaborg-Midtfyn Kommune samt at sikre et overblik over de initiativer, der skal iværksættes for at opnå beskyttelse af både den nuværende og fremtidige drikkevands- og grundvandsressource.

Faaborg-Midtfyn Kommunes første samlede indsatsplan for grundvandsbeskyttelse består dels af generelle indsatser og retningslinjer, for kommunens administration samt af konkrete indsatser for hvert enkelt af de 24 fysiske vandværker i kommunen. For hvert vandværk er der en kort beskrivelse af vandværket, en gennemgang og vurdering af beskyttelsesbehovet inden for vandværkets boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og indvindingsopland, samt en angivelse af de nødvendige indsatser, som skal gennemføres af vandværkerne eller kommunen.

Høring i perioden 29. august 2023 – 21. november 2023.

Videre proces

Efter endt høring bliver indsatsplanen fremlagt sammen med høringssvarene til endelig beslutning i Faaborg-Midtfyn Kommunes Kommunalbestyrelse.

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (digital udgave)

 Brugernavn: laese@bruger.dk      Adgangskode: FMK2023vand

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - side 1-183 (PDF)

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - side 184-354 (PDF)

 

Miljøvurdering

Faaborg-Midtfyn Kommune har truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Afgørelsen kan ses på side 16 i indsatsplanen.

Se klagevejledning vedrørende afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering under materiale. Klagefristen er 4 uger, det vil sige den 26. september 2023.

Miljøscreening Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (PDF)

 

Luk alle
Åben alle

Klageportalen

Klager til Mæglingsteamet for Miljø- og Fødevareklagenævnet eller Planklagenævnet indsendes via klageportalen for Nævnenes Hus.

Du skal bruge Klageportalen ved Nævnenes Hus, hvis du vil sende en klage.

Her finder du en oversigt over alle nævn i Nævnenes Hus. 

Send din klage via Nævnenes Hus


Du betaler et gebyr for at klage

Når du klager, skal du betale et gebyr. 

Klagen sendes til Faaborg-Midtfyn Kommune, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Faaborg-Midtfyn Kommune.

Klagen skal være tilgængelig for Faaborg-Midtfyn Kommune i Klageportalen (det vil sige, at klager har godkendt og betalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen) senest på dagen for klagefristens udløb.

Hvis du ikke er tilfreds med afgørelsen og vil klage til domstolene, skal det ske senest seks måneder efter, du har fået afgørelsen. test

Dispensation fra Klageportalen

Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet skal afvise klager, der kommer uden om Klageportalen. Der kan dog ske undtagelser, hvis der er særlige grunde til det.

Hvis du har en god grund til, at du ikke kan bruge portalen og gerne vil fritages for kravet, skal du sende os en mail og fortælle hvorfor.

Vi sender din anmodning videre til Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør, om du kan slippe for at bruge portalen. 

Du kan anlægge sag ved domstolene

Når Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet en afgørelse, kan du ikke klage over det til en anden administrativ myndighed.

Du kan i stedet prøve en afgørelse ved domstolene. Hvis du vil anlægge sag, skal det ske senest seks måneder efter, at afgørelsen er gjort offentlig.

Klage efter Vandforsyningsloven

Det står i §80 i Vandforsyningsloven, at du kan klage over vores afgørelse. Du klager via Klageportalen, som du kan læse mere om under punktet 'Klageportalen'.

Det står i §80 i Vandforsyningsloven, at du kan klage over vores afgørelse.
Du klager via Klageportalen, som du kan læse mere om under punktet 'Klageportalen'.

Ansøgeren får besked, hvis andre klager over afgørelsen. En klage over en tilladelse, som bliver givet efter §§20, 21 eller 26 i Vandforsyningsloven, har normalt opsættende virkning (§78). Miljø- og Fødevareklagenævnet kan dog bestemme noget andet.

Ifølge §81 i Vandforsyningsloven kan afgørelserne prøves ved domstolene. Sagen skal anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort.

Send din klage via Nævnenes Hus

Luk alle
Åben alle

Klage efter miljøvurderingsloven

Klagevejledning
En afgørelse efter § 10 i Miljøvurderingsloven om, at myndigheden ikke skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer eller ændringer deri, kan påklages efter reglerne fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet udarbejdes i henhold til, altså Vandforsyningsloven. Det fremgår af Miljøvurderingslovens § 48. Afgørelsen kan jf. Vandforsyningslovens § 75 påklages inden for 4 uger fra den 29. august 2023, hvilket vil sige senest den 26. september 2023.

Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentlig bekendtgjort.

Klage sendes via Nævnenes Hus, som findes her: www.naevneneshus.dk. På forsiden er der mulighed for at trykke på ”Start din klage” og derefter finde Miljø- og Fødevareklagenævnet længere ned på siden. Der kan logges på med NEM-ID.

Ved oprettelse af en klage, skal der betales et gebyr. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Gebyret kan betales med betalingskort, mobile pay eller efter regning.

Vejledning på klageprocessen findes på denne hjemmeside: https://kpo.naevneneshus.dk

Hvis klager ikke kan bruge den digitale klageportal
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal normalt afvise en klage, der ikke kommer ind via Klageportalen.

Hvis klager ikke kan bruge ovenstående klageadgang til Nævnenes Hus, kan klager sende en ansøgning til kommunen.

I ansøgningen skal klager forklare, hvorfor klager ikke kan bruge klageportalen til Nævnenes Hus.

Vi sender ansøgningen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse, om de kan imødekomme ansøgningen.

Søgsmål
Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er offentliggjort (Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 54).

 

Spørgsmål? Kontakt os

Miljø

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon: 72 53 21 40

Send en mail

Skriv sikkert som borger

Skriv sikkert som virksomhed

Telefontider

Mandag 10.00 - 12.00
Tirsdag 10.00 - 12.00
Onsdag Lukket
Torsdag 15.00 - 17.00
Fredag  10.00 - 12.00

Uden for telefontiden for Miljø kan du ringe til 72 53 05 30, hvor du kan efterlade en besked med ønske om opringning. Du har også mulighed for at sende mail.

Ved akut forurening, fx. olieudslip, skal du ringe til alarmcentralen på 112 og give besked om forureningsulykken.