Sygepleje

Her kan du læse om Den Kommunale Sygepleje i Faaborg-Midtfyn Kommune samt om de fire sygeplejeklinikker.

Som udgangspunkt tilbydes kommunal sygepleje i en af vores 4 Sygeplejeklinikker, som findes i Faaborg, Broby og Ringe. 

Overordnet skal den kommunale sygepleje ses som hjælp til selvhjælp.
I den udstrækning det kan lade sig gøre anvender kommunen teknologiske hjælpemidler i sygeplejeindsatsen.

Nogle af de ydelser, der kan visiteres til er bl.a.
  • Sårpleje
  • Pleje og behandling af hudproblemer
  • Anlæggelse og skift af kateter 
  • Medicindispensering – her vælges dosisdispensering i samarbejde med læge som første valg
  • Forskellige injektioner
  • IV behandling
  • Blodtryksmåling
  • Antabusbehandling
  • Kontrolvejning
  • Måltagning til kompressionsstrømper
  • Oplæring i pleje v stomi
  • Vejledning i forbindelse med KOL
  • Vejledning i forbindelse med diabetes
  • Vejledning i forbindelse med ufrivillig vandladning
Når man kommer i en af vores klinikker, er det med tidsbestilling, så man undgår unødig ventetid.
Transport til og fra sygeplejeklinikken er egenbetaling.