start på hovedindhold

Åben rådgivning og støtte

Her finder du forskellige tilbud, hvor du som barn, ung eller familie kan få hjælp, rådgivning og støtte. Alle tilbuddene er gratis, og du behøver ikke at blive visiteret.

Åben Rådgivning

Er du barn eller ung i alderen 6-17 år og oplever, at du ikke trives i hverdagen? Eller er du en forælder, der bekymrer dig for dit barns trivsel? Hos Åben Rådgivning kan du henvende dig om lige præcis det, du synes er svært. Det kunne fx være: 

  • Bekymringer for dit barns trivsel og udvikling (tristhed, angst, sorg)
  • Ungdomsproblemer
  • Skolegang og venner
  • Tvivl om opdragelse og konflikter i familien
  • Skilsmisse og sammenbragte familier
  • Sygdom eller dødsfald
  • Lettere selvskadende adfærd

Hvis du har behov for støtte, så kan vi guide dig og din familie videre til det rigtige sted.

Hjælp til børn og unge i psykisk mistrivsel

Det kan som forælder være svært at vide, hvad man skal gøre, når ens barn mistrives eller viser tegn på psykisk lidelse. Med lettilgængeligt behandlingstilbud får du hjælp til, hvad der kan være den rette vej videre for dit barn.

Hvem kan benytte lettilgængeligt behandlingstilbud?

Tilbuddet er for børn og unge i alderen 6-17 år, som oplever psykisk mistrivsel. Det kan fx komme til udtryk som:

  • Bekymring og tristhed
  • Uro eller opmærksomhedsbesvær
  • Fysisk utilpashed som fx hovedpine eller ondt i maven
  • Søvnproblemer eller nedsat energi
  • Tanker om krop og mad, der fylder for meget
  • Svære følelser, der fører til selvskade
  • Gentagne tanker og handlinger, der tager styringen
  • Ensomhed

Hvis du er usikker på, om tilbuddet passer til jeres behov, hjælper vi gerne med at afklare det. Når du kontakter os, kan vi sammen finde ud af, hvad der er brug for. 

Skriv til os

Skriv til os via kontaktformularen nedenfor. Vi vender tilbage på alle henvendelser hurtigst muligt - typisk indenfor 1-2 hverdage. I perioder med ekstra travlhed eller sygdom, kan der dog gå op til max 5 hverdage.

Som forælder kan du kontakte os på vegne af dit barn. Er du 15-17 år, kan du selv kontakte os.

Andre rådgivnings- og støttetilbud

Tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed