Plejefamilier og aflastning

En plejefamilie er kort fortalt en familie, som har overskud og hjerterum til at åbne sit hjem for et barn, der af den ene eller anden grund ikke kan bo hos sine egne forældre. Børn har brug for at vokse op i trygge og stabile rammer med adgang til omsorgsfulde voksne, som de kan knytte sig til. Og det er bl.a. det, en plejefamilie kan tilbyde.

De børn, der bliver anbragt i familiepleje har ofte oplevet mange svigt og levet under meget belastende forhold. De har derfor ofte brug for omsorg, stabilitet og støtte i langt højere grad end andre børn.

Som regel er der formuleret et eller flere mål med anbringelsen, det kan fx være, at barnet har brug for støtte til sin sociale og følelsesmæssige udvikling. Men det betyder ikke, at plejefamilien skal kunne påtage sig alle opgaverne selv. Opholdet i plejefamilien kan være koblet med alt lige fra psykologhjælp og fysioterapi til behandling på et ambulatorium for børn med medfødte alkoholskader. Plejefamiliens opgave er først og fremmest at fungere som en tryg base.

Alle plejefamilier skal have en formel godkendelse og gennemføre en kort grunduddannelse, før de kan få et barn i pleje. Denne proces kan tage op til et halvt år.

En aflastningsfamilie har lyst og overskud til at modtage et barn typisk hver anden eller tredje weekend. En aflastningsfamilie har ofte samme rolle som bedsteforældre, onkler, tanter eller venner har i andre familier.

• Der er altid en god grund til, at et barn har brug for en aflastningsfamilie. Det er vigtigt at tænke over, at børnene har forskellige baggrunde med forskellige sociale problematikker eller måske et handicap.
• I skal have plads, tid og lyst til at invitere et barn ind i jeres familiefællesskab og integrere barnet i jeres almindelige weekendliv.
• En aflastningsopgave kan strække sig over flere år, og I bliver derfor vigtige personer i barnets liv.
• En aflastningsopgave kan stoppe i utide. Enten fordi forældrene siger fra, eller fordi socialrådgiveren vurderer, at behovet ikke længere er til stede. Det kan være svært at sige farvel til et barn, som man er kommet tæt på, især hvis man ikke er enig i beslutningen.
• I skal tænke over, hvordan det vil påvirke jeres egne børn at få et fremmed barn ind i familien og det er vigtigt, at I involvere dem og lytter til deres holdning til det.

I skal være indstillet på at samarbejde med barnets forældre, socialrådgiveren og familieplejekonsulenten.

For mange plejefamilier er drivkraften et stort ønske om at gøre en forskel for et udsat barn. Mange fortæller om glæden ved at se et barn komme i trivsel og udvikle sig, og mange fortæller historier om plejebørn, som bliver en del af søskendeflokken og familien helt på linje med de biologiske børn.

Der er omkring 5.000 familier i Danmark, som har valgt at blive plejefamilie for et eller flere børn.

Det kræver ikke en bestemt uddannelse eller anden specifik kunnen at blive godkendt som plejefamilie. Det skyldes bl.a. at de nødvendige kompetencer og egenskaber afhænger af det enkelte barn. Men der er alligevel nogle retningslinjer.

De fem regionale socialtilsyn, der godkender plejefamilier, foretager godkendelsen ud fra en fælles kvalitetsmodel, som Socialstyrelsen har udarbejdet. Modellen tager udgangspunkt i seks forskellige temaer, og har bl.a. til formål at sikre, at plejefamilien kan understøtte plejebarnets skolegang og sociale relationer – ikke mindst til den biologiske familie.

Derudover har vi i Faaborg-Midtfyn Kommune vores egne fokuspunkter, som vi ser på, når vi matcher et konkret barn med en godkendt familie. Bl.a. lægger vi vægt på plejefamiliens evne til at mentalisere, dvs. at reflektere over sine egne og andres følelser og tanker. Det er nemlig en vigtig egenskab i forhold til at kunne skabe tryghed og etablere en tæt tilknytning til et barn.

Det er en stor opgave at blive plejefamilie, men det kan også være en stor gave. Ofte giver det relationer, der varer livet ud, og man gør en stor forskel i et andet menneskes liv.

I skal derfor være opmærksom på:

• Hvorfor ønsker I, at få et barn i pleje?
• Hvordan vil det være for jeres egne børn at dele jeres opmærksomhed med andre børn?
• Hvad mener jeres børn?
• I står til rådighed 24 timer i døgnet - året rundt
• Hvad tænker jeres familie og venner om, at I vil have et barn i pleje? Familie og omgivelser kan reagere uventet på jeres nye opgave.

Det påvirker jeres børn og familieliv

• Hele jeres familie bliver involveret i den nye dagligdag, og I kan blive nødt til at ændre på rutiner og vaner, som I ellers er glade for.
• I kan i en periode komme til at føle jer utilstrækkelige over for jeres egne børn.
• Jeres værdier kan komme på prøve, da barnet kan komme fra et andet miljø med helt andre normer.

Et plejeforhold kan rumme svære dilemmaer

Selvom I involverer jer meget i et barn, har I ingen mulighed for at bestemme, om barnet skal være hos jer i en kortere eller længere periode.

• I skal samarbejde med og acceptere barnets forældre, selvom de måske lever et liv, der er væsentligt anderledes end jeres.
• Et barn, der skal være hos jer, kan bære på meget sorg og smerte. Det kan være svært at være vidne til.
• I skal være indstillet på at samarbejde med familiens socialrådgiver omkring en handleplan for barnet, også selv om I synes, at planen burde se anderledes ud.

Nogle børn har brug for at komme i en familie, som både består af en kvinde og en mand - typisk fordi de savner en mandlig rollemodel. Men det er ikke alle børn, der har det behov, og en plejefamilie kan godt bestå af en enlig eller et par med samme køn.

Børn er forskellige og det er plejefamilier også: Baggrund, både etnisk og kulturelt og hvad angår uddannelse.

De fleste af de børn, der bliver anbragt i familiepleje, anbringes på grund af forhold i hjemmet. Det kan fx være misbrug eller sindslidelser hos forældrene, som resulterer i utilstrækkelig omsorg.

En del af børnene er udadreagerende eller utilpassede, ligesom en stor del har det svært socialt eller i skolen. Nogle af børnene har desuden selvskadende eller opmærksomhedssøgende adfærd eller udviklingsforstyrrelser som fx autisme eller ADHD.

Afslutningen på et plejeforhold kan ske på forskellige måder og af forskellige årsager:

• Plejebarnet bliver myndigt og flytter hjemmefra
• Kommunen beslutter, at opgaven skal ophøre
• Forældrene ønsker barnet hjemgivet
• I beslutter jer for at afbryde plejeforholdet
• Plejebarnet ønsker at afbryde forholdet.

Den kommune, der har anbragt barnet, har det endelige ansvar og skal altid tage stilling til en hjemgivelse.

Det kan som plejeforældre være svært, hvis plejeforholdet slutter på en måde, I ikke synes om. Måske er I uenige i beslutningen og måske skal I sige farvel til et barn, som I har fået et tæt forhold til og som har knyttet sig til jer.

Når det er sagt, er der også mange plejeforhold, som i princippet aldrig slutter: Mange plejebørn bliver en integreret del af familien og har et tæt forhold til deres plejeforældre resten af livet.

Hvis I ønsker besøg med henblik på en plejegodkendelse, bedes I kontakte:

Socialtilsyn Midt
Papirfabrikken 38
8600 Silkeborg
Telefon: 89 70 56 00

Læs mere om godkendelse på Socialtilsyn Midts hjemmeside

Kursus

Alle nye plejefamilier skal på grundkursus. I bedes kontakte Socialtilsyn Midt, hvis I ønsker mere information om kursuskrav.

Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder ikke plejeforældre fastansættelse som kommunalt ansatte lønmodtagere såsom skolelærere eller pædagoger. Plejeforældre bliver i stedet vederlags-/honorarlønnet for plejeopgaven ved indgåelse af kontrakt.

Kontrakten indeholder blandt andet forhold, der vedrører:

• Plejevederlagets størrelse
• Kost og logi
• Øvrige aftaler i forbindelse med opgaven

Vederlaget fastsættes dels efter barnets belastningsindikatorer og dels efter opgavens art og omfang. Fastansættelsen af honorering sker ud fra en gennemsnitsbetragtning. Gennemsnitsbetragtningen knytter sig til "den gennemsnitlige plejeopgave" fordelt over den tid anbringelsen forventes at vare, hvilket betyder, at honoreringen som udgangspunkt fastholdes på samme størrelse gennem hele anbringelsesperioden. Der skal ved kontraktens indgåelse også tages stilling til de opgaver, der følger med udover plejeopgaven.

Vederlagstaksten reguleres årligt af Socialministeriet. Beløbet er skattepligtigt. Herudover udbetales et omkostningsbeløb (kost- og logi samt almindelige daglige fornødenheder). Dette beløb er fastsat af Socialministeriet og er skattefrit.

Vederlagsmodel 

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der vedtaget en vederlagsmodel for fuldtidsplejefamilier.

Specifikke vejledninger til modellen kan læses her:

Kriterier for vederlagsniveauer:

Plejefamiliens honorering er baseret på et antal vederlag. Faaborg-Midtfyn Kommunes gennemsnitsmodel er inddelt i fire niveauer og er knyttet til plejeopgavens belastningsgrad.

Plejefamiliens honorering er baseret på et antal vederlag. Vederlagsniveauet beskrives i KL’s takstkatalog, og pristalsreguleres således årligt. 

Du finder KL’s takstkatalog her

Faaborg-Midtfyn Kommunes gennemsnitsmodel er inddelt i fire niveauer (1-4). Disse niveauer består af et eksakt antal vederlag. Niveauerne er knyttet til plejeopgavens belastningsgrad, således at 1 er let belastede, og 4 (som kun sjældent anvendes) er meget svært belastede.

Du finder beskrivelse for beregning af vederlag her

Eksempler på væsentlige ændringer i plejeopgaven i kommunens gennemsnitsmodel:

Væsentlige ændringer i plejeopgaven, som kan afstedkomme genforhandling af vederlagsniveauet:

Kommunen bør ved aftaleindgåelsen gøre plejefamilien bekendt med – og samtidig indføje i aftalen, at honoreringen fastholdes på samme størrelse gennem hele anbringelsesforløbet. Hvis der opstår væsentlige ændringer i plejeforholdet, som man ikke havde mulighed for at forudsige, og som derfor ikke er taget med i den gennemsnitlige vurdering af opgaven, vil der ekstraordinært blive tale om ny vederlagsdrøftelse.

Eksempel:

Plejefamilien har et plejebarn, der er anbragt på grund af forældrenes voldelige overgreb. Barnet bliver anbragt, da det er under 1 år gammelt. Plejefamilien modtager honorering på niveau 2, baseret på, hvordan plejebarnets forventede udvikling forløber gennem den planlagte anbringelsesperiode. Der er således en fast månedlig honorering gennem hele anbringelsesforløbet.

Ved fastsættelsen af honoreringen blev der taget højde for, at der i en periode skulle skabes trygge rammer for barnet, men at det efterfølgende ville kunne gå i institution på lige fod med andre børn. Forældrene har ikke kontakt med barnet. Det viser sig sidenhen, at barnet har en hjerneskade på grund af volden, der gør, at barnet vil have svært ved at fungere på lige fod med normale børn.

Barnet skal løbende stimuleres i sin udvikling, hvilket gør, at den ene af plejeforældrene er nødt til at være hjemme ved barnet i en periode. Da de forudsætninger, der blev lagt til grund ved indgåelsen af den oprindelige aftale mellem plejefamilien og kommunen, nu er væsentligt ændrede, bliver honoreringen sat op til niveau 3.

Eksempel:

Plejefamilien har et tiårigt barn, som har været anbragt siden seks års-alderen, som har et godt samvær med sin biologiske mor. Den biologiske mor får et tilbagefald i sit misbrug og kan ikke have sit barn fast på samvær, og når der er samvær, er det efterfølgende alvorlige reaktioner fra barnet. Samtidig er det en mor, der begynder at ringe til plejefamilien på forskellige tider af døgnet og gentagne gange taler om, at hun ikke ønsker barnet anbragt i plejefamilien. Da de forudsætninger, der blev lagt til grund ved indgåelsen af den oprindelige aftale mellem plejefamilien og kommunen, nu er væsentligt ændrede, bliver honoreringen sat op til et andet niveau.

Der gøres opmærksom på, at disse eksempler ikke er udtømmende.

Udvidet vejledning:

Her finder du en udvidet vejledning til Faaborg-Midtfyn Kommunes gennemsnitsmodel for plejefamilier

Uddybende oplysningsmateriale

Sammen med plejekontrakten udleveres uddybende oplysningsmateriale i dokumentet 'Tillæg til familieplejekontrakt'.

Yderligere information

Har du spørgsmål eller behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte os.

Aflastningsforældre bliver vederlagslønnet for aflastningsopgaven ved indgåelse af kontrakt.

Kontrakten indeholder blandt andet forhold, der vedrører:

• Plejevederlagets størrelse
• Kost og logi
• Særydelser i forbindelse med opgaven
• Øvrige aftaler i forbindelse med opgaven

Vederlaget fastsættes dels efter barnets belastningsindikatorer og dels efter opgavens art og omfang. Der skal ved kontraktens indgåelse også tages stilling til de opgaver, der følger med udover plejeopgaven.

Beregningsgrundlaget er vederlag, som fastsættes af Socialministeriet. Beløbet er skattepligtigt. Herudover udbetales et omkostningsbeløb (kost- og logi samt almindelige daglige fornødenheder). Dette beløb er fastsat af Socialministeriet og er skattefrit.

Læs mere om taksterne i KL's taksttabel

Sammen med aflastningskontrakten udleveres uddybende oplysningsmateriale - blandt andet ferieregler for plejefamilier, vejledende retningslinjer vedr. særydelser m.v.

Herudover får I transportudgifter dækket, når I henter og bringer barnet, hvilket honoreres med statens lave kørselstakst.

Yderligere information

Har du spørgsmål eller behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte os.

TSOP er målrettet plejefamilier, som får et barn eller ung i anbringelse. Formålet er, at sikre anbringelsen kommer godt fra start og at sammenbrud derfor forebygges.

I Faaborg-Midtfyn Kommune står familieplejekonsulenterne for undervisning af plejefamilier, når et barn bliver anbragt i en familie. Undervisningen er opbygget således: 

• TSOP er bygget op over 6 generelle- og 9 temamoduler.
• Til hvert modul har Socialstyrelsen udarbejdet materiale herunder E-læring og logbog.
• Et forløb svarer til 3 hele kursusdage.
• De er bygget op af en varighed på max. 3 ½ time pr. gang.
• Undervisningen kan tilrettelægges individuelt eller som gruppeforløb.
• Undervisningen bliver tilrettelagt i samarbejde mellem plejefamilien og familieplejekonsulenten.

Familieplejekonsulenterne står altid til rådighed for yderligere information.

Når man er ansat som aflastningsfamilie eller plejefamilie i Faaborg-Midtfyn Kommune, har man mulighed for vejledning, støtte og supervision fra kommunens familieplejekonsulent.

Vores serviceniveau i forhold til aflastningsfamilier og plejefamilier er følgende:

• Hvis man har brug for et supervisionsforløb tilbydes dette fra kommunens familieplejekonsulent. Er der behov for særlig supervision kan der visiteres til et forløb ved børne- og familieafdelingens egen psykolog. Visitationen foregår via kommunens familieplejekonsulent.

• En plejefamilie får tilbudt besøg af familieplejekonsulenten hver 3. måned eller efter behov. En aflastningsfamilie får besøg af familieplejekonsulenten hver 6. måned eller efter behov.

• Alle fynske plejefamilier får tilbudt efteruddannelse i form af temadage. Temadagene er udarbejdet i et samarbejde med 7 andre kommuner: Assens, Nyborg, Kerteminde, Middelfart, Nordfyns, Langeland og Svendborg.

Derudover tilbyder Børne- og Familieafdelingen kursusaftener for plejefamilier bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kursusaftenerne afholdes i MDvuns-huset i Vester Hæsinge.

• Såfremt I i jeres netværksgrupper kunne ønske et fagligt input eller andre øjne på en fælles problemstilling eller udfordring, kan I drøfte dette med kommunens familieplejekonsulent.

• Børne- og Familieafdelingen indbyder hvert år alle aflastnings- og plejefamilier til en nytårskur.

Igen i år samarbejder Familieplejen i de 10 fynske kommuner om at sammensætte et kursusprogram for alle pleje- og aflastningsfamilier.

Døgnplejefamilier har ret og pligt til at deltage i minimum to uddannelsesdage om året. Vi vil gerne tilbyde både aflastnings- og døgnplejefamilierne et fagligt og udviklende input. Herunder muligheden for at mødes med kolleger.

Der er igen i år hyret spændende oplægsholdere, som alle vil inspirere til udvikling af daglig praksis. Temaerne er udvalgt med afsæt i jeres ønsker, samt dem der findes relevante og aktuelle.

Alle temadage i 2026 slutter kl. 14.00 med undtagelse af et specielt aftenoplæg for teenagere og deres voksne. Familieplejen håber, at alle har mulighed for at deltage fra start til slut. Det kan derfor være en god idé at lave aftaler med institutioner, skoler, SFO eller barnepige på de dage, hvor man er på kursus.

Det fælles fynske kursusprogram fremgår nederst på siden og er sammensat og udbydes af følgende kommuner: Ærø Kommune, Odense Kommune, Nyborg Kommune, Kerteminde Kommune, Svendborg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Nordfyns Kommune, Middelfart Kommune, Langeland Kommune og Assens Kommune.

Tilmelding

Man skal være opmærksom på at tilmelde sig til den kommune, hvor man har pleje- og aflastningsopgaver fra - og kun ét sted. 

I Faaborg-Midtfyn Kommune skal tilmeldingen ske på e-mail til en af følgende personer:

• Hanne Maria Mortensen, e-mail: hammo@fmk.dk
• Alice Tornvig Møller-Nielsen, e-mail: almoe@fmk.dk
• Evelyn Frydendahl Thygesen, e-mail: evfrt@fmk.dk

Man er velkommen til at tilmelde sig alle kurser på én gang med det samme, og ellers fremgår tilmeldingsfrist ved hver kursusbeskrivelse. 

Praktisk information 

Mødested til alle kurser:

Fyrtårn Tommerup
Tallerupvej 85
5690 Tommerup

Der er parkeringspladser lige omkring hallen samt parkeringsmuligheder over for hallen ved idrætspladsen.

Forplejning:

Temadagene starter med morgenmad kl. 8.30-9.00 (undtaget et enkelt aftenmøde). Der vil desuden være frokost til alle temadagene. Har du brug for særlige kosthensyn, bedes du give besked til din familieplejekonsulent.

Kursusbevis:

Kursusbevis udleveres eller sendes efter endt kursusdag. Hos de kommuner som anvender Sofus, bliver kursusbeviset sendt derinde efterfølgende.

Kursusprogram

Kursus 1 

De udfordrende situationer - hvordan du ser bagom barnets adfærd og finder balancen mellem krav og støtte

Vi har et stort fokus på børns adfærd. Der er adfærd, vi ikke ønsker, som vi arbejder for at aflære barnet. Og der er adfærd, som vi ville ønske, at barnet lærte og udførte. Vigtigere er dog, hvad der ligger bag adfærden, for den samme adfærd kan have vidt forskellige årsager.

Adfærd fortæller os ganske enkelt ikke ret meget om barnets tanker, kognitive forudsætninger og følelser, så hvis man primært fokuserer på adfærd, risikerer man at sætte de forkerte krav til børn og at støtte enten for lidt for meget eller forkert.

Bag barnets adfærd gemmer der sig intentioner, tanker, følelser og kognitive færdigheder. Fælles for dem er, at de er usynlige og ikke kan ses med det blotte øje. Når vi skal se bagom børns adfærd, er vi derfor nødt til at have et sprog for og en viden om det vi kigger efter. Det får du på denne dag, hvor vi dykker ned i alt det, som kan ligge til grund for et barns adfærd.

At se bagom barnets adfærd er step ét, når det kommer til at håndtere udfordrende situationer og problematisk adfærd. Når vi ved, hvad der er på spil, åbner det nemlig for en masse værktøjer vi kan bruge. Vi kan ændre krav, fastholde krav, give barnet mestringsstrategier, støtte barnet på en række forskellige måder, og på den længere bane kan vi sætte gang i relevante udviklingsprocesser.

Anden del af dagen handler om at gå på opdagelse i den pædagogiske værktøjskasse.

Dagens indhold:

• Hvorfor se bagom børns adfærd? 
• Færdighedskløften og adfærdsfælden 
• Hvad gemmer sig under børns adfærd? 
• Balancen mellem krav og støtte – redskaber til værktøjskassen 
• Hvordan vi undgår at hoppe i adfærdsfælden 

Oplægsholder: 

Simon Wilbrandt

Hvornår:

25. februar 2026, kl. 08.30-14.00. 

Tilmeldingsfrist:

4. februar 2026

-

Kursus 2

Ungeaften med cykeldrengene 

Vi skal sammen opleve Cykeldrengene og lade os blive inspireret af deres livsmod og gå på mod og høre om deres vilde oplevelser. Vi skal også spise pizza og kage på en helt almindelig torsdag aften. 

Hvem er Cykeldrengene?

Cykeldrengene består af Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen – to bedste venner fra Fredericia på hhv. 27 og 28 år, der brænder for sport, eventyr og et positivt livssyn. De er unge, energiske konkurrencemennesker, som elsker at udfordre sig selv og leve uden for komfortzonen. Med deres smittende entusiasme, ja‑hat og fokus på at følge hjertet, arbejder de for at inspirere andre til at drømme stort – og vigtigst af alt: at udleve drømmene. Du kender måske Cykeldrengene fra, da de vandt Alene i vildmarken 2021? Eller fra da de cyklede på Indlandsisen i 2023? 

Her kan du læse meget mere om Cykeldrengene.

"Vi glæder os til en aften sammen med jeres unge mennesker fra 10 år og opefter. Vi mødes til pizza kl. 17.00! Mvh. Cykeldrengene".

Oplægsholder: 

Nicklas Flenø Mikaelsen 
Emil Fammé Hansen

Hvornår:

26. marts 2026, kl. 17.00-20.30. 

Tilmeldingsfrist:

4. marts 2026

-

Kursus 3

En dag med fokus på hjerner, sanser, samspil og relationer 

Kursusdag om børn og unges udfordringer med sansestimuli, deres behov for nære relationer og fællesskabet betydning.

Hvad gør vi, når børn og unge ikke mærker deres egne følelser og deres kropslige reaktioner? Og hvordan kan vi undgå at denne adfærd spænder ben for deres deltagelse i fællesskabet?

Børn i plejefamilier kan have særlige oplevelser af deres krop og forstå egne reaktioner på sansestimuli. Hør hvad lav tolerance og hvad høj tolerance for sensoriske stimuli er.

Når evnen til at opfatte sanseindtryk er forstyrret, hvilket kan give barnet og den unge udfordringer med at deltage i fællesskaber. Hør hvordan vi kan gribe dette an.

Børn i plejefamilier er særligt udsatte over for uforudsigelighed og manglende ro, som gør, at de ofte reagerer uhensigtsmæssigt. Hør hvordan vi kan forstå deres adfærd.

På kursusdagen introduceres pædagogiske tilgange til, hvordan man kan støtte børn og unges samspil og relationer, deres opmærksomhed og den kropslige udvikling.

Hør hvordan vi voksne med fordel kan møde og forstå børn og unge, når deres adfærd ikke ligner deres alder! Og de ikke kan mærke, fornemme og forstå egen adfærd.

Oplægsholder: 

Connie Nissen

Hvornår:

21. april 2026, kl. 08.30-14.00. 

Tilmeldingsfrist:

25. marts 2026

-

Kursus 4

Samvær i et udviklingsperspektiv 

Kom med og bliv rustet til at få samværet til at understøtte plejebarnets udvikling.

Når et barn bliver anbragt i en plejefamilie, kan det kræve en særlig opmærksomhed at få barnets samvær med sin familie til at virke til barnets bedste, så samværet reelt understøtter barnets udvikling i en positiv retning.

Der opstår fx spørgsmål og dilemmaer om, hvad det anbragte barn har brug for i forbindelse med samværet med sin familie og netværk for stadig at kunne være i udvikling. Samtidig står plejefamilien med opgaven at håndtere barnets reaktioner på samværet med sin familie, og der kan være mange forskellige fagpersoner i spil med forskellige holdninger til fastlæggelse eller justering af samvær.

På dagens kursus tager Henriette Lieblein Misser fat i samværet og tænker det ind i de mål, der er for anbringelsen som helhed. På den måde vil du som pleje­forælder i højere grad kunne se samværet i et udviklingsperspektiv.

Dagen vil veksle imellem fagligt oplæg og drøftelser mellem deltagerne.

På kurset bliver du klogere på:

• Hvad formålet med samvær er, og hvilke opgaver, der er forbundet med det for såvel barnet som dets forældre.
• Hvad du skal være opmærksom på, når barnet skal støttes i at indgå i kontakten med sine forældre og netværk.
• Det traumatiserede barns typiske reaktioner - og hvordan vi kan forstå retraumatisering.
• Hvordan vi får barnets stemme frem i de vigtige samtaler - og hvem der har hvilke roller i forhold til at understøtte barnets udvikling i forbindelse med samværet.

Oplægsholder: 

Henriette Lieblein Misser

Læs mere om Henriette her

Hvornår:

9. september 2026, kl. 08.30-14.00.

Tilmeldingsfrist:

19. august 2026

-

Kursus 5

Digital dannelse "Alene hjemme på nettet" 

Vi inviterer til en dag, hvor vi skal dykke ned i det som vi alle taler om og vi alle er udfordret på. Hvordan lykkes det at få et sundt digitalt og analogt liv?

Sociale medier og computerspil er blevet en tidskrævende beskæftigelse hos børn og unge. Det risikerer at gå ud over deres engagement i skole, fritidsaktiviteter og familieliv. De voksne omkring børn og unge kan føle sig klemt i at finde en balance, og familiens værdier kan blive udfordret. Således rammer et usundt forbrug af digitale teknologier ikke kun barnet, men også dem der er omkring barnet.

Dagen byder på opmærksomheder og handlemuligheder, der understøtter et sundt digitalt og analogt liv, samt giver nye perspektiver på os selv og vores kunnen i forhold til at træffe gode digitale valg.

Miriam Michaelsen er advokat og ekspert i digitale krænkelser og vold samt forperson for Medierådet for Børn og Unge. Miriam vil i sit oplæg komme omkring vigtigheden af børn og unges kendskab til Tech giganternes fastholdelsesmekanismer og designgreb, Tech giganternes betydning for og indflydelse på børn og unges online liv og hvordan fagprofessionelle, forældre og unge kan samarbejde omkring de unges digitale trivsel, sikkerhed og dannelse.

David Madsen er autoriseret psykolog og har specialiseret sig i digitalt medieforbrug. David bliver ofte brugt som ekspert i TV og har blandt andet medvirket i DR's dokumentar: Alene hjemme på nettet. David vil i sit oplæg give en større viden om og forståelse for, hvordan digitale medier og computerspil påvirker børn og unges udvikling. Undervejs præsenteres ideer til, hvordan de voksne kan hjælpe børn og unge til at engagere sig i fysiske fællesskaber, undgå digital afhængighed og få bedre trivsel.  

Oplægsholder: 

Miriam Michaelsen 
David Madsen

Hvornår:

29. oktober 2026, kl. 08.30-14.00.

Tilmeldingsfrist:

7. oktober 2026

Igen i år tilbyder vi i Faaborg-Midtfyn Kommune en række kursusaftener i MDvuns-huset til pleje-, støtte- og netværksfamilier. Disse kurser er ud over de fælles temadage, som foregår i Tommerup.

Kursusprogrammet fremgår nederst på siden.

Tilmelding

I er velkomne til at tilmelde jer alle kurser på én gang, eller I kan tilmelde jer løbende. Fristen for kursustilmelding er for hvert kursus 7 dage før afviklingen heraf.

Tilmelding sker på e-mail til en af følgende personer:

• Hanne Maria Mortensen, e-mail: hammo@fmk.dk
• Alice Tornvig Møller-Nielsen, e-mail: almoe@fmk.dk
• Evelyn Frydendahl Thygesen, e-mail: evfrt@fmk.dk

I tilfælde af afbud

I bedes melde afbud i så god tid som muligt, såfremt I ikke kan deltage.

Praktisk information 

Tidspunkt for alle kurser:

Kl. 18.30-21.00

Mødested til alle kurser:

MDvuns-huset
Birkevej 15
Vester Hæsinge, 5672 Broby

Forplejning:

Der vil blive serveret kaffe og te.

Kursusprogram

Kursus i traumer

I kender nok til begrebet traumer. En stor del af anbragte børn har ofte traumatiske oplevelser med sig i bagagen. Det skaber ofte store udfordringer i børnenes liv. Kroppen husker nemlig alt. Traumatiske oplevelser skaber også ofte udfordringer for de mennesker, der er tæt på børnene.

På denne temaaften vil vi sammen arbejde med:

• Hvad er traumer, og hvilke typer er der?
• Hvordan kan vi forstå traumer?
• Hvordan påvirker traumer vores krop og hjerne og hvad gør det ved vores måde at agere i verden på?
• Hvordan kan vi som plejefamilier arbejde med traumer?

Oplægsholder: 

Peder Bertram Andreasen, familiebehandler, psykoterapeut og traumeterapeut

Hvornår:

19. februar 2026, kl. 18.30-21.00.

Tilmeldingsfrist:

12. februar 2026

-

Temaaften for støttefamilier: samarbejde omkring barnet

Temaaften for plejefamilier med børn i støtteophold/aflastning.

Familieplejeteamet vil gerne facilitere en aften for jer plejeforældre, der har børn i støtteophold/ aflastning. 

I er ikke fuldtidsplejeforældre, og skal derfor rumme og håndtere at barnet både har hjemme hos jer og i egen familie. Det skaber særlige vilkår og rammer for et samarbejde som barnet trives bedst muligt i.

Lad os dele jeres erfaringer med dette og sammen få øje på, hvad det kræver af jer som plejeforældre.

Vi ”krydrer” aftenen med korte faglige input og inspirerer til fælles drøftelser. Måske aftenen også danner grobund for netværksdannelser efterfølgende.

Oplægsholder: 

Familieplejekonsulenterne i Faaborg-Midtfyn Kommune:

Hanne Maria Mortensen
Alice Tornvig Møller-Nielsen
Evelyn Frydendahl Thygesen

Hvornår:

12. marts 2026, kl. 18.30-21.00.

Tilmeldingsfrist:

5. marts 2026

-

Kursus i angsthåndtering hos børne og unge (Cool Kids)

Cool Kids programmet har som overordnet formål at hjælpe børn og unge med at håndtere angst og relaterede problemer.

Cool Kids angstprogrammet er udviklet til børn i alderen 7-12 år, det vil sige børn i indskoling og mellemtrin. For unge i alderen 13-17, det vil sige hos unge i udskolingen, kaldes programmet ”Chilled”. Dette kursus henvender sig til plejeforældre med børn i begge aldersgrupper.

Programmet anvendes til børn og unge, for hvem angst er det centrale problem. Det egner sig til børn og unge der lider af alle typer af angst.

Angstprogrammet er baseret på kognitiv adfærdsterapi og omhandler kognitiv omstrukturering, eksponering, responshindring, forældrehåndtering og træning af færdigheder. På dette kursus vil I få et udpluk af teori og rebskaber fra disse angstprogrammer.

Oplægsholder: 

Psykolog Annette Jørgensen

Hvornår:

21. maj 2026, kl. 18.30-21.00.

Tilmeldingsfrist:

13. maj 2026

-

Kursus i Mini COS - OBS: Forløb over to gange

Som plejefamilie møder man børn, der ofte har oplevet brud, uforudsigelighed eller svigt i deres tidlige relationer. Det kan sætte spor i deres måde at forstå verden på – og i måden, de søger kontakt og tryghed hos voksne. Tryghedscirklen er en tilgang, der hjælper os med at se bag barnets adfærd og forstå, hvilke følelsesmæssige behov der ligger bag.

I plejefamilier kan det være særligt vigtigt at have et fælles sprog for tryghed og relationer, fordi børnene kan have udviklet strategier, som engang hjalp dem med at klare sig, men som nu skaber udfordringer. 

Tryghedscirklen giver plejeforældre konkrete redskaber til at:

• Aflæse barnets signaler.
• Være den “større, stærkere, klogere og kærlige” voksne.
• Hjælpe barnet med at regulere svære følelser.
• Skabe en tryggere base og sikre havn i hverdagen.
• Reparere relationen, når der opstår konflikter eller misforståelser.

Tilgangen handler ikke om at være perfekte – men om at være tilgængelige og villige til at forstå, hvad barnet forsøger at fortælle os. Selv små justeringer i den voksnes måde at møde barnet på kan skabe store forandringer i barnets oplevelse af sikkerhed.

Oplægget giver plejefamilier en praktisk og genkendelig indføring i Tryghedscirklen og viser, hvordan teorien kan omsættes til hverdagssituationer i hjemmet. Målet er at styrke plejeforældrenes forståelse af barnets behov, give værktøjer til at håndtere følelsesmæssigt svære øjeblikke og støtte børnene i at udvikle mere stabile og trygge relationer.

Når plejeforældre arbejder ud fra Tryghedscirklen, får barnet bedre mulighed for at udvikle tillid, følelsesmæssig robusthed og en mere stabil tilknytning, som på sigt gavner barnets liv.

Oplægsholder: 

Evelyn Frydendahl, familieplejekonsulent, psykoterapeut og COS underviser
Lone Quilodran, familiebehandler og COS underviser

Hvornår:

1. forløb: 24. september 2026, kl. 18.30-21.00
2. forløb: 22. oktober 2026, kl. 18.30-21.00

Tilmeldingsfrist:

17. september 2026