Ledsageordning

Ledsageordning kan tilbydes til dig med handicap, uanset om du er barn eller voksen, således du kan komme ud hjemmefra.

Ledsageordningen skal sikre, at du har mulighed for at komme hjemmefra uden, at være afhængig af dit netværk. Du kan anvende ordningen til ledsagelse til selvvalgte aktiviteter udenfor hjemmet, f.eks. biograf, restaurant, natklub, indkøb, ture i naturen og besøg hos familie og venner.

Ledsageordning for Børn og unge 12-18 årige

 

Ordningen medvirker til, at børn og unge med handicap får bedre mulighed for at leve et ungdomsliv på lige fod med andre børn og unge, og at børnene og de unge bliver mere selvstændige og uafhængige af hjælp fra deres forældre.

 

Ledsageordning for voksne 18-67 årige

Ledsageordning er også et tilbud til voksne mellem 18-67, som ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af betydelig og varig nedsat funktionsevne.

 

Ledsageordning for blinde og stærkt svagsynede over 67 år

Der er efter en politisk aftale afsat midler på finansloven til et landsdækkende forsøg med ledsagelse til alle blinde og stærkt svagsynede, der er fyldt 67 år på ansøgningstidspunktet og bosat i Danmark. Der er tale om en tidsbegrænset ordning, der løber til og med Marts af 2026.

Dansk Blindesamfund visiterer til ordningen. Hvis du vil ansøge om at være med i ordningen kan du ringe på telefon 69 16 16 58 eller sende en  e-mail: Medlemsservice@blind.dk, for at få et visitationsskema tilsendt.