Fleksjob - Pædagog
Er du uddannet pædagog eller erfaren pædagogmedhjælper, og søger du et fleksjob?
Jobbet
Lidt om dig:
- Du er uddannet pædagog eller har måske arbejdet som medhjælper i mange år
- Du har lyst til at arbejde med børn i alderen 10-13 år (4.-6. klasse)
- Du kan arbejde selvstændigt og med overblik
- Du kan sætte aktiviteter i gang og hjælpe børnene positivt med at forme deres fællesskab i klubben
- Du er en god rollemodel og en voksen der er troværdig og én, børnene kan spejle sig i
- Du kan sætte tydelige grænser og samarbejde med børnene om de gode fællesskabsrammer i klubben
- Du arbejder aktivt med at understøtte børnenes udvikling og deltagelsesmuligheder
Lidt om dine opgaver:
- Være voksen i øjenhøjde med børnene og være optaget af, hvad de interesserer sig for
- Afholde børnemøder sammen med børnene, da en bærende værdi i klubben er deltagelse og fællesskab - derfor skal børnene have mulighed for at ytre sig og opleve at de er med til at forme klubben
- Samarbejde med det øvrige personale i klubben. Fritidshusets koordinator, de frivillige ui huset og arbejdsgruppen bag klubben om at sikre gode rammer for børnenes tid i klubben
- Planlægge og igangsætte aktiviteter for og med børnene. Det kan både være krea sysler, rundbold eller ture ud af huset og alt muligt andet som optager dig eller børnene
- Sørge for et let måltid i løbet af eftermiddagen
- Deltage i forældremøder og personalemøder
- Besøge skolerne i forbindelse med, at nye 4. klasses børn er på vej ind i junioklubben
- Det er et krav, at du har kørekort og har lyst til at stille din bil til rådighed i forbindelse med ture ud af huset.
Lidt om juniorklubben:
- Vi er en klub for børn i alderen 10-13 år (4. - 6. klasse)
- Antallet af børn ligger typisk mellem 25 og 35. Vi har go opbakning fra forældrene i lokalområdet og holder forældremøder et par gange i løbet af et skoleår.
- En gang om måneden er der aftenklub for 6. klasse med et planlagt tema. Det er en hyggelig og sjov aften, hvor de lidt ældre børn får mulighed for at samles om en aktivitet og lidt mad.
Arbejdstid
- Du kan arbejde mellem 5 og 10 timer om ugen
- Klubben har en åbningstid på 20 timer om ugen fordelt på dagene mandag til torsdag kl. 12-17 alle 4 dage.
Yderligere oplysninger
- Virksomheden er beliggende i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Kontakt til Jobcenteret
- Ansvarlig fra Virksomhedsservice er Virksomhedskonsulent Gitte Skibelund Langeberg.
- Er du interesseret i jobbet, så send en sikker mail til Virksomhedsservice indeholdende ID-nummer
JO-430-08102026-1 som reference. Så vil vi videreformidle dine kontaktoplysninger og dit jobnet CV til virksomheden. - Skriv dit navn og telefonnummer samt den stilling du søger på. Det er vigtigt du lige skriver hvem den ansvarlige for Virksomhedsservice er når du søger.
OBS
- Ansøgere skal være visiteret til fleksjob.
- Det er en forudsætning for at komme i betragtning til jobbet, at du er tilkendt fleksjob og er ledig eller har mulighed for flere timer udover dit nuværende job.
- Andre ansøgere, der ikke er i målgruppen vil ikke kunne komme i betragtning.
08.10.2026