Åben Skole

Et samarbejde mellem skoler, institutioner og foreningslivet. Sådan giver du børn en god fritid i skoletiden.

Luk alle
Åben alle

Åben Skole for foreninger

Et foreningssamarbejde med Åben Skole viser de tilbud, som eleverne kan gå til i fritiden. Det er nemmere for nye at starte i en forening, når de kender stedet, træneren og aktiviteten.

Det kan du og din forening få ud af et Åben Skole samarbejde:

  • Synlighed og opmærksomhed
  • Kendskab til potentielle nye medlemmer
  • Præsentation af jeres aktivitet, facilitet og frivillige rollemodeller
  • Penge til klubkassen
  • High fives og glade børn

Vi hjælper dig som frivillig med koordineringen, kontakten og aftalen med skolen, så det bliver nemt for dig, foreningen og eleverne at deltage. Hver afholdt lektion i Åben Skole regi honoreres med 200 kr. til foreningen.

Et forenings-skolesamarbejde kan booste trivslen og sammenholdet, når eleverne får fællesskabende oplevelser i foreningsregi. Det giver glade børn og inspiration til en aktiv fritid.

Et samarbejde kan bestå af en eller flere undervisningslektioner på skolen eller hos den lokale forening. For at sikre god læring og et solidt kendskab til aktiviteten/foreningen, så anbefales det at et forløb er mellem 3-6 gange.

Har du spørgsmål eller ønsker din forening at søge midler, så send en mail til Kultur og Fritid og att. Åben Skole.

Åben Skole for Skoler og institutioner

Du og dine elever kan komme med ønsker til foreningsaktivitet, som du vil tilbyde din klasse i enten et kortere eller længere forløb.

Til dig som lærer, kan vi hjælpe med at supplere din undervisning med et forløb i foreningsregi. Vi kan hjælpe med kontakten, koordineringen og aftalen med foreningen, så det bliver nemt og relevant for dig og eleverne at deltage. Foreningerne kan søge økonomisk støtte hos kommunens Fritidsafdeling med 200 kr. per undervisningslektion.

Et Åben Skole foreningssamarbejde kan booste læringen, trivslen og sammenholdet i klassen, når eleverne får fællesskabende oplevelser i foreningsregi. Det giver inspiration og viden om en aktiv fritid i lokalsamfundet.

Et samarbejde kan bestå af en eller flere undervisningslektioner på skolen eller hos den lokale forening. For at sikre god læring og et solidt kendskab til aktiviteten/foreningen, så anbefales det at et forløb er mellem 3-6 gange.

Har du spørgsmål eller ønsker din skole/institution at få Åben Skole forløb, så send en mail til Kultur og Fritid og att. Åben Skole.

 

Spørgsmål? Kontakt os

Kultur og Fritid

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon: 72 53 80 00

Send en mail

Skriv sikkert til os