Ferieaktivitetspuljen for børn og unge
Søg støtte til kreative og sjove ferieaktiviteter for børn og unge i FMK. Ansøgningsfrist 1. april 2026.
Kultur, fritid og lokalsamfund
Puljens formål:
Ønsker I at søge om tilskud til ferieaktivitet for børn og unge i sommer- og/eller efterårsferien kan det gøres gennem denne pulje.
Ferieaktivitetspuljen har til formål at skabe gode oplevelser for børn, unge og deres familier. Det er samtidigt med til at skabe kreative, lærerige og sjove rammer for børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Der kan søges støtte til:
Ferieaktiviteter for børn og unge, hvor aktiviteterne fx kan være:
-
Kreative workshops
-
Idræts- og bevægelsesaktiviteter
-
Kultur- og naturaktiviteter
-
Billedkunstkursus
-
Og meget mere
Det skal bemærkes, at der ikke gives støtte til forplejning og kommercielle formål.
Kriterier for puljen:
-
Aktiviteterne skal være målrettet børn, unge og familier.
-
De skal være offentligt tilgængelige.
-
De skal ligge i sommer- og/eller efterårsferien.
-
Aktiviteter, der er nytænkende og bidrager til større mangfoldighed i ferieudbuddet, prioriteres højest.
-
Inddrager gerne idræts- og kultur-uvante børn og unge.
Hvem kan søge tilskud:
Alle kan ansøge, dog har foreninger og kulturaktører fortrinsret, når puljen fordeles.
Vi opfordrer dog også lokalråd, enkeltpersoner og selvejende institutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune, der har lyst til at skabe gode oplevelser for børn og unge, til at søge puljen.
Puljens beløb:
90.000 kr.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er d. 1. april 2026