start på hovedindhold

Slå i gang puljen

Søg tilskud til små, lokale projekter, der hurtigt kan sættes i gang og styrker fællesskab, udvikling og bæredygtige initiativer.

Kultur, fritid og lokalsamfund

I 2026 er der afsat 150.000 kr. til Slå i gang-puljen.

Puljen er skabt for at støtte mindre, lokale projekter, som hurtigt kan sættes i gang og gennemføres. Hvert projekt kan få op til 10.000 kr. i støtte.

Hvem kan søge?

  • Foreninger og selvejende institutioner
  • Enkeltpersoner, hvis projektet er almennyttigt og kommer en bred gruppe borgere til gavn. (Som enkeltperson skal man dog være opmærksom på, at man kan blive beskattet af tilskuddet).

Formålet med puljen

Puljen støtter projekter, der opfylder et eller flere af følgende kriterier:

  • Præsenterer nye idéer og skaber nye muligheder for lokalområdet
  • Omhandler formidling og kommunikation
  • Udarbejder forundersøgelser eller skitser til større projekter
  • Bidrager til landsbyforskønnelse og etablering af pausepladser
  • Bidrager til fællesskaber
  • Afsøger nye fælleskabende tiltag omkring klima og biodiversitet.

Kriterier for støtte

For at komme i betragtning skal projektet:

  • Have egenfinansiering eller anden støtte – fx frivilligt arbejde, crowdfunding, eller økonomisk bidrag
  • Være gennemført inden for 3 måneder
  • Ikke være påbegyndt, når der søges
  • Ikke omhandler drift eller vedligeholdelse, fx:
    o Vedligeholdelse af områder og bygninger
    o Administration af hjemmesider
    o Revision, generalforsamlinger, handleplaner, vedtægter og interne møder

Projekter, der er innovative, nytænkende og kommer flest muligt til gavn, vil blive prioriteret.

Sådan behandles ansøgninger

Puljen administreres af Fynsland, som er paraplyorganisationen for lokalrådene i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunens landdistriktskoordinator er tovholder og står for den administrative understøttelse.

Kultur- og Lokalsamfundsudvalget bliver orienteret om de projekter, der får støtte.


Hvornår kan der søges?

Der kan søges løbende – så snart du har en idé, der opfylder kriterierne, er du velkommen til at sende en ansøgning.