Mindfulness

Mindfulness er et gratis tilbud til dig der ønsker nyt redskab til at håndtere psykiske problemstillinger eller kroniske smerter.

Er din hjerne af og til sat på automatpilot? Det er den, når tankerne hele tiden vandrer, når tankerne er i fortiden eller fremtiden, når sindet kommenterer, vurderer, kritiserer og bekymrer sig.

Hvem kan benytte tilbuddet

Borgere over 18 år, hvor psykiske lidelser herunder stress, angst og lettere depression og/eller kroniske smerter udgør en væsentlig sundhedsrisiko, samt borgere som har været igennem et kræftrehabiliteringsforløb.

Hvad er formålet med tilbuddet 

At du opnår bedst muligt udgangspunkt for håndtering af psykiske problemstillinger og kroniske smerter, som er en forudsætning for at bevare eller forbedre dit funktionsniveau og mestringsevne.

Træning i at øge evnen til at kunne hvile i sig selv og være helt tilstede.

Du lærer Mindfulness meditations- og opmærksomhedstræning trin for trin.

Du bliver opmærksom på automatiske tankemønstre og lærer at fastholde nuet og være nærværende. Din opmærksomhed og koncentration styrkes.

Hvordan foregår forløbet

Mindfulness-forløbet består af 8 gange af 2 timers varighed, hvor man mødes en gang om ugen i gruppen.

Du skal selv afsætte 30 minutter dagligt til hjemmetræning.

Du får udleveret en CD med øvelser som du skal praktisere.

Undervisningen er gruppebaseret, dog er der ikke tale om gruppeterapi, men træning i forskellige guidede meditationsøvelser, kropsscanning, siddende meditationsøvelser og lette yoga øvelser.

Hvordan tilmeldes jeg tilbuddet

Yderligere information og ansøgning om deltagelse skal ske ved at kontakte os.

Du får besked, om du er optaget på kurset ca. 10 dage før opstart.

Næste kursus

Faaborg: d. 12. januar 2026, kl. 13.00-15.00, Mellemgade 15, 5600 Faaborg 

Henvisningsskema til mindfulness

Skemaet kan udfyldes elektronisk via borger.dk

Mindfulnessøvelser

Find Mindfulnessøvelser her

Eller hent appen Soundcloud og installer den på mobiltelefon eller Ipad. Skriv "Det mobile sundhedscenter" i søgefeltet.

Appen kan hentes i Apples App Store eller i Google Play