Stress, depression og angst
Lider du af stress, lettere depressioner eller angst har vi et tilbud målrettet dig.
Vi har et tilbud til dig der ønsker hjælp til at håndtere stress, depression eller angst.
Hvem kan benytte tilbuddet
Tilbuddet er til borgere med angst, stress og lettere depressioner.
De henviste må ikke have misbrugs- eller alkoholproblemer og de skal være meget motiverede for at komme ud af den onde cirkel.
Hvad er formålet med tilbuddet
Forløbet er rettet mod at sætte en selvhjælpsproces i gang ved at give deltagerne indsigt i de mekanismer, der fremkalder og vedligeholder negative tanke- og reaktionsmønstre.
Deltagerne lærer at bruge værktøjer til at kunne tackle uro, bekymring og angst. Der tages afsæt i kognitiv terapi, meditation, nærværs-træning og naturterapi.
Hvad består tilbuddet af
Forløbet strækker sig over 8 gange á 2,5 timer.
Næste kursus starter august 2026
Alle gange foregår i naturen med deltagelse af fysioterapeut og mindfulnessinstruktør, der som kursusleder deltager alle gange. Der deltager også en psykolog flere gange i forløbet.
Derefter mulighed for et selvhjælpsgruppeforløb via Møde- og Værestedet Huset i Faaborg
Hvordan tilmeldes jeg tilbuddet
Yderligere information og ansøgning om deltagelse skal ske ved at kontakte os.