Genoptræning og rehabilitering

Du kan få tilbud om gratis træning, hvis du er svækket på grund af sygdom.

Formålet med genoptræning

Genoptræning skal hjælpe dig med at få det bedste funktionsniveau og blive bedre til at klare hverdagen. Målet er også at støtte dig i at leve mere selvstændigt, deltage i samfundet og få bedre livskvalitet.

Hvem kan få genoptræning?

Du kan få genoptræning, hvis dit helbred er blevet svækket – fx efter sygdom eller hospitalsindlæggelse.
          • Hvis du har været indlagt, vurderer lægen, om du har brug for genoptræning.
          • Sygehuset laver en plan og sender den til kommunen.
          • Kommunens træningsafdeling kontakter dig senest 4 dage efter,
          og du starter træningen inden 7 dage.

Du kan også blive henvist af din egen læge eller hjemmeplejen – eller selv kontakte træningsafdelingen og høre om dine muligheder.

Genoptræning gives efter Serviceloven §86 eller Sundhedsloven §140.

Hvordan foregår genoptræningen?

Du laver sammen med en terapeut en plan og mål for din træning.
          • Træningen foregår som regel på et træningscenter – enten alene eller på hold.
          • Hvis du har brug for det, kan træningen foregå hjemme hos dig.
          • Du kan få forlænget dit forløb, hvis der er behov.

Hvis kommunen ikke kan tilbyde dig træning inden 7 dage, har du ret til at vælge en privat leverandør via www.mingenoptraening.dk.

Praktisk information

          • Afbud:
Du skal melde afbud, hvis du ikke kan komme. Hvis du udebliver uden afbud to gange, afsluttes din træning.
          • Tavshedspligt:
Alle medarbejdere har tavshedspligt. Du skal give samtykke, hvis terapeuten skal dele oplysninger med fx læge, sygehus eller jobcenter.
          • Transport:
Du skal som udgangspunkt selv sørge for transport. Hvis du ikke kan, kan du høre om      kørselsordninger ved at kontakte os.
          • Information og journal:
Du har ret til at få information om din sygdom og genoptræning. Terapeuten skriver journal, og du har ret til at læse den.

Hvis du vil vide mere