Søg tilladelse til bade- eller bådebro

I henhold til Lovbekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007 om bade- og bådebroer må man ikke opføre bade- og bådebroer på søterritoriet uden tilladelse. Det er kommunen, der behandler ansøgninger om opførelse af åbne bade- og bådebroer, jf. bekendtgørelsen.

Administrationsgrundlaget bygger på bekendtgørelsen og Udkast til vejledning om bade og bådebroer fra Kystdirektoratet (17-12-2007).

Generelt - baggrund

Kommunens kyststrækning mod Det Sydfynske Øhav har stor landskabelig og rekreativ værdi for kommunen. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til naturen, landskabet og offentlighedens adgang til at gå en tur langs stranden, når der sættes bade- og bådebroer op.

En del af kommunens kyst er præget af bebyggelse, havne og badestrande, mens andre strækninger af kysten er uberørte med klinter, strandenge, nor og holme, der er vigtige landskabs-værdier. Der er et aktivt maritimt friluftsliv i kommunen, og der er gennem tiden bygget mange broer til rekreative formål især i forbindelse med bynær og tæt bebyggelse. De mange bade- og bådebroer ved kommunens kystbyer kan være med til at understrege områdets maritime tilknytning, men de kan også være dominerende elementer i kystlandskabet.

Antallet af broer har som i resten af landet været stigende de seneste år. Det har skabt et behov for et samlet administrationsgrundlag med nogle overordnede retningslinjer for, hvor og hvordan kommunen kan meddele tilladelse til at opføre nye eller renovere/udbygge eksisterende private eller fælles bade- og bådebroer.

Retningslinjerne forslås knyttet til en zoneinddeling af kysten, der afspejler de forskellige beskyttelsesinteresser.

Målsætninger for administrationen

Med afsæt i kommunens Naturstrategi, Kulturstrategi og Kommuneplanen opstilles følgende mål:

• At fastholde og styrke beskyttelsen af de landskabelige værdier langs kysten, herunder at sikre friholdelse af de mere uberørte og åbne kysstrækninger for udbygning med bade- og bådebroer, og
• At de helt bynære kystkulturmiljøer med mange mindre bade- og bådebroer kan bibeholdes og sikres en tidssvarende udvikling.

Retningslinjer og zoneinddeling

Zoneinddelingen skal være med til at tage hensyn til de landskabelige værdier for fortsat at kunne bevare uberørte kyststrækninger. Kysten er inddelt i de tre zoner ud fra tilstedeværelsen af broer i dag, områder med særlige interesser for friluftslivet og campingpladser samt ud fra kystens beskyttelsesinteresse i form af landskabsværdier og følsom natur. Se kort over zoneinddelingen af kommunens kyststrækninger.

Områder med erhvervshavne, lystbådehavne og moleanlæg administreres af Kystdirektoratet, hvorfor disse områder er uden for zoneinddelingen.

Tilladelseszone (Grøn):

Omfatter bebyggede kystområder, hvor private og fælles bade- og bådebroer er almindelige og typiske for området.

• Her vil der som udgangspunkt blive givet tilladelse på vilkår til at bygge nye bade- og bådebroer.
• Broerne skal tilpasses landskab og eksisterende kulturmiljø.

Betinget zone (Gul):

Omfatter strækninger med få broer, der typisk er fællesbroer ved offentlige badestrande, fællesarealer til campingpladser, sommerhus- og boligområder eller strækninger udpeget som sårbart kystkulturmiljø.

• Her kan der forventes tilladelse til at bygge fællesbroer med offentlig adgang.
• Ved eventuel tilladelse skal der tages hensyn til kultur- og landskabsværdierne, og derfor skal der være en rimelig afstand imellem broerne.

Friholdelseszone (Orange):

Omfatter kyststrækninger, hvor der i dag er få eller ingen bade- og bådebroer. Der er tale om værdifulde landskaber, bufferområder til værdifuldt landskab, fredede områder, Natura 2000 områder og særlige geologiske beskyttelsesområder.

• Her vil der som udgangspunkt ikke blive givet tilladelse til nye bade- og bådebroer.
• Undtagelsesvis kan der, af hensyn til erhvervs- og maritime interesser, gives tilladelse til nye bade- og bådebroer.

Generelle retningslinjer for tilladelser til at opstille bade- og bådebroer

• Bådebroer forbeholdes joller. Større fartøjer henvises til havneanlæg.
• Tilladelse til nye broer forudsætter, at der som hovedregel skal være adgang for offentligheden til kortvarige ophold på broen på eget ansvar.
• Bade- og bådebroer må ikke afmærkes med skilte, der forbyder offentlighedens adgang.
• Når en bade- eller bådebro ikke har været opført i 3 på hinanden følgende år (kommunens praksis) vil der skulle søges om ny tilladelse upåagtet, at der tidligere har været en lovlig bro. Dette gælder også selvom der har været en bro før 1975.
• En renovering, hvor den eksisterende bro opføres i ny konstruktion eller nye materialer, kræver fornyet tilladelse.

En bade- og bådebro må ikke forhindre eller besværliggøre offentlighedens adgang langs stranden, jf. Naturbeskyttelseslovens § 22-26.

Forhold til eksisterende bade- og bådebroer

Der eksisterer langs kysterne et betydeligt antal private bade- og bådebroer, for hvilke der ikke er udstedt tilladelse. Indtil 1975 havde en grundejer ret til uden tilladelse ud for egen kystejendom at opføre en åben pælebro, når den ikke var til ulempe for almenheden, vanddybden ved broen ikke var større end 1,5 m, og når anlægget udelukkende anvendtes af ejeren selv.

Hvis en bro af nævnte art er etableret før 1975, må den således betragtes som lovlig, selv om der ikke er givet tilladelse til broens etablering.

Er broen opført efter 1975 uden tilladelse er den ulovlig. En ansøgning om lovliggørelse skal behandles som en almindelig ansøgning om nyopførelse og ud fra de foreslåede retningslinjer og zoneinddelingen.

Praksis i Faaborg-Midtfyn Kommune er, at en bro vurderes opsat kontinuerligt, selvom der har været enkelte år, hvor den ikke ses på luftfoto (da luftfotos kan være taget tidligt på året). Hvis en broejer anfører, at broen ikke kræver tilladelse (fordi den har været opført kontinuerligt siden før 1975) vil vi bede vedkommende om at bidrage til sagens oplysning ved at indsende dokumentation i form af fotografier af broen eller fx regninger for reparationsarbejde. På den måde kan ”huller i tidsserien” måske fyldes ud.

Behandling af ansøgninger og vilkår for tilladelser

Sådan skal en bade- og bådebro se ud:

• En bade- og bådebro skal udføres som en let konstruktion. Det kan fx være enten en åben pælebro eller en flydebro med glidebeslag. En bro skal så vidt muligt, af hensyn til kyst-kulturen, opføres i træ. Ønskes benyttet andre typer materiale skal det oplyses ved ansøgning til kommunen. Uanset materialevalg skal det holdes i neutrale og matte natur-farver (træfarvet, sortbejdset eller grå).
• Broen må ikke være længere end højst nødvendigt og som udgangspunkt maks. 50 m lang.
• Broen bør ikke være bredere end højst nødvendigt, og maksimalt være 1,5 meter bred, medmindre særlige forhold taler for andet.
• Broen bør være så lav som mulig og som udgangspunkt maks. 1 m høj over normal daglig vande (dansk nulkote).
• En bade- og bådebro må ikke belyses, møbleres eller forsynes med skørt eller lignende. Den kan forsynes med en sidebro med en bredde svarende til bredden af broen (maks. 1,5 m) og sidebroen må løbe langs med broen i en længde af maksimalt op til 3 m (se bilag 1), medmindre helt særlige forhold taler for andet. Bådehejse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet.
• Bade- og bådebroernes udseende og konstruktion skal efterleve bestemmelser i en eventuel lokalplan for området.
• Landgangsdelen må ikke forhindre eller besværliggøre offentlighedens adgang langs stranden.
• Der må ikke uden tilladelse foretages uddybning/klapning omkring broen.

Ansøgningen skal indeholde:

• Præcis angivelse af placering på kort, samt matrikelkort over den ejendom, ud for hvilken broen ønskes placeret.
• Oplysninger om ejerforhold med matrikelnummer.
• Oplysninger om ejers retlige adgang til kystarealet.
• Evt. anden ejers skriftlige samtykke om ret til adgang på kystarealet.
• Plantegning af broen, med angivelse af længde og bredde.
• Profiltegning af broen med angivelse af dennes højde over vandet og vanddybde langs broen.
• Oplysninger om broens materialer, konstruktion og farvevalg.
• Oplysninger om hvorvidt bro og pæle agtes at tages ind i vinterperioden.

Ansøgning om opførelse af bade- og bådebroer skal sendes til Natur og Landskab

Høring og offentliggørelse af afgørelser

• Når kommunen modtager en ansøgning sendes den i 14 dages høring hos naboerne ved kysten.
• Hvis naboerne har bemærkninger, får ansøger en kopi, og bemærkningerne indgår i kommunens vurdering.
• Når kommunen har truffet en afgørelse, meddeles enten
  - afslag, som kan påklages til Kystdirektoratet, eller
  - tilladelse, som kan udnyttes efter klagefrist. Naboer og andre klageberettigede får kopi af tilladelsen.

Vilkår til tilladelse til etablering af en ny bro og renovering af en eksisterende bro

I forbindelse med, at der gives tilladelse til nye broer eller til renovering af eksisterende broer, opstilles der standardvilkår.

Tilladelsen gives på følgende vilkår:

1. Broen må kun benyttes som bade- og bådebro.
2. Broen bør opsættes mindst 5 m fra naboskel. Ønskes den opsat tættere på kræver det skriftlig tilsagn fra nabo.
3. Broen skal være tilgængelig for offentligheden.
4. Tilladelsen følger matriklen og må ikke overdrages til andre. Broen og tilladelsen overdrages sammen med ejendommen, men under forudsætning af, at den nye ejer gøres bekendt med vilkårene for broens tilstedeværelse.
5. Der må ikke uden tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af broen eller dens placering. Broen må ikke møbleres eller forsynes med læhegn.
6. Ejeren skal vedligeholde broen i god og forsvarlig stand. Hvis broen helt eller delvist ødelægges og ikke straks genopføres, skal alle rester fjernes fuldstændigt, og området skal retableres til sådan en stand som var til stede før broens etablering. Tilladelsen bortfalder, hvis broen ikke er genopført senest 3 år efter ødelæggelsen.
7. Ved etablering af broen må der ikke foretages ændringer af strandarealet, og broen må ikke række ind over strandarealet eller i øvrigt hindre eller vanskeliggøre almenhedens færdsels- og opholdsret langs og på kysten, jf. Naturbeskyttelseslovens § 22-26.
8. Nedlæggelse af bade- og bådebroer skal meddeles til Faaborg-Midtfyn Kommune.
9. Udføres konstruktionen i andre materialer end træ skal Naturstyrelsen høres om ansøgningen. (Bekendtgørelse om bade- og bådebroer, §2, stk. 1). Af hensyn til miljøet må broen ikke bestå af, eller males/efterbehandles med miljøskadelige produkter.

Jf. Farvandsvæsenets standardvilkår for bade- og bådebroer sendt til de danske kystkommuner 7. december 2009 skal følgende punkter overholdes:

• Under broens opførelse skal den yderste del afmærkes med et sort flag på en stage, der rækker mindst 2 meter over vandoverfladen.
• Hvis broen delvis inddrages om vinteren, skal de til enhver tid yderste 4 pæle række mindst 2 m op over vandet. Er der ikke pæle over vandet, må ingen del af broen række mere end 20 cm op over eksisterende havbund.
• Broen må ikke afmærkes eller forsynes med belysning uden efter forudgående tilladelse fra Farvandsvæsenet. Farvandsvæsenet kan til enhver tid kræve, at broen afmærkes for ejers regning.

Det skal yderligere præciseres;

• At Faaborg-Midtfyn Kommune med tilladelsen ikke har sagt god for konstruktionens sikkerhed eller stabilitet.
• At tilladelsen ikke fritager ejeren for evt. civilretsligt ansvar, der måtte opstå i forbindelse med broens tilstedeværelse.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter datoen for tilladelsen.

Klagemulighed

Afgørelser i sager om bade- og bådebroer kan påklages til Kystdirektoratet, jf. § 4 i Lovbekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007 om bade- og bådebroer. Klagefristen er 4 uger og broen må ikke opføres før klagefristen er udløbet.

Skriftlig klage over afgørelsen sendes til Faaborg-Midtfyn Kommune, der videresender klagen til Kystdirektoratet. Klagen skal indeholde bemærkninger, den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i grundlaget for afgørelsen.

Klageberettigede er den, afgørelsen er rettet til, og enhver, der må antages at have en væsentlig individuel interesse i sagen. Afgørelsen kan endvidere påklages af Danmarks Naturfrednings-forening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark og Fritidshusejernes Landsforening.

Det siger loven

Etablering af bade- og bådebroer er reguleret af Kystbeskyttelsesloven og nærmere fastlagt i bekendtgørelse om bade og bådebroer LBK nr. 232 af 12/03/2007.

Reguleringen af bade- og bådebroer skal ske ud fra en afvejning af en række hensyn, bl.a.:

• Kystlandskabets bevarelse og genskabelse.
• Naturens frie udfoldelse.
• Den rekreative udnyttelse af kysterne.
• Sikring af den eksisterende rekreative adgang langs kysterne (Kystbeskyttelseslovens § 1).

En bade- og bådebro må ikke forhindre eller besværliggøre offentlighedens afgang langs stranden jf. naturbeskyttelseslovens § 22-26 (§ 2, stk. 3).

Kommunalbestyrelsen

• skal give tilladelser til at opføre bade- og bådebroer (§ 2, stk. 1).
• fastsætter vilkår for tilladelsen (§ 3, stk. 1).

Kystdirektoratet skal behandle ansøgning om

• bade- og bådebroer, der udføres som en mole eller tilsvarende, der forhindrer den frie vandgennemstrømning langs kysten,
• tilladelse til broer og moler i erhvervshavne og lystbådehavne, og
  opsætning af bådehejs samt fortøjningspæle, der ikke indgår i selve broen.

Broer opsat før 1975 er lovlige, såfremt de har eksisteret kontinuerligt, og såfremt der ikke har været foretaget væsentlige ændringer eller udvidelser.

Bade- og bådebroer på søer og ved vandløb

Bekendtgørelsen omfatter alene broer på søterritoriet. Broer ved søer og vandløb er ikke omfattet. En bade- og bådebro indlands skal derfor behandles som opførelse af anlæg i by- og landzone i henhold til planloven og naturbeskyttelsesloven.

Vedtaget 25. oktober 2016