Datateknikerelev med speciale i infrastruktur til IT Service og Drift – Faaborg-Midtfyn Kommune
Er du udpræget teamplayer og brænder for at løse tekniske opgaver – både når det drejer sig om servere, netværk, scripting og teknisk support til brugerne?
Vi søger en engageret datateknikerelev til vores team, IT Service og Drift, som har ambitioner om at specialisere sig inden for infrastruktur.
Det er vigtigt, at du har evnerne til at omsætte din læring fra skoleophold til konkret handling. Du skal være servicemindet og trives i samspillet mellem teknik og mennesker, da det bliver en af dine vigtigste styrker.
Om jobbet
Som datateknikerelev vil du indgå i et team på 15 kolleger, hvor du vil få rig mulighed for at lære nyt og sætte din viden i spil. Du kan blandt andet se frem til følgende:
- Yde telefonisk- og skriftlig support til brugerne
- Identificere og løse IT-relaterede fejl og brugerfejl
- Installere og konfigurere servere, netværksudstyr og øvrige IT-installationer
- Bidrage til at sikre, at driften kører og der følges med udviklingen på området
Igennem din uddannelsesperiode vil du indgå i et stærkt fagligt fællesskab med dygtige teknikere, supportere og digitaliseringskonsulenter.
Vi tilbyder
- Et alsidigt job med mulighed for både teknisk fordybelse og bred opgaveløsning
- Fokus på læring, trivsel, sparring og et godt arbejdsmiljø
- Frihed under ansvar og en uformel tone i hverdagen
Om dig
Vi søger en datateknikerelev, der har lysten og evnerne til at lære nyt. Du skal også være i stand til at lære fra dig, hvis du har gode idéer eller nye perspektiver med fra dine skoleophold, som vi kan lære af. Vi ser nemlig læring gå begge veje, så vi sammen skaber udvikling i vores organisation.
Det er afgørende, at du kan tage ansvar for egen læring og har evnerne til arbejde både selvstændigt og målrettet med dine opgaver – selvfølgelig med hjælp fra dine kolleger. Det er en fordel, hvis du har erfaring med opsætning af virtuelle servere og netværksløsninger.
Du skal have bestået grundforløbet (GF2) på uddannelsen som IT-supporter ved tiltrædelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Det er et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil (kategori B). Hvis du er under 18 år ved indgåelse af uddannelsesaftale, vil det være et krav, at du opfylder kravet indenfor et år efter du er blevet myndig.
Hvem er vi?
IT, Sikkerhed og Digitalisering består af en afdelingsleder, to teamledere og 25 medarbejdere fordelt på tre teams: Digitalisering og Projektstyring, Informationssikkerhed samt IT Service og Drift. Afdelingen er organisatorisk forankret i fagområde Arbejdsmarked, men yder service og drift for hele Faaborg-Midtfyn Kommune.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Læs mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Du får løn i hele din uddannelsesperiode.
Stillingsbetegnelse: Datateknikerelev
Arbejdssted: Rådhusvænget 27, 5856 Ryslinge
Arbejdstid: 37 timer om ugen
Tidsbegrænset stilling med tiltrædelse enten midt juni eller d. 1. august 2026 efter aftale.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller om os, er du velkommen til at kontakte teamleder Peter Broch Rasmussen på telefon 72 53 13 88.
Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Vi skal have modtaget det senest mandag d. 30. marts 2026, kl. 23.59. Medsend dokumentation for gennemførsel af grundforløb og eventuelt andre relevante dokumenter – gerne karakterer.
Du skal kontakte en erhvervsskole med henblik på at få udarbejdet en realkompetencevurdering (RKV), hvis du ikke har fået den lavet endnu. Den skal sendes med, når du ansøger stillingen.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 9. april 2026.
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Faaborg-Midtfyn Kommune er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!