start på hovedindhold

Vil du være SOSU-elev i Faaborg-Midtfyn kommune?

Er du klar til at tage ansvar for dine medmennesker, din egen fremtid og din uddannelse og bliver du motiveret af, at være med til at give sårbare mennesker hjælp og støtte i livet, så send os en ansøgning og du vil høre fra os!

Vi søger elever til følgende uddannelsesforløb

Vær venligst opmærksom på uddannelsesstarter og ansøgningsfrister for de forskellige forløb.

Vi samarbejder kun med SOSU-Fyns skoler i Svendborg og i Odense

  • Elever til Grundforløb 2:
    • Optag juni 2026 for elever med gymnasial baggrund med start den 24.08.26.
      • Ansøgningsfrist den 12.07.26
    • Optag september 2026 med start den 16.09.26.
      • Ansøgningsfrist den 02.08.2026
    • Optag september 2026 for elever med gymnasial baggrund med start den 09.12.26
      • Ansøgningsfrist den 01.11.2026
         
  • Elever til Hovedforløbet til SSA + SSA-EUX og SSH:
    • Optag juni 2026, med start den 22.06.26 (EUX den 23.06.26)
      •  Ansøgningsfrist den 12.05.26
    • Optag oktober 2026, med start den 26.10.26.
      • Ansøgningsfrist den 16.09.26
      • OBS – disse optag starter kun i Odense!
         
  • Elever til EUV1:
    • Optag august 2026 med start den 03.08.26
      • Ansøgningsfrist den 13.07.26
         
  • Merit-elever:
    • Dig som er uddannet SSH og søger at videreuddanne dig til SSA.
    • Dig som tidligere har været i gang med hovedforløbet til SSA, SSH eller sygeplejeuddannelsen
      • Ingen ansøgningsfrist, men du skal være opmærksom på, at vi behøver 4-6 uger fra vi modtager din ansøgning til en mulig ansættelsesstart kan finde sted

Om uddannelserne og din ansøgning

Grundforløb 2

Langt de fleste elever skal starte med et GF2. Forløbet tager 20 uger, afhængig af din uddannelsesbaggrund. Har du en gymnasial uddannelse, vil din GF2 blive afkortet, så det kun tager 8 uger.

Et bestået GF2 giver adgang til hovedforløbet for den uddannelse, du har søgt ind på.

Du skal have ansøgt om optagelse på GF2, før du søger om ansættelse hos os. Det gør du på optagelse.dk. Efter du har ansøgt på optagelse.dk, vil du blive kontaktet af en vejleder fra SOSU-Fyn og få lavet din personlige uddannelsesplan via en RKV (realkompetencevurdering). Denne uddannelsesplan skal du vedhæfte din ansøgning til os. Har du travlt med at sende din ansøgning og har du endnu ikke modtaget din uddannelsesplan, så medsend din kvittering for at du har ansøgt om optagelse på SOSU-Fyn via optagelse.dk og/eller en dato for din RKV.

EUV1

Er du over 25 år, og har du mere end to års relevant erhvervserfaring, så har du mulighed for at tage uddannelsen til social- og sundhedshjælper på 17 uger.

På EUV1-uddannelsen skal du ikke i praktik, da du allerede har den relevante erhvervserfaring. Din uddannelse foregår derfor kun på skolen. Her får du teoretisk viden, konkrete værktøjer og et uddannelsesbevis. På denne uddannelse, skal du ikke have GF2

Før du ansøger hos os, skal du godkendes til uddannelse af SOSU-Fyn. Læs mere på SOSU-Fyns studievejledning

Du kan både tage uddannelsen på SU, eller gennem en ansættelse i en kommune.

SSH / Social- og sundhedshjælperelev

For at starte på hovedforløbet, skal du have GF2 først. Har du taget det tidligere, så kontakt Vejledning på SOSU-Fyn, som kan vurdere og det stadig gælder.

Som SSH, kommer du tæt på de mennesker, du arbejder med og du kommer i borgernes eget hjem. Du giver dem omsorg og pleje, og du hjælper dem tættere på smil og et godt liv. Derfor er dit hjerte et lige så vigtigt værktøj som dine hænder og dit hoved. Du uddanner dig især til at arbejde med de ældre borgere, og du bliver den fagperson, som de ser mest til i hverdagen. Du lærer også, hvordan du bruger dig selv og dine personlige egenskaber aktivt i dit arbejde.

SSA / Social og sundhedsassistentelev inklusiv Digi-tech

For at starte på hovedforløbet, skal du have GF2 først. Har du taget det tidligere, så kontakt Vejledning på SOSU-Fyn, som kan vurdere om det stadig gælder.

Som SSA bliver du en nøgleperson i det danske sundhedsvæsen og du kommer til at spille en væsentlig rolle for den enkelte borgers trivsel og livssituation. Du vil lære at løse opgaver der strækker sig fra daglig omsorg og pleje, til tilrettelæggelse og udførelse af rehabiliterende tiltag og medicinhåndtering, for erfaringer indenfor det psykiatriske område og får en oplæringsperiode på et sygehus. Du vil også skulle samarbejde med mange forskellige faggrupper.

Som SSA-elev, har du også mulighed for at fordybe dig i Velfærdsteknologi, specielt hvis du vælger at søge på Digi-Tech-linjen.

SSA-EUX. Social- og sundhedsassistent med Gymnasial uddannelse

Vælger du en SSA-EUX, tager du en Social- og sundhedsassistentuddannelse, samtidig med en gymnasial uddannelse. Du skal vælge retningen allerede fra GF1.

Vi ansætter SSA-EUX-elever fra GF2.

HJÆLP !!! – Hvad nu?

Der er mange muligheder og mange måder at komme ind i uddannelserne på. Derfor kan det være svært at finde rundt i.

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre i forbindelse med din ansøgning til Faaborg-Midtfyn Kommune, så kan du kontakte os på sosuelever@fmk.dk, så vil vi kontakte dig (husk at skrive dit telefonnummer og hvad det drejer sig om)

Du kan også ringe til Uddannelseskoordinator Iben Brøndum på 7253 1143. Tager hun ikke telefonen, så skriv en SMS, så vil du blive ringet op.

Hvis du er i tvivl om hvordan du søger på GF2 eller hvad der kræves af dig for at komme ind på uddannelsen, så kontakt vejledningen på SOSU-Fyn

Løn

Du får løn under hele ansættelsen – både når du er på skole og i oplæring

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst

Under 25 år:

Er du berettiget til alm elevløn

25 år eller over:

Voksenelevløn:

  • Du skal være fyldt 25 år ved uddannelsens start.
  • Du skal have mindst 1 års relevant erhvervserfaring indenfor de seneste 4 år, med minimum 24 timer om ugen i gennemsnit. Det kan være som ufaglært hjemmehjælper, handicaphjælper, plejehjemsmedhjælper eller lignende. Du skal være ansat på kontrakt og ikke løstansat afløser.

For at vi kan godkende din erhvervserfaring, så du kan få voksenelevløn, skal vi have et korrekt udfyldt skema fra din/dine tidligere arbejdsgivere – Medbring det til samtalen

Voksenlærlingeløn:

  • Du skal være fyldt 25 år ved uddannelsens start
  • Du skal kontakte jobcenteret i din hjemkommune og bede dem om at vurdere, om du er i en af målgrupperne for voksenlærlingeløn.
  • Vi kræver dokumentation fra dit jobcenter på, at du er i målgruppen, for at kunne tilbyde dig voksenlærlingeløn.
  • Efter din ansættelse laver vi den endelige ansøgning, som sikrer dig din løn.

Læs mere om løn under uddannelse

Når du bliver elev i Faaborg-Midtfyn kommune

Du kommer til os med det sidste nye i vores fag og dine nye øjne på vores arbejde og dine spørgsmål, er med til at udvikle os og gøre os dygtigere, også derfor er du vigtig for os. Til gengæld arbejder vi hele tiden på at gøre vores læringsmiljøer endnu bedre. Som et hold elever sagde til et afslutningsarrangement; "I kan skrive i annonceteksten, at I passer godt på jeres elever"

  • Du kommer i oplæring på et eller flere af vores oplæringssteder i Faaborg-Midtfyn kommune. Det er vores uddannelseskoordinatorer, der fordeler elever.
  • Du kommer til at varetage opgaver, som ligger tæt op ad dine praktikmål og opgaver, som handler om at få hverdagen i fællesskabet til at fungere, på lige fod med dine kollegaer
  • Du får en oplæringsvejleder i hver af dine oplæringsperioder til støtte, vejledning og faglig sparring
  • Du får timer til vejledning og fordybelse 
  • Du arbejder målrettet med din uddannelse og dine arbejdsopgaver og udviser gå-på-mod og vedholdenhed

Transport

Du skal være opmærksom på, at vi er en stor geografisk kommune og vi kan ikke love, at du får oplæringsplads nær din bopæl. Den kollektive trafik dækker ofte ikke det behov du kunne få efter tildeling af et oplæringssted.

Din ansøgning

Til alle ansøgninger, skal du uploade:

  1. Motiveret ansøgning hvor du, med dine egne ord, bl.a. beskriver hvorfor denne uddannelse er vigtig for dig.
  2. Bevis for afsluttet GF2 eller dokumentation på at du er i gang med GF2
  3. CV med bilag for relevante uddannelser og arbejdserfaring
  4. Den uddannelsesplan fra SOSU-Fyn du har fået tilsendt ved optagelsen på skolen eller en kvittering for, at du har søgt ind på GF2
  5. Over 25 år – dokumentation for berettigelse til voksenelevløn eller voksenlærlingeløn (se under Løn)

Tjek under den uddannelse du søger ind på, om der er specielle ting du skal være opmærksom på at vi skal have.

Søg stillingen