Beredskab og krise
Kommunen har et beredskab, hvis der sker noget uventet som ulykker, katastrofer og forsyningssvigt.
Forberedt på kriser
Myndighederne anbefaler, at du forbereder dig på en krise, så du kan klare dig selv i tre døgn.
Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler, at du og din husstand skal kunne klare jer selv i tre døgn.
Hvis du og din familie kan klare jer selv i tre døgn, kan myndighederne fokusere på at hjælpe udsatte og håndtere krisesituationen.
Du kan opbygge dit hjemmeberedskab over tid. Myndighedernes råd omfatter:
- Drikkevand (3 liter pr. person pr. døgn)
- Mad til tre døgn
- Medicin og førstehjælpskasse
- Hygiejneartikler som fx toiletpapir, hånddesinfektion, bind, tamponer osv.
- Varme som fx tæpper og stearinlys
- Andre fornødenheder som fx lys, batterier og powerbanks
- FM-radio, der kører på batterier, solceller eller håndsving
På Styrelsen for Samfundssikkerheds hjemmeside kan du læse mere om rådene, hente en tjekliste og finde svar på ofte stillede spørgsmål:
Det kommunale kriseberedskab
Kommunen har et beredskab i tilfælde af ulykker, katastrofer og forsyningssvigt.
Faaborg-Midtfyn Kommune har et kriseberedskab, som i uventede situationer som forsyningssvigt, ulykker eller katastrofer hurtigt kan samles. Beredskabet skal sikre, at kommunens funktioner i videst muligt omfang kan opretholdes og fungere på trods af den uventede situation.
Du finder kommunens beredskabsplan her:
Kommunens kommunikation under kriser
Kommunens hjemmeside og sociale medier skal sikre borgerne nem adgang til vigtig information under en krise.
I en krisesituation til Faaborg-Midtfyn Kommunes hjemmeside, fmk.dk, blive brug til at sikre borgerne nem og hurtig adgang til vigtig information.
Også kommunens Facebookside vil blive brugt til at dele oplysninger, ligesom lokalpressen vil blive inddraget i formidlingen.
Krisestaben bestræber sig på at opretholde et højt, præcist og rettidigt informationsniveau tilpasset situationen.
Alle borgere opfordres til at holde sig orienteret på fmk.dk og i de relevante medier under en krise.
Beskyttelsesrum
Få info om beskyttelsesrum hos Beredskab Fyn.
Det er Beredskab Fyn, der har myndighedsansvaret for beskyttelsesrum.
På Beredskab Fyns hjemmeside kan du læse mere om beskyttelsesrummene:
Voldsomt vejr og oversvømmelser
Få info om hvordan du kan forberede dig ved meldinger om voldsomt vejr og oversvømmelser.
Ekstremregn og skybrud
Hvert år sker det, at vi i Danmark får nedbør i så store mængder, at det skaber oversvømmelser. Det kan være til stor gene for dig som boligejer, hvis din grund eller ejendom bliver ramt af oversvømmelse. Læs mere om, hvad du skal gøre, og hvad kommunens ansvar er, ved kraftig nedbør: Oversvømmelser - Faaborg-Midtfyn Kommune
Få gode råd til, hvordan du kan sikre din bolig: læs mere om Klimatilpasning
Oversvømmelse fra havet
Orkan og stærk storm
Find info om orkaner og stærke storme hos Beredskabsstyrelsen: Læs mere om Orkaner og stærke storme
Hvor kan jeg henvende mig, når skaden er sket?
- Akut fare: Hvad du akut har brug for politi, brandvæsen eller ambulance, skal du ringe 112.
- Væltede træer: Væltede træer er som udgangspunkt træets ejers ansvar. Spærrer træer for offentlig vej eller er til fare for færdslen, skal du ringe 114. Så vil politiet sørge for at underrette den myndighed, der skal rydde op og sikre farbare veje.
- Skader på hus og ejendom: Du har selv ansvaret for at sikre din ejendom. Kontakt evt. dit forsikringsselskab. OBS: Vær særligt varsom med kontakt med kloakvand i forbindelse med oversvømmelse. Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Læs mere om Oversvømmelser | Sundhedsstyrelsen
- Mindre skader som stoppede vejbrønde, huller i vejen, påkørt skilt eller lign.: Indberet via Giv et praj: Giv et praj - Faaborg-Midtfyn Kommune