start på hovedindhold

Bliv Social- og sundhedselev

Vi tilbyder

  • tæt kontakt til vores uddannelseskoordinatorer,
  • løn efter overenskomst med FOA
  • et højt fagligt niveau på vores praktiksteder
  • vi ansætter både hjælper- og assistentelever fra grundforløb 2´s begyndelse
  • praktikforløb foregår i samarbejde mellem Region og Kommune

Når du bliver ansat som elev i Faaborg-Midtfyn Kommune, foregår uddannelsen i samarbejde med SOSU-Fyn. Skoleperioderne foregår på SOSU-Fyns skoler i enten Svendborg eller Odense, du bestemmer hvor!

Grundlæggende handler det om trivsel for den enkelte borger med udgangspunkt i dennes livssituation. Du kommer i praktik på plejehjem, i hjemmeplejen, i psykiatrien og på et sygehus. Der kan også være mulighed for en praktik i udlandet.

Du vil lære om sundhedspædagogik, anatomi og fysiologi, motivationsstrategier, farmakologi og meget mere.

Uddannelsens længde afhænger af din uddannelsesbaggrund og evt. erhvervserfaring som social- og sundhedshjælper. Uddannelsen kan maksimalt vare op til 2 år, 9 måneder og 3 uger og veksler mellem skole og praktik.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler.