Har du lyst til at blive en del af et engageret og fagligt stærkt team, som understøtter borgere med fysiske, psykiske og sociale udfordringer i at leve et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv?
Har du lyst til at blive en del af et engageret og fagligt stærkt team, som understøtter borgere med fysiske, psykiske og sociale udfordringer i at leve et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv?
Bostøtteteamet (§85) består af kompetente medarbejdere med forskellig faglig baggrund, som sammen yder målrettet støtte til borgere i eget hjem. Vi arbejder recovery-orienteret med fokus på borgerens ressourcer og ønsker for udvikling.
Vores opgaver spænder bredt og omfatter individuel støtte i forhold til struktur, økonomi, sociale relationer, egenomsorg samt udvikling af personlige og praktiske færdigheder. Vi arbejder konkret med borgernes egne mål, og vi sætter en ære i at følge jævnligt op på indsatsen, så målene altid opleves relevante.
Det Socialfaglige Område er tværfagligt organiseret, hvor du vil møde forskellige faggrupper på de to matrikler i Ringe og Faaborg. På matriklerne har vi, udover bostøtten, væresteder, støttecentre og Mestringsenheden. Du vil derfor opleve et stærkt og tæt samarbejde, hvor vi alle bidrager til sammenhængende og meningsfulde indsatser for borgerne.
Hos os kan du derfor se frem til en varieret og meningsfuld hverdag med stor frihed til at tilrettelægge arbejdet i samarbejde med borgerne.
§99 opsøgende team støtter borgere, der er i risiko for hjemløshed eller særligt udsatte. Din opgave ved de opsøgende besøg vil være at forsøge at skabe kontakt mellem borgeren og den rette kommunale støtte.
I arbejdet som §99 opsøgende medarbejder, vil du møde:
- Borgere, som er i meget sårbare og vanskelige situationer
- Borgere, som har psykiske lidelser og lider af alkoholisme/narkomani
- Borgere, som bor under kummerlige forhold
Det er en forudsætning, at du:
- Har en relevant mellemlang videregående uddannelse, som fx socialpædagog eller ergoterapeut
- Har erfaring med, eller interesse for at arbejde med mennesker, der har fysiske, psykiske eller sociale udfordringer
- Kan arbejde målrettet med dokumentation og evaluering som en naturlig del af dit arbejde
- Har gode skriftlige og mundtlige formidlingskompetencer
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret, samtidig med at du møder borgeren nærværende og med respekt for den enkeltes livssituation
Derudover forventer vi, at du med din person:
- Er fleksibel og trives i en hverdag præget af forandring og udvikling
- Har en anerkendende og løsningsorienteret tilgang, hvor borgerens ressourcer er i centrum
- Kan bidrage aktivt og positivt til det tværfaglige samarbejde og den løbende sparring med dine kollegaer
- Kan navigere i en hverdag, der er præget af selvstændigt arbejde
- Er en teamplayer, der bidrager til det gode arbejdsmiljø i teamet
Det er en fordel, hvis du:
- Har erfaring med eller kendskab til recovery-orienteret rehabilitering
- Har erfaring med eller kendskab til KRAP og ACT
- Er tryg ved IT og har interesse for at understøtte borgerne i brug af relevante velfærdsteknologiske løsninger
Vi tilbyder dig:
- En fuldtidsstilling på 37 timer, primært mandag-fredag i dagstiden
- God mulighed for at planlægge din egen hverdag
- En grundig introduktion til arbejdsområdet
- Fast faglig sparring med dine kollegaer, hvor udvikling og kvalitet i arbejdet er i centrum
- Tydelige rammer for opgaveløsningen, med plads til kreativitet og faglig udvikling
- Mulighed for at gøre en konkret forskel og støtte borgerne i at realisere deres egne mål og ønsker
Der er tale om tre stillinger, hvor vi forventer, at den ene stilling, i §85 bostøtten, vil have ansættelse i Faaborg. Vi forventer, at den anden stilling, i §85 bostøtten, vil have ansættelse i Ringe. Og den tredje stilling, som vil være delt mellem §85 og §99, vil være med ansættelse i begge byer, da §99 opsøgende team dækker hele Faaborg-Midtfyn kommune. Så søger du udelukkende i den ene by, skal dette fremgå af ansøgningen.
Kan du genkende dig selv i ovenstående, og har du lyst til at bidrage aktivt til at styrke borgernes livskvalitet og mestringsevne? Så glæder vi os meget til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist onsdag d. 15 april kl. 12.00.
Kandidater udvælges fredag d. 17 april, og samtaler foregår henholdsvis fredag d. 24 april og mandag d. 27 april, på Damtoften 6, 5600 Faaborg.
Ansættelsesdato er 1 maj 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Send os en sms først og du vil blive ringet op i første ledige stund.
Afdelingsleder: Monica Hansen 72 53 68 49
TR Socialpædagogerne: Maj Christensen 72 53 82 23
TR Ergoterapeuterne: Hanne Berg 72 53 69 53TR FOA: Jette Hansen 72 53 69 41