Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved etablering af teltoverdækninger på to gyllebeholdere på Dyrebjergvej 5, 5772 Kværndrup

Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler afgørelse om, at etablering af teltoverdækninger på to gyllebeholdere på matrikelnummer 20a, Kværndrup By, Kværndrup (Dyrebjergvej 5, 5772 Kværndrup) kan ske uden tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugloven. Klagefrist: 14. januar.

Øvrige
Type

Afgørelse

Område

5772 Kværndrup

Klagefrist
Offentliggjort
Type

Afgørelse

Område

5772 Kværndrup

Klagefrist

14. januar 2025

Offentliggjort

17. december 2024

Der er indgivet anmeldelse af teltoverdækninger på to gyllebeholdere, beliggende på matrikelnummer 20a, Kværndrup By, Kværndrup. Gyllebeholderne er en del af landbrugsejendommen beliggende på Dyrebjergvej 5, 5772 Kværndrup.

Den ene gyllebeholder er blevet etableret i 2006 med følgende dimensioner: Beholderhøjde på 4 m, nedgravningsdybde på 2 m og et beholdervolumen på 2.000 m3. Af de indsendte supplerende oplysninger fremgår, at gyllebeholderen har en diameter på 26,5 meter samt at toppen af teltoverdækningen bliver 7,5 meter over terræn. Teltoverdækningen vil bestå af grå PVC dug.

Den anden gyllebeholder er blevet etableret i 1994 med følgende dimensioner: Beholderhøjde på 4 m, nedgravningsdybde på 2 m og et beholdervolumen på 2.217 m3. Af de indsendte supplerende oplysninger fremgår, at gyllebeholderen har en diameter på 27 meter samt at toppen af teltoverdækningen bliver 7,5 meter over terræn. Teltoverdækningen vil bestå af grå PVC dug.

Faaborg-Midtfyn Kommune har på baggrund af Miljø- og Fødevareklagenævnets kriterier for ændringer, der falder ind under bagatelgrænsen, truffet afgørelse om, at etablering af teltoverdækninger på to gyllebeholdere på matrikelnummer 20a, Kværndrup By, Kværndrup (Dyrebjergvej 5, 5772 Kværndrup) kan udføres uden tilladelse eller godkendelse efter § 16 a eller § 16 b i husdyrbrugloven.