Fåborgvej 15, 5750 Ringe - § 16a godkendelse til husdyrbrug

Faaborg-Midtfyn Kommune har den 20. oktober 2025 meddelt godkendelse efter husdyrbruglovens § 16a til en slagtesvinproduktion på Fåborgvej 15, 5750 Ringe. Klagefrist: 17. november 2025

Øvrige
Type

Afgørelse

Område

5750 Ringe

Klagefrist
Offentliggjort
Type

Afgørelse

Område

5750 Ringe

Klagefrist

17. november 2025

Offentliggjort

20. oktober 2025

Langerod v/Langerod Aps har søgt om miljøgodkendelse efter de nyeste regler for husdyrbrug på ejendommen på Fåborgvej 15, 5750 Ringe. Der søges om miljøgodkendelse til den eksisterende uændrede produktion.

I forhold til den nugældende § 12-miljøgodkendelse er gyllebeholderens placering ændret. Derudover er effekten af den anvendte miljøteknologi – biologisk luftrenser fra SKOV i kombination med punktudsugning (INNO+/FAC Combi-Cleaner PE fra SKOV Ventilation) nu godkendt af Miljøstyrelsen med 96 % reduktion på ammoniak og 77 % reduktion på lugt.

Med en godkendelse vil husdyrbruget overgå til den nye miljøregulering af husdyrbrug, hvor godkendelser er baseret på produktionsareal i stedet for antal dyr eller dyreenheder. Dette giver øget fleksibilitet, så produktionen i en vis grad kan ændres i de godkendte stalde (inden for dyrevelfærdskravene), uden at dette kræver yderligere godkendelser fra kommunen.

Der bygges ikke nye stalde eller opbevaringsanlæg. Der sker ingen ændringer i driften i forhold til den nuværende drift. Staldanlægget er fortsat godkendt til produktion af slagtesvin på delvis spaltegulv (25-49% fast gulv).