Sallingeskovvej 11, 5750 Ringe - Høring af § 16 a godkendelse til husdyrbrug

Faaborg-Midtfyn Kommune har udarbejdet et udkast til godkendelse efter husdyrbrugloven til svineproduktion på Sallingeskovvej 11, 5750 Ringe. Sagen sendes hermed i høring. Høringsfristen er fastsat til den 4. august 2025.

MiljøØvrige
Type

Høring

Område

5750 Ringe

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

5750 Ringe

Høringsfrist

4. august 2025

Offentliggjort

3. juli 2025

Ejer af husdyrbruget på Sallingeskovvej 11, 5750 Ringe har ansøgt om at udvide svineproduktionen. Der er søgt om at rive de eksisterende staldbygninger ned og opføre to identiske stalde beliggende ved siden af hinanden. Bygningerne er søgt opført med et produktionsareal på hver 3.600 m2. Det betyder at bygningerne fysisk bliver større, idet produktionsareal er det areal, som dyrene kan opholde sig på. Staldenes grundarealer bliver derfor ca. 4.900 m2 pr. stald. Øvrige arealer er foderopbevaring, mandskabsrum, gangarealer udleveringsrum mv.

Derudover er der søgt om at etablere en ny gyllebeholder med en kapacitet på 5.000 m3 ved siden af den eksisterende gyllebeholdere. Den nye gyllebeholder forsynes med teltoverdækning. Der etableres desuden 4 udendørs fodersiloer af maksimalt 18 meters højde. Disse placeres syd for staldanlægget.

Godkendelsen efter husdyrbrugslovens § 16 a, stk. 2, vil erstatte den tidligere lovlige produktionstilladelse af svineproduktionen på Sallingeskovvej 11, 5750 Ringe, ”Miljøgodkendelse af Husdyrbrug på Sallingeskovvej 11, 5750 Ringe” dateret den 6. december 2006 samt ”Afgørelse om udvidelse af staldanlæg pga. dyrevelfærdskrav” dateret den 20. december 2012. Vilkårene i disse afgørelser vil bortfalde og erstattes af vilkår i den nye godkendelse.

Med en godkendelse efter de nyeste regler, skal husdyrbruget leve op til de seneste regler på husdyrområdet. Samtidig vil husdyrbruget overgå til den nye miljøregulering af husdyrbrug, hvor godkendelser er baseret på produktionsareal (m2 staldareal) i stedet for antal dyr eller dyreenheder.

Når høringen er overstået, vil Faaborg-Midtfyn Kommune gennemgå høringssvarene. Den endelige afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.