Områdefornyelse i Korinth

Under overskriften ”Naturkulturby Korinth - hvor natur og kultur mødes” sætter Faaborg-Midtfyn Kommune gang i en områdefornyelse de næste 5 år.

Bosætning, byudvikling og planer

Med afsæt i kommunens udviklingsstrategi 2019-2030 og Faaborg-egnens profil skal områdefornyelsen kickstarte og understøtte kommunens bestræbelser på at skabe fortsat udvikling og attraktive bosætningsmuligheder i by- og lokalsamfund. Du finder områdefornyelsesprogrammet længere nede på siden.

Den samlede økonomiske ramme for områdefornyelsen er på 5 mio. kr. Midlerne kan bl.a. bruges til at opgradere byrum, vejarealer og grønne arealer, understøtte klimatilpasningsprojekter og sociale og kulturelle arrangementer.

Programmet som er udarbejdet i efteråret 2021 sammen med borgere og lokale aktører, beskriver hvilke potentialer og udfordringer, samt hvilke udviklingsområder og indsatser der konkret skal arbejdes videre med de næste 5 år. Programmet kan således ses som en opskrift på hvordan vi overordnet skal komme fra vision til virkelighed. Du finder områdefornyelsesprogrammet længere nede på siden.