Brevstem til Folketingsvalget 2026

Forud for Folketingsvalget tirsdag den 24. marts 2026 kan du brevstemme. Se her hvor og hvornår, du kan brevstemme.

Når du vil brevstemme i Danmark eller i udlandet

Kan du ikke møde op på valgdagen til Folketingsvalget den 24. marts 2026, kan du brevstemme i enhver kommune her i landet eller i udlandet, hvis du opholder dig der.

For at kunne brevstemme skal du medbringe legitimation (sygesikringsbevis, kørekort, pas eller lignende).

Hvis du brevstemmer, kan du ikke også stemme på valgdagen. Du må gerne brevstemme flere gange, fx hvis du ombestemmer dig undervejs – det er så den sidst afgivne brevstemme, der tæller.

Læs mere om brevstemmer på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside:

Hvor kan jeg brevstemme?

Du kan brevstemme i Borgerservice i perioden fra og med den 26. februar til og med fredag den 20. marts 2026.

Du kan brevstemme i vores åbningstid:

  • Mandag kl. 10.00 – 17.00
  • Tirsdag kl. 10.00 – 14.00
  • Onsdag lukket
  • Torsdag kl. 10.00 – 17.00
  • Fredag lukket

Derudover har vi åbent for brevstemmeafgivning:

  • Lørdag den 7. marts 2026 kl. 10.00 – 13.00
  • Lørdag den 14. marts 2026 kl. 10.00 – 13.00
  • Fredag den 20. marts 2026 kl. 9.00 - 16.00

Du finder Borgerservice her:

  • Lindevej 5, 5750 Ringe
  • Mellemgade 15, 5600 Faaborg

Du skal ikke bestille tid for at kunne brevstemme.

Du er velkommen til at kontakte Team Folkeregister telefon 72 53 15 60, hvis du har spørgsmål vedrørende brevstemme.

Brevstem på biblioteket

Fra og med den 3. marts 2026 til og med den 20. marts 2026 kan du også brevstemme på tre af vores biblioteker. Nedenfor kan du se i hvilket tidsrum, du kan brevstemme.

Årslev Bibliotek:

  • Mandag kl. 13.00 – 16.00
  • Tirsdag kl. 11.00 – 15.00
  • Onsdag kl. 13.00 – 15.00
  • Torsdag kl. 13.00 – 15.00
  • Fredag lukket

Faaborg og Ringe Bibliotek:

  • Mandag kl. 10.00 – 18.00
  • Tirsdag kl. 10.00 – 17.00
  • Onsdag kl. 12.00 – 17.00
  • Torsdag kl. 10.00 – 17.00 
  • Fredag kl. 10.00 – 17.00 (den 20. marts 2026 dog kun til kl. 16.00)
  • Lørdag kl. 10.00 – 13.00

I disse tidsrum er der to uddannede medarbejdere til stede. 

Brevstem i eget hjem

Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, kan søge om at brevstemme i eget hjem, medmindre de har mulighed for at brevstemme i en af de boformer og boliger kommunen kommer ud til, efter lov om social service og boliglovgivningen.

Brevstemmeafgivning i eget hjem kan ske inden for de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest tredjesidste hverdag før valgdagen.

Du skal ansøge om at brevstemme i eget hjem ved Borgerservice i Ringe på Lindevej 5 og i Faaborg på Mellemgade 15. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Borgerservice på telefon 72 53 15 60.

Du kan tidligst søge om at brevstemme i eget hjem torsdag den 26. februar, og ansøgning skal være indgivet senest fredag den 13. marts 2026 kl. 12.00.

Du vil blive kontaktet af Borgerservice kort efter fristens udløb, hvor du vil få at vide, på hvilket tidspunkt Borgerservice kommer hjem til dig, så du kan afgive din stemme.

Afstemningen skal ske i overværelse af to tilforordnede brevstemmemodtagere.