start på hovedindhold

Deltag i webinar om ny kulturprofil for Faaborg-Midtfyn

***OBS! Vi er desværre nødt til at udsætte det planlagte webinar - vi arbejder på at finde en ny dato inden sommerferien. Følg med her på siden, hvor vi inviterer til et nyt webinar, så snart vi har en ny dato klar***

Nyhed

***OBS! Vi er desværre nødt til at udsætte det planlagte webinar - vi arbejder på at finde en ny dato inden sommerferien. Følg med her på siden, hvor vi inviterer til et nyt webinar, så snart vi har en ny dato klar***

**************************************************

Hvad kendetegner kulturlivet i Faaborg-Midtfyn? Hvordan er borgernes kulturforbrug? Og hvor findes de stærkeste afsæt for udvikling af oplevelser og samarbejder?

Er du nysgerrig på svarene, så kom med til webinar den 30. april kl. 15.00-16.30, når kommunens nye kulturprofil bliver præsenteret. 

Rapporten kommer fra Kulturens Analyseinstitut, og den giver et stærkt billede af både udbud, forbrug og frivilligt engagement i kulturlivet i kommunen. Med svar fra 2.386 borgere på tværs af alder, livsfaser og geografi tegner rapporten et solidt og nuanceret billede af et kulturliv, der allerede er i brug – og i bevægelse.

I rapporten kan man bl.a. læse, at der i Faaborg-Midtfyn Kommune er et aktivt og mangfoldigt kulturliv med stærke lokale fællesskaber, høj tilfredshed – særligt blandt familier og livserfarne borgere – og en generelt høj deltagelse i kulturelle aktiviteter. Samtidig viser kortlægningen dog, at en stor gruppe har begrænset kendskab til tilbuddene, og at flere søger ud af kommunen for at opleve kultur.

Formålet med kortlægningen er bl.a. at skabe et vidensgrundlag for det strategiske arbejde med kommunens kulturliv og vise nye muligheder for lokalt forankret turisme.

Er du interesseret i at høre mere om kulturprofilen , så tilmeld dig webinaret her.

Du kan læse hele rapporten her.

Rapporten er udarbejdet af Kulturens Analyseinstitut for Faaborg-Midtfyn Kommune, Dansk Kyst- og Naturturisme og Destination Fyn.

Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Polymeren i Årslev