Find selskab til din jule- eller nytårsaften her
Ingen behøver at fejre jul eller nytår alene: På hjemmesiderne Julevenner.dk og Nytårsvenner.dk kan du nemt finde nogle at dele juleaften og nytårsaften med med – hvad enten du søger en festlig fejring eller en rolig aften.
NyhedJulevenner handler om at skabe fællesskaber i julen. Du kan melde dig som julevært, hvis du har ekstra plads om bordet og vil åbne dit hjem for andre. Eller du kan melde dig som julegæst, hvis du ikke har nogen at holde jul med, eller hvis du og dine nærmeste blot søger nye juleoplevelser og traditioner.
På Nytårsvenner kan du finde nogle at holde nytårsaften sammen med. Boblberg udviklede Nytårsvenner i 2020, og gjorde det muligt for alle at finde nogle at holde nytårsaften sammen med. Om du er på udkig efter en stor fest, en hyggelig middag eller en børnevenlig aften, bobler det med nytårsfællesskaber på Nytårsvenner.
Tilmeld dig gratis på nytårsvenner.dk eller julevenner.dk.
De to tilbud er en del af Faaborg-Midtfyn Kommunes samarbejde med Boblberg. Boblberg tilbyder en bred vifte af forskellige fællesskaber, og har udviklet adskillige initiativer, som gør det muligt for mennesker at mødes.