Fremtiden er faglært 2026
Igen i år inviterer Faaborg-Midtfyn Kommune - sammen med lokale virksomheder og uddannelsessteder - alle kommunens unge i 8.-10. klasse, FGU, Dalum Landbrugsskole afd. Korinth og gymnasierne til elev- og lærlingeeventet "Fremtiden er faglært".
NyhedEt event, hvor erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommunen ønsker at skabe rum for nysgerrighed, dialog og ægte møder mellem unge og erhvervslivet.
Det handler ikke om, at alle unge skal vælge den samme vej.
Det handler om at turde vælge noget.
Mange unge oplever i dag, at valgmulighederne er mange, og at frygten for at vælge “forkert” kan fylde mere end lysten til at vælge til. Med "Fremtiden er faglært" ønsker vi at flytte fokus:
Fra rigtigt eller forkert
Til nysgerrighed, mod og handlekraft
Det er ikke afgørende, om man vælger en faglært uddannelse, en gymnasial vej eller noget tredje. Det afgørende er, at unge oplever, at deres valg er legitime, værdifulde og nødvendige for fællesskabet.
Ægte møder gør en forskel
"Fremtiden er faglært" bygger på mødet mellem unge og erhvervslivet. Når unge møder faglærte rollemodeller, elever- og lærlinge, der deler deres erfaringer, tvivl og stolthed, opstår der genkendelse og ofte også mod.
Det er i dette møde, at perspektiver kan udvides, og nye drømme kan tage form.
En fælles opgave
Fremtiden er faglært er ikke kun en indsats for unge. Det er en fælles opgave, hvor kommune, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og lokalsamfund står sammen om at vise, at der er mange måder at bidrage, lykkes og skabe et godt arbejdsliv på.
Vi ser frem til at samle lokale kræfter, dele viden og skabe dialog om, hvordan vi sammen styrker fremtidens arbejdskraft, lokalt forankret og med blik for hele mennesket.
Den 28. januar 2026
Jeros, Nyborgvej 8, Ringe
Den 4. februar 2026
Eldan Recycling, Værkmestervej 4, Faaborg
Begge dage kl. 15.00 -17.00
Det er gratis at deltage.
Tak til alle vores samarbejdspartnere:
Bønnelykke El ApS, CC Teknik ApS, Carsten Knudsen Tømerer & Snedker A/S, føtex faaborg, Bygma Ringe, Jeros A/S, Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S, Andreas Damgaard, Madsen & Kastberg A/S, STARK, VW Service Faaborg, Tømrermester Allan Broholm, Hotel Faaborg Fjord, Faaborg Malerfirma ApS, Aabo-Ideal A/S, Eldan Recycling A/S, KAMI, Espe-Gestelev El, Rask og Rum, Social- og sundhedsskolen Fyn, FGU Syd- og Midtfyn, Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier, Tietgenskolen, Syddansk Erhvervsskole, Dalum Landbrugsskole afd. Korinth, Ungdomsskolen Faaborg-Midtfyn Kommune, Dalum Landbrugsskole afd. Korinth og Kold.
Ovenstående samarbejdspartnere viser status for tilmeldinger pr. 21. januar 2026. Der kan efterfølgende komme flere samarbejdspartnere til.