Historisk stort naturprojekt på vej på Sydfyn
Den Sydfynske Højderyg er blandt seks projekter i Danmark, der er udpeget som nationale signaturprojekter. Udpegningen baner vej for at udvikle et stort, sammenhængende naturområde på tværs af kommunegrænser – med gevinster for både biodiversiteten, vandmiljøet og friluftsliv.
PressemeddelelseNaturområde i national skala
Op imod 6.000-8.000 hektar ny natur skal binde et stort naturområde sammen fra Egebjerg Bakker i Svendborg Kommune over til Svanninge Bakker og Haastrup Bakker i Faaborg-Midtfyn Kommune og videre til Assens Kommune. Den Sydfynske Højderyg skal på sigt blive ét sammenhængende naturområde med skiftende landskab - fra naturlige skove til genoprettede overdrev og moser.
Med udpegningen som nationalt signaturprojekt følger muligheden for på sigt at søge midler fra Novo Nordisk Fonden, som har afsat 10 milliarder kroner til etablering af naturområder i forbindelse med Den Grønne Trepart.
”Udpegningen er en vigtig anerkendelse af Sydfyns enorme naturpotentiale. Vi står nu med en historisk mulighed for at skabe et naturområde, der styrker biodiversiteten, forbedrer vandmiljøet og skaber enestående naturoplevelser. Det er et naturprojekt, som både vi og kommende generationer kommer til at mærke,” siger Bo Hansen, borgmester i Svendborg Kommune.
”Denne anerkendelse giver samtidig Sydfyn en unik mulighed for at koble naturudvikling med en samskabelsesproces, hvor lodsejere og lokale involveres på en ny, kreativ og bæredygtig måde. Her vil interessen for det rekreative og naturturisme også kunne indgå og være med til at skabe et stærkere lokalt ejerskab til højderyggen og Geoparken generelt,” siger Anstina Krog, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Svanninge Bakker
Treparter styrker natur, klima og havmiljø
Projektet med at sammenbinde naturarealer på tværs af Den Sydfynske Højderyg rummer flere betydelige gevinster. Det kan gøre en stor forskel for biodiversiteten, styrke økosystemer, reducere udledning af CO2 og forbedre vandmiljøet, herunder mindske kvælstofbelastning og iltsvind i havet. Derudover bidrager sammenhængende natur til nye rekreative muligheder for lokale borgere og turister.
Projektet indgår i omlægningsplanen for de lokale treparter for henholdsvis Det Sydfynske Øhav, Lillebælt/Fyn og Odense Fjord, hvor både landbrugets organisationer og naturfredningsforeningen er repræsenteret. Det skal gennemføres i samarbejde mellem Naturstyrelsen og de involverede kommuner.
Næste skridt er at foretage analyser for at kvalificere, hvilke arealer der skal indgå i projektområdet, og som led i det fortsætte den vigtige dialog med borgere og lodsejere med henblik på at finde fælles løsninger.

Rødme Svinehaver
Fakta om Den Sydfynske Højderyg
Projekt- og analyseområdet er på cirka 18.000 hektar, hvoraf 6.000-8.000 hektar er ny natur med forskellige naturtyper, herunder skov, overdrev og moser.
Den Sydfynske Højderyg er et markant bakket landskab dannet under istiden for ca. 11.700 år siden. Landskabet er formet af isens fremstød, der skabte store grus- og sandaflejringer og det unikke, druknede øhav.
Projektet indgår i omlægningsplanen for Treparten for Det Sydfynske Øhav, for Lillebælt og Odense Fjord.
Signaturprojektet er beliggende inden for UNESCO Geopark Det Sydfynske Øhavs område, hvor der som led i UNESCO-udnævnelserne er en forpligtigelse til at arbejde med at udvikle naturen og beskytte geologien.
Projektområdet dækker seks af de markante Natura2000-områder på Fyn, herunder skove og søer syd for Brahetrolleborg, Arreskov Sø, Store Øresø, Sortesø og Iglesø, Svanninge Bakker, Rødme Svinehaver samt udspringet af Odense Å.
Projektområdet overlapper med EU LIFE Ring-projektets fem Natura2000-områder, hvor de fynske kommuner og derved Faaborg-Midtfyn Kommune, Svendborg Kommune og Naturstyrelsen arbejder sammen om at beskytte truede arter og højne biodiversiteten. Arterne tæller bl.a. guldblomme, stor vandsalamander, vibe og rødben. Inden for projektområdet lever desuden havørn, hasselmus og en lang række sjældne og rødlistede sommerfugle, som en helt særlig genetisk variant af bølle-blåfugl, der her har sit sidste levested i Danmark.
En del af projektområdet ejes af Naturstyrelsen og en række fonde, mens andre arealer ejes af private lodsejere. Omlægning af lodsejernes arealer sker på baggrund af frivillige aftaler.

Projekt- og analyseområde


