Kom og hør om det nye stenrev ved Lyø
Den 21. april kan du blive klogere på stenrevet, der bliver etableret nær Lyø. Stenrevet er en del af Havnaturfondens indsats for beskyttelse af havmiljøet.
NyhedHavnaturfonden laver havnaturgenopretning for 500 mio. kr. i disse år – også i Det Sydfynske Øhav.
Til efteråret etablerer Havnaturfonden et nyt stenrev syd for Lyø samt to stenrev ved Helnæs.
Den marine natur og biodiversitet er hårdt presset grundet forurening, tilbagevendende iltsvind og intensiv udnyttelse af havets ressourcer. En genetableringen af stenrev i øhavet skal derfor hjælpe med at forbedre vilkårene for livet i havet.
Er du interesseret i at høre mere, så fortæller Havnaturfonden om projektet på Lyø tirsdag den 21. april kl. 15.00-16.30 på Damgården. Det passer med færgen ud og hjem.
Alle er velkomne. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til: ninla@fmk.dk

Lyø
