start på hovedindhold

Nyt samarbejde mellem ungdomsskole og plejehjem

Unge og ældre mødes om kreative aktiviteter og fællessang i et nyt samarbejde mellem Ungdomsskolen og kommunens plejehjem. Initiativerne skal styrke nærvær, fællesskab og glæden ved at være sammen på tværs af generationer.

Nyhed

Et nyt samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole og to af kommunens plejehjem skaber rum for møder mellem unge og ældre. Her er fællesskab og relationer i centrum – og aktiviteterne er allerede godt i gang.

På plejehjemmet Åløkkeparken i Brobyværk mødes unge og ældre i KreaCaféen om kreative aktiviteter og uformelt samvær. Her er der plads til både fordybelse, snak og grin.

 

  • Næste gang: Onsdag den 29. april
  • Målgruppe: Unge fra 7. klasse til og med 24 år

Der er allerede tilmeldte – men stadig plads til flere.

Læs mere og tilmeld dig: KreaCafé og hygge på plejehjem i Broby - Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole

Fællessang på Lysbjergparken

Fire enkeltstående gange med fællessang, hvor både unge og forældre er meget velkomne sammen med plejehjemmets beboere.

  • Første gang: 19. maj
  • Deltagelse: Man kan deltage én eller flere gange – alt efter hvad der passer i kalenderen.

Læs mere og tilmeld dig: Fællessang d.19/5 tema sommer - Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole