
Vil du med i nye fællesskaber, få flere oplevelser og mere indhold i hverdagen? Så kom til Faaborg-Midtfyn Kommunes seniormesse ”Sammen om seniorlivet”
Du kan blandt andet møde lokale foreninger, kommunale tilbud, fagpersoner m.fl., som tilbyder alt fra motion, kultur og kreative aktiviteter til rådgivning, frivillige fællesskaber og støtte i hverdagen.
Nyhed
Der er ingen krav om, at du skal melde dig ind i noget eller beslutte dig på stedet. Kom blot forbi, få en snak, stil spørgsmål og se, hvad der kunne være interessant for dig:
- Onsdag den 21. oktober 2026
- Kl. 13.30-16.30
- Rise Sparekasse Forum Faaborg, Hal 1
Der er gratis adgang, ingen tilmelding og du er meget velkommen til at tage en pårørende med.
Vi har kaffe på kanden, masser af inspiration og gode muligheder for at opdage nye fællesskaber i lokalområdet. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en inspirerende eftermiddag med fokus på fællesskab, aktivitet og et godt seniorliv.