start på hovedindhold

Udbud af ejendommen beliggende på Plantagen 17, Korinth, 5600 Faaborg

Villa med stort potentiale og naturskøn beliggenhed i Korinth udbydes til salg.

Kommunal Bygning

Drømmer du om at sætte dit helt eget præg på en bolig i rolige omgivelser? Her får du en spændende mulighed på et lukket vænge med skøn udsigt over åbne marker nær Arreskov Sø.

Ejendommen er beliggende på en rummelig grund på 1.279 m² og består af en villa fra 1967 med 130 veludnyttede boligkvadratmeter fordelt på to plan. Bebygget areal 78 m² samt 52 m² udnyttet tagetage. Hertil kommer en garage på 32 m².

Indvendigt bærer boligen præg af mange års brug og rygning, og det trænger derfor til en kærlig hånd. Til gengæld får du her en sjælden mulighed for at sætte dit helt eget præg på boligen og skabe et moderne hjem, der matcher dine ønsker og behov.

Den attraktive beliggenhed kombinerer fredelige omgivelser og udsigt til det åbne landskab, med hverdagens nødvendigheder inden for rækkevidde. I Korinth finder du bl.a. gode handlemuligheder, et kulturhus og Korinth Hallen med masser af foreningstilbud.

Afgivning af bud

Ejendommen udbydes til salg til en fastsat mindstepris på 425.000 kr. Tilbudsgiver har mulighed for at byde højere end den fastsatte pris.

Tilbud skal afgives på ”tilbudsblanket Plantagen 17” og angive et fast beløb.

Kommunen er ikke forpligtet til at sælge til den udbudte mindstepris. Kommunen forbeholder sig ret til at forkaste alle indkomne bud.

Tilbuddet skal være kommunen i hænde senest mandag den 19. oktober 2026 kl. 12.00.

Tilbuddet skal sendes til:
Faaborg-Midtfyn Kommune, Bosætning, Erhverv og Organisation, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe, Att.: Charlotte Hansen (i lukket kuvert mrk. Tilbud – Plantagen i Korinth) eller på mail chha@fmk.dk.

Kontaktoplysninger

Ønsker du flere oplysninger om ejendommen, er du velkommen til at kontakte Charlotte Hansen på telefon 72 53 78 08 eller mail chha@fmk.dk.

Ved fremvisning af ejendommen kontaktes Thomas Oliver Enghuus, tlf. 72 53 21 79.