start på hovedindhold

Pynt byen op

Kom og pynt Faaborg op i anledning af PostNord Danmark Rundt!

Uge 31

Vi gør klar til cykelløb!

Kom og vær med, når vi gør Faaborg klar til, at PostNord Danmark Rundt kommer til byen den 1. august.

Du kan blandt andet:
🚲 Pynte en gammel cykel, som skal være med til at skabe stemning i bybilledet, når cykelrytterne kommer forbi.
✨ Pimpe din egen cykel med klistermærker, glimmer og sjove dimser og dutter.
🎨 Være med til at male et banner, som skal hænge ved Havnebadet og pynte, når rytterne indtager byen.

Aktiviteterne er gratis, så tag familien under armen og kig forbi Faaborg Havn. Husk gerne din egen cykel, hvis du vil gøre den klar til cykelfesten.

Der vil være lidt juice til de fremmødte, men husk selv madpakken, hvis I bliver sultne.

Du kan komme og gå, som det passer dig – vi glæder os til at se jer! 🚴‍♀️🎨

Denne ferieaktivitet kræver ingen tilmelding. 

 

Har du husket at tilmelde dit barn til børnecykelløbet?

Børnene skal ikke snydes for cykelløb, og derfor har børn i alderen 3-12 år nu mulighed for at deltage i "Klokketårnet Rundt". Løbet foregår på en lukket strækning på ca. 500 meter og foregår i trygge rammer, så dit barn kan være med til at opleve cykelglæden. 

Læs mere om cykelløbet, og hvordan du tilmelder dit barn her: Klokketårnet Rundt